Worldwide by easyjet indleder samarbejde med Virgin Atlantic

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det britiske lavprisselskab easyJet har i modsætning til konkurrenten Norwegian ikke satset på egne langdistanceflyvninger. I stedet samarbejder de med andre flyselskaber om langrutedestinationer i USA og Asien gennem Worldwide by easyJet. Nu bliver også Virgin Atlantics ruter fra London Gatwick en del af samarbejdet.

Med Worldwide by easyJet kan du bestille gennemgående billetter fra europæiske lufthavne i easyJets netværk, til destinationer over hele verden. Dette gør flyveturen både enklere og tryggere end at bestille separate billetter.

EasyJet samarbejder allerede med flyselskaber som Norwegian, WestJet, Thomas Cook Airlines, Corsair, La Compagnie, Aurigny og Loganair. Når Virgin Atlantic nu indlemmes i dette samarbejde åbner det for både nye rejsemål og bedre tilgængelighed.

Den caribiske ø Antigua er et af de nye rejsemål som nu bliver tilgængelig gennem Worldwide by easyJet. Fotokredit: neufal54 / Pixabay.

Fortsætter med at vokse

Worldwide by easyJet blev lanceret med Norwegian og WestJet i 2017, og siden er konceptet jævnligt blevet udvidet med nye samarbejdspartnere. I september blev det også offentliggjort, at Singapore Airlines og deres lavprisselskab Scoot vil samarbejde med easyJet om ruter til Sydøstasien via Milano og Berlin. Dette samarbejde forventes at starte op i løbet af de kommende måneder.

– Det glæder os at ønske Virgin Atlantic velkommen i Worldwide by easyJet. Siden begge selskaber betjener populære rejsemål fra London Gatwick føler vi os sikre på, at samarbejdet vil blive vel modtaget af vores kunder, siger administrerende direktør hos easyJet, Johan Lundgren. – EasyJet er kendt for god kundeservice og vi har en stærk position i mange europæiske lufthavne. Både lufthavne og flyselskaber har udtrykt ønske om at samarbejde med os og vi forventer at offentligøre flere nye partnere i de kommende måneder.

Flere valgmuligheder for rejsende

Virgin Atlantic har flere ruter fra London Gatwick til destinationer i USA og Caribien. Las Vegas, St. Lucia og Antigua er blandt rejsemålene som nu bliver tilgængelige gennem Worldwide by easyJet.

– Virgin Atlantic ønsker at samarbejde med de bedste partnerne verden over for at tilbyde vores kunder branchens bedste forbindelsesmuligheder. EasyJets uslåelige netværk fra London Gatwick gør dem til en perfekt samarbejdspartner for os. Vi er meget glade for, at kunder fra hele Europa nu får muligheden for, at flyve med os fra Gatwick, og ser frem til at ønske dem velkommen om bord, siger Creig Kreeger hos Virgin Atlantic.

Forsidefoto: easyjet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *