Vil du med ud og flyve i den sidste McDonnell Douglas MD-83 “Mad Dog” i Europa?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I fredags lancerede InsideFlyer en helt speciel charterflyvning med DAT’s sidste MD-83. Det er også den sidste aktive MD-83 i Europa. Denne tur er blevet efterspurgt og vi solgte over 120 billetter til den i løbet af weekenden. Så skal du med skal du skynde dig.

Det er ikke hver dag vi på InsideFlyer laver en aftale om at chatre et fly, men da vi hørte at DAT ville sende deres ene McDonnell Douglas MD-83 med kælenavnet “Mad Dog” på pension i oktober måned, så var vi klar over at vi måtte arrangere sådanne en tur.

Vi tog derfor kontakt til DAT og fremlagde ideen om turen. Der gik ikke lang tid før det sagde “ja – det ville vi rigtig gerne være med til”. Så efter nogle planlægningsmøder og praktiske ting der skulle afklares, så kunne vi i fredags lancere den bookingside med turen (find den her).

Vi havde ikke helt været klar over hvor hurtigt den blev populær og spredt på de sociale medier. Et eksempel er denne store hollandske side Luchtvaartnieuws. Faktum er dog at vi dags dato har solgt over 120 billetter til turen, som vi kalder “MD-83 Farewell Flight”.

Turen bliver speciel. Det bliver ikke bare en flyvning fra København og til Aalborg. Ruten vil vi ikke røbe endnu, men det bliver en ganske fin tur, som bliver god og sjov at huske tilbage på. Turen er sat til 1 time og 30 minutter.

Prisen på turen er sat til 1.990,- kroner og den inkludere følgende:

  • Flybilletten
  • Drikkevarer og snacks ombord
  • T-shirt med det specielle “MD-83 Farewell Flight” tryk
  • En lille Goodie Bag
  • Events i gate og på flyet

Du kan bestille din plads her.

Det bliver udover en speciel tur og så CEO og kaptajn Jesper Rungholm, der vil være den ene af piloterne på turen. Han vil på turen fortælle lidt om flyet lange historie og hvad det har haft af spændende opgaver. Nogle af dem er at flyve rundt med UEFA pokalen, Flyve landsholdet til Amsterdam, Baku og London og sidst har det været en del af den danske evakuering fra Afghanistan. Hør mere om dette på turen.

Kom og værd med – men du skal nok skynde dig for pladserne forsvinder ganske huritgt.

Du kan læse mere her om hvorfor denne flymodel kom til at få kælenavnet “Mad Dog”.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *