Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det blev atter engang søndag, og i dag kigger vi tilbage på nogle af de ting der ikke fandt plads til InsideFlyers forside i den forgangne uge.
I dag blev det den 19. november. Juleriet er så småt begyndt at indfinde sig rundt om i verden, men til trods for at julestemningen er ved at sænke sig, så er luftfartsbranchen endnu ikke gået på ferie og hvad er der sket i den forgangne uge? Det kigger vi nærmere på nu, i ugen der gik.
Volotea annoncerede ny CPH rute:
Det spanske lavprisselskab Volotea, er efterhånden ved at bide sig fast på det Københavnske rutekort. Lavprisselskabet har annonceret at det den 23. marts 2024 åbner en ny rute mellem København og italienske Verona. Ruten vil have 2 ugentlige afgange og blive fløjet på tirsdag og lørdage.
Norse landede på Sydpolen
Det norske lavprislangdistanceselskab har skrevet historie. For første gang nogensinde landede der den 15. november en Boeing 787 Dreamliner på Troll Research Station(QAT), på Antarktis.
Historien blev skrevet da det norske “Polar forskningsinstitut” havde valgt Norse til bedrive deres flyvning fra Oslo og til Sydpolen.
Flyvningen blev udført af Norses “LN-FNC” og fløjet på det ikoniske flyvenummer N0787, som hentyder til den historiske bedrift i at være det første luftfartsselskab til at lande med 787 flytypen på verdens mest ugæstfrie og afsidesliggende kontinent.
Bird strike på flyvning mod CPH
En flyvning fra Istanbuls Sabina Göcken lufthavn og i retning mod København blev fredag d. 17. november forsinket. Flyet TC-JZU på rute 874 blev ramt af en birdstrike under flyets takeoff.
Flyets besætning indledte en nødbremsning og flyet taxiede tilbage til lufthavnens terminaler. Et erstatningsfly i form af TC-JFD fløj senere på dagen den planlagte afgang imod København.
Qantas med specialt design på første A220
Qantas er efterhånden kendt som et selskab som godt kan lide kulørte fly. igen har har selskabet ladet sig inspirere at Australiens oprindelige folk og det kommer til udtryk på selskabets første fly af typen Airbus A220 som levere i løbet af årets udgang.
Flytypen Airbus A220 indfases hos Qantas Link i forbindelse med et flådefornyelsesprogram der blandt andet betyder blandt andet farvel til selskabets ikoniske Boeing 717.
airBaltic og Delta i codesharesamarbejde
Det lettiske luftfartsselskab airBaltic har i løbet af den forgangne uge fået et attraktivt codesharesamarbejde i hus.
Den 15. november kunne airBaltic og Delta i samarbejde annoncere at selskaberne har indgået codeshadreaftaler på 20 af airBaltics ruter med udgangspunkt til baserne i Riga, Tallinn og Vilnius.
Samarbejdet giver Delta mulighed for at placere egne flynumre på airBaltic opererede flyvninger
Tidligere SAS A350 fly flyver nu rundt i Malaysia med SAS kabiner
Det nationale malaysiske selskab Malaysia Airlines har fået et nyt fly tilknyttet flåden. Flyet er det tidligere SE-RSB som nu flyver under registreringen 9M-MAH. Flyet blev leveret til SAS i Februar 2020 men forlod selskabet i september 2022 grundet SAS Chapter 11 Process.
Specielt for netop SE-RSB er at flyet forbliver i den konfiguration som SAS oprindelig fik den konfigureret i, ved leveringen. Flyet vil fra den 31. december og frem til engang i april 2024 blive sat fast ind på Malaysia Airlines rute mellem Kuala Lumpur og Melbourne i Australien.
Har du planer om en tur til Australien mellem 31. december 2023 og frem til april 2024? Så kan du eventuelt gribe chancen og få en tur med SE-RSB i dens nye omgivelser.
Skriv et svar