Breaking News: Airberlin indstiller optjening og brug af TopBonus miles

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Næsten dagligt er der nye udviklinger i Airberlin’s betalingsstandsning. Når du rejser med Airberlin, optjener du ikke længere TopBonus miles. Du kan heller ikke bestille rejser med dine allerede optjente miles.

Det er kun få dage siden at Airberlin annoncerede at de havde ansøgt om betalingsstandsning. Med en kredit fra den tyske regering i ryggen, er selskabets fly stadig i luften. Selvom flyvningerne stadig bliver udført, er den seneste udvikling at Airberlin indstiller optjening og brug af TopBonus miles.

På deres egen hjemmeside er alle links til TopBonus frequent flyer programmet fjernet. Hvis du går direkte til TopBonus hjemmesiden, kan du læse følgende:

We cannot currently (since Saturday, 19. Aug.17) guarantee that your miles will be credited. We have had to suspend mileage accruals and redemptions pending clarification of the situation.

We are working hard to resolve the matter as soon as possible and hope for your understanding.

Thank you for your patience.

TopBonus indstiller altså midlertidig muligheden for at tjene og bruge TopBonus miles. Kort efter betalingsstandsningen blev muligheden for at bestille bonusrejser allerede suspenderet. Også Reward butikken var utilgængelig, i følge kundeservice på grund af vedligeholdelse. Det ser ud til at der lå mere bag det.

Dine TopBonus miles går ingen steder

Er dine miles tabt?

TopBonus siger selv at de er ved at undersøge hvad konsekvenserne af betalingsstandsningen er for programmet. TopBonus er egentlig et selvstændig firma, baseret i Storbritanien med Etihad som storaktionær, og falder ikke under betalingsstandsningen. For at udføre award billetter, kræver det dog et flyselskab, som så nu er i problemer. Muligvis er kuratorerne ved at finde ud af om kapitalen i TopBonus kan bruges på en eller anden vis. Ofte er loyalitetsprogrammer mere overskudsgivende end selve flyselskaberne bag.

I værste fald forfalder miles optjent inden den 15. august 2017. Airberlin har allerede ændret vilkårne for billetter udstedt inden den 15. august med tilbagevirkende kraft. Også klager på baggrund af EU reguleringen for flyvninger inden den 15. august er ikke længere gyldige. Det er dog stadig ren spekulation om miles kommer til at forfalde.

Havde du tænkt dig at tilskrive nogle miles til din TopBonus konto snart? Så ville jeg genoverveje det. TopBonus selv skriver at de ikke kan garantere at dine miles faktisk vil dukke op på kontoen. Har du elite status i TopBonus, så kan du på fremvisning af dit kort bruge alle OneWorld elite fordele og tjene miles hos en af OneWorld partnere. Har du endnu ikke modtaget dit kort? Ansøg om det snarest, så du har mulig for at lave en statusmatch, hvis Airberlin trods alt alligevel går konkurs.

Har du en stor mængde optjente TopBonus miles? Så ville jeg finde en måde at bruge dem hurtigst muligt.

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af The Flying Dutchboy fra vores søsterside Insideflyer.nl

Kommentarer

  1. ove borg jørgensen siger

    Min hustru og jeg har billet til Orlando den 22/12 og hjem igen den 13/1 2018 med air Berlin.
    Hvad vil der ske med denne rute?
    Kan vi forvente at komme afsted?
    Med venlig hilsen

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Ove,
      Det er for tideligt at sige noget om endnu, men der er en stor sandsynelighed for at airberlin til dette tidspunkt ikke længere er en selvstændigt flyselskab.
      Lige nu har den tyske stat givet dem et statslån som gælder i 3 måneder. Dette er givet for at holde selskabet kørende, men det undersøges hvordan det fremtidige setup skal være.
      Der er flere potentielle købere og udover Lufthansa har en privat investor også vist sig. Han hedder Hans Rudolf Woehrl og han vil føre airberlin videre. Så lykkes det ham vil dine billetter nok være gode nok. Bliver det Lufthansa, så er det mere usikkert og nok reelt tabt. Har du dog betalt med et kreditkort, så vil du kunne få dine penge retur fra kreditkortselskabet. Det kan også være din rejseforsikring dækker dette, så undersøg dette nærmere.
      Dog er det lidt for tideligt at gætte på slutresultatet – i løbet af en 2-4 uger vil det stå mere klart, men der er en stor sandsynlighed for at airberlin ikke eksistere som eget flyselskab til december desværre.

      Følg med her på siden for mere information – vi skriver når det kommer.

      I denne tråd på vores forum kan de mere juridiske spørgsmål stilles og svar kommer fra folk med erfaring og viden om den slags: https://insideflyer.dk/forums/threads/beaglens-juridiske-rejse-b-log.2074/page-5#post-57537

      Jeg håber du fik lidt svar – trods det er lidt en sort udsigt jeg gav.

      Hilsen
      Henrik Olsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *