Anmeldelse: Blue Hawaiian Helicopters Kauai

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Under mit ophold på den fantastisk smukke ø Kauai, havde jeg mange rigtig gode oplevelser, både til lands og til vands. Og nå ja, også i luften.

Med tanke på at kun omkring 25% af Kauai er tilgængelig på hjul, så giver det rigtig god mening at opleve øen fra en helikopter. Blue Hawaiian Helicopters tilbyder en rundflyvning på en times varighed – den bør du også prøve hvis du kommer forbi Kauai!

Det praktiske

Turen kan bookes direkte på selskabets hjemmeside eller via dit rejsebureau. Prisen svinger en smule, men regn med cirka dkr. 1.500 per person inklusiv alle skatter. Ønsker du en USB-stik med en film af hele din tur, koster det yderligere knap dkr. 300 (den ender du med at købe!).

På Kauai tilbyder Blue Hawaiien forøjeblikket kun en tur på, Kauai ECO Adventure. Navnet antyder at der flyves med selskabets top moderne Airbus EC130 “Eco-Star” helikoptere.

Hvis du er indlogeret i Kaapa området har du blot en 20-25 minutters køretur nordpå til Lihue Airport, hvor Blue Hawaiian flyver fra. Når du kommer ud til lufthavnen skal du holde til venstre, så kommer du til det område hvor Blue Hawaiian (og en række andre selskaber) flyver fra.

Waimea Canyon set fra helikopteren

Selve turen

Som tidligere nævnt, foregår turen i en Airbus EC130 “Eco-Star” helikopter. Det er en komfortabel og rummelig maskine, hvor der er plads til seks passagerer (ud over piloten) og alle har individuelle sæder. Du udstyres med BOSE høretelefoner som tager den værste støj og gør det muligt at høre hvad den garvede pilot fortæller undervejs på turen. For hver to passagerer findes også en mikrofon, der gør det muligt at stille piloten spørgsmål.

Napali Coast set fra helikopteren

Når helikopteren er kommet i luften, starter et regulært sansebombardement. Den næste times tid står fantastiske natur scenerier i kø.

Afhængig af vind og vejr, vil turen gå fra lufthavnen i retning med uret rundt om øen. Kort efter start flyves over den spektakulære Waimea Canyon, også kendt som The Grand Canyon of the Pacific. Et andet højdepunkt er den dramatiske Napali Coast.

Det er let at forstå hvorfor mange blockbuster film er optaget rundt om på øen, bl.a. Pirates of the Caribbean og Jurassic Park.

Kauai er en frodig ø

Personalet

Hos Blue Hawaiian Helicopters ved de godt, at de har et godt produkt. Forstået på den måde, at deres helikoptere er “toppen af poppen” og de færreste gæster vil tage hjem og sige “nah, det var ikke noget særligt”.

Alligevel er der ingen fine fornemmelser. Alle ansatte, lige fra dem der står ved kassen til piloterne, gør alt hvad de kan for, at du som gæst for en fed oplevelse.

Overblik

Pros

- Komfortabel og moderne helikopter
- Kompetent og vidende pilot
- Spektakulær tur

Cons

- Ret dyrt

Service

Komfort

Value

Wow-faktor

Generel Vurdering

Konklusion

Hvis du alligevel er på de kanter, bør du unde dig selv en tur med Blue Hawaiian Helicopters. Bare det at flyve i en helikopter er en fed oplevelse, men den fantastiske natur på Kauai kommer i den grad til sin ret set fra oven!

4.5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *