Anmeldelse: Intercontinental San Francisco

Intercontinental San Francisco

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Sidste år tog Sander de Jonge fra vores søsterside Insideflyer.nl på ferie i Californien. Her følger hans beretning med blandt andet business class flyvninger med American Airlines fra London til Los Angeles, en håndfuld hoteller og ikke mindst besøg i et antal fantastiske national parker. I denne artikel anmelder han Intercontinental San Francisco.

Introduktion

Efter en sidste morgenmad på Holiday Inn Klamath hopper vi igen i bilen for en lang tur langs den californiske kyst. Den første del af turen er fantastisk, men det bliver hurtigt efterfulgt af en mere kedelig del. Efter omkring 6,5 time kører vi på passende vis ind i San Francisco, nemlig over Golden Gate Bridge. En unik oplevelse!

Golden Gate Bridge San Francisco
Golden Gate Bridge San Francisco

Hotelværelser er temmelig dyre i San Francisco. For et velplaceret hotel og eget badeværelse skal du hurtige regne med at betale $200,00 per nat. Mens jeg søgte på hotellerne faldt jeg over Intercontinental San Francisco. Samtidig var jeg ved at læse op på deres “Ambassador” program, som giver to vigtige fordele: en “free weekend night voucher” og en garanteret opgradering af værelset. Efter et lille regnestykke konkluderede jeg at den lille investering vil give nogle store fordele. Jeg bestilte en junior suite, hvor jeg fik den anden nat gratis og hvor jeg ville få en garanteret opgradering til en “one bedroom suite”, som byder på en fantastisk udsigt over San Francisco. Da jeg bestilte ville en fleksibel booking af dette værelse koste omkring $750,00. En værdifuld opgradering og brug af en voucher!

Jeg blev også glad for den engagerede mailkorrespondance med hotellet. De spurgte om grunden til vores besøg og lovede at “opgradere os så meget som muligt”. Der er nemlig nogle endnu flottere værelse, som præsidentsuiten og suiter med en stor privat altan. Jeg havde læst at hotellet virkelig gør noget ved specielle begivenheder, en dejlig udsigt altså! Her kan du læse en anmeldelse af vores ophold.

Check in og modtagelse

Efter vi har afleveret vores bil hos Alamo, tager vi en Uber til hotellet. Det passer perfekt og ved fire tiden kan vi checke ind. Der kommer nogen for at hjælpe med vores bagage, som guider os til “Ambassador desk” for at blive checket ind. Det er ret travlt på dette tidspunkt, så det er dejligt at komme hurtig frem.

Intercontinental San Francisco
Intercontinental San Francisco

Check in efterfølgende er den mest upersonlige jeg nogensinde har oplevet. Det er svært at forstå manden og han ridser en kort liste af formalia op. På ingen måde kommer han tilbage på den mailkorrespondance vi havde hjemmefra. Han antyder at vi har fået en opgradering fra en junior suite til en one bedroom suite. Normalt, om det nu er en Holiday Inn Express eller en Intercontinental, får du en mere personlig snak om dit medlemskab. Her altså ikke et ord. Derudover får man også et valg mellem en velkomstdrink eller nogle ekstra point. Ej heller her. En super kold modtagelse, som jeg efter mine (måske for høje) forventninger er skuffet over.

Intercontinental San Francisco
Intercontinental San Francisco. Check in på et mere roligt tidspunkt

Hos Intercontinental får man, i modsætning til for eksempel Marriott, ikke automatisk adgang til loungen når man bor på et værelse i den højeste kategori. Heller ikke et Ambassador medlemskab gør nogen forskel på det. Det vidste jeg godt i forvejen, og jeg havde derfor bestilt det separat. Den eneste detalje fra vores mailudveksling som var kendt i receptionen. Eftersom vi ikke får nogen forklaring, må jeg selv spørge hvor jeg kan finde loungen. Tid til at finde vores værelse.

Intercontinental San Francisco
Intercontinental San Francisco lobby

One bedroom suite

Portneren fortæller at han kommer op til værelset og beder os om at gå i forvejen. I liften trykker vi på 32. sal på det imponerende panel 😉

Intercontinental San Francisco
På vej til 32. sal

Stuen i suiten er ret stor og har en flot sofa med et stort LCD fjernsyn. Der er også en slags siddehjørne hvor man kan arbejde eller nyde roomservice. Derudover er der en Illy espressomaskine (sammen med 2 pads, som ikke bliver genopfyldt hverken ved turndownservice eller rengøring).

Skrivebordet er også stort nok. Der er et toilet med håndvask, så du ikke nødvendigvis behøver at bruge toilettet på badeværelset.

Intercontinental San Francisco
Stuen i suiten
Intercontinental San Francisco
Stuen i suiten
Intercontinental San Francisco
Stuen i suiten
Intercontinental San Francisco
Illy espressomaskine

Soverværelset har et – som man kan forvente af et Intercontinental hotel – fremragende seng. Der er også et temmeligt stort fjernsyn monteret på væggen, så du kan se alle de film og serier du lyster. For os slet ikke vigtigt, men for den der ikke kan undvære…

Intercontinental San Francisco
Soveværelse
Intercontinental San Francisco
Fjernsyn på soveværelse

Så langt så godt. Den egentlige grund til at jeg netop har bestilt dette hotel, er den fantastiske udsigt fra værelserne. Og den er spektakulært! Fra vindueskarmen kan du se ud over hele byen…

Intercontinental San Francisco
Udsigt fra værelset
Intercontinental San Francisco
Udsigt fra værelset

Hvad mangler?

Værelset er fantastisk og mangler intet. Og dog? Det er svært at forestille sig, men de virker slet ikke forberedte på vores ankomst. Hvor der ved check in ikke blev nævnt et ord om Ambassador status, mailudvekslingen, osv. er der heller ikke på værelset noget at se til det. En Ambassador får standard frisk frugt og vand på flaske. Ofte sammen med et brev fra manageren for at give en mere personlig velkomst. Det bør der også være for et – betalt – medlemskab. Noget man bør kunne forvente for sådan et type hotel.

Jeg bestemmer mig for at tage kontakt til manageren. Damen jeg taler med er assistent manager. Efter jeg har forklaret mine erfaringer med check in og det “bare værelse”, ser det ikke ud til hun forstår hvad jeg mener. Hun kigger lidt i systemet og lover at undersøge det nærmere og hvor nødvendigt, rette op på det. Altsammen igen ret upersonligt, som netop var hele pointen.

Lidt senere dukker der en skål frugt og en flaske vand op på værelset.

Intercontinental San Francisco
Frisk frugt og en flaske vand

Uden at have hørt noget som helst fra damen jeg talte med, ringer der lidt senere igen på dørklokken. Denne gang en flaske rose bobler fra Gérard Bertrand. En super venlig gestus, men – beklager jeg forbliver kritisk – en tilbagekobling, et kort eller noget andet er ikke til at se nogen steder… Damen har altså slet ikke forstået mig.

Intercontinental San Francisco
Rose bobler

Under hele opholdet havde jeg en dårlig smag i munden over check in og modtagelsen. Den personlige touch mangler totalt. Ærgerligt, måske har mine forventninger til hotellet været for høje. Vi beslutter os for at tage proppen af flasken og kigge lidt ud over byen. Og det må jeg siger, er ikke så ringe enda…

Intercontinental San Francisco
Rose med view (jeg ved, det ser temmelig dekadent ud…)

Badeværelse

På badeværelset er der sågår også monteret et lille fjernsyn, udover dem i stuen og soveværelset. Den behøver du altså ikke undvære… Badeværelset er stort og har en separat brusekabine.

Intercontinental San Francisco
Badeværelse
Intercontinental San Francisco
Badeværelse med separat brusebad
Intercontinental San Francisco
Badeværelse med TV

Noget jeg er ret glad for er toiletartiklerne på badeværelset. De er fra Acqua di Parma. som er et af de bedste mærker jeg har fået på et hotelværelse.

Intercontinental San Francisco
Toiletartikler

Club Lounge

Club Lounge på Intercontinental San Francisco er på hotellets 6. sal. Lidt mærkeligt, for en højere placering ville give bedre udsigt over byen. Sandsynligvis har det noget at gøre med at også fitnesscentret og svømmingpoolen er på samme sal.

Loungen er stilfuld indrettet med afslappende stole og et antal borde man kan bruge til at spise. Eftersom Intercontinental San Francisco er ret sparsom med at give adgang til loungen, er der sjældent travlt. Det er heller ikke muligt for alle at købe adgang til loungen, netop for at sørge for det ikke bliver travlt.

Intercontinental San Francisco
Club Lounge
Intercontinental San Francisco
Club Lounge
Intercontinental San Francisco
Club Lounge

I loungen er der også et lille hjørne med en computer og printer. Der er også et stort tagterrasse ved loungen. Normalt skulle det være muligt at komme ud fra loungen, men desværre er det ikke muligt under vores ophold. Sandsynligvis fordi det kan blæse temmelig meget i San Francisco. Så skal man gå en lille omvej, som ikke er nogen problem. Når man står på tagterrassen lægger man igen mærke til hvor højt hotellet egentlig er.

Intercontinental San Francisco
Club Lounge business center
Intercontinental San Francisco
Bay Terras
Intercontinental San Francisco
Bay Terras, her kan man tydeligt se hvor højt hotellet er

Personalet i loungen er fantastisk. Især Luis, som er på vagt sen eftermiddag, er kanon. Han fylder alt op i god tid, men skænker også personligt drikkevarer ved bordet og er i det hele taget meget venligt. Om morgenen kan man spise morgenmad i loungen. Og den er fremragende, med et stort udvalg af frisk frugt, varme rettet, søde sager, varmt brød, med videre. Det er slet ikke nødvendigt at tage i restauranten for at spise morgenmad. Omkring middag er der suppe og senere på eftermiddagen nogle søde sager.

Intercontinental San Francisco
Club Lounge, endeligt en ordentlig kop kaffe
Intercontinental San Francisco
Club Lounge, søde sager

Fra slutning af eftermiddagen til starten på aftenen kan man få alkoholiske drikkevarer, med et ret stort udvalg. Jeg er normalt ikke til prosecco, men den prosecco de havde her var enormt lækker! Senere på aften pakker Luis alkoholen sammen igen, og erstatter det med likør. Men Luis er gæstfri nok til at lave en white russian til 😉

Intercontinental San Francisco
Club Lounge
Intercontinental San Francisco
Club Lounge

Faciliteter og beliggenhed

Fra hotellet kan man nemt gå til seværdighederne i San Francisco. Det var ingen problem for at gå til Chinatown, Fishermans Wharf, Golden gate bridge, med videre. Der er nogle hoteller som ligger lidt bedre, men det gjorde ikke så meget for os.

Chinatown, Fishermans Wharf, Golden gate bridge,
Alt er i nærheden

Hotellet har en stor indendørs svømmingpool og fitnesscenter. Derudover er der en spa hvor man kan bestille behandlinger. Den har vi ikke brugt. Heller ikke restauranten – Luce – har vi prøvet, men den har et godt ry. Selvfølgeligt har hotellet en concierge service.

Intercontinental San Francisco
Svømmingpool

Konklusion

Desværre var vores ophold allerede slut efter 2 nætter. Vi bruger muligheden for at checke send ud, så vi forlader hotellet ved 3 tiden. Jeg synes at Intercontinental San Francisco er et fantastisk hotel, med enormt flotte udsigte over byen. Derudover er en one bedroom suite stort og flot. Club Lounge er helt klart pengene værd og personalet er fantastisk. Desværre var tilnærmelsen af personalet og management ret koldt og det syntes jeg var ærgerligt. Det kan gøre en stor forskel på hele oplevelsen. Når man bor på et værelse som normalt koster $750,00, bør det ikke kunne lade sig gøre. Især når man tager i betragtning at alle hoteller som vi har besøgt før var meget mere venlige…

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Sander de Jonge fra vores søsterside Insideflyer.nl

Overblik

Pros

- Fantastisk udsigt
- God lounge
- Personalet i loungen meget gæstfrie
- Acqua di Parma toiletartikler

Cons

- Upersonlig velkomst
- Loungeadgang mod betaling, også for suiter

Stjerner

Værelse

Faciliteter

Lokation

Værdi

Generel Vurdering

Konklusion

Et hotel med flotte værelser og fantastiske udsigte. Loungen er rolig, stilfuld og har et stort udvalg af mad og drikkevarer. Samtidig også gæstfri personale. Resten af personalet er dog ret upersonligt, som gør at oplevelsen ikke er helt i top.

4.4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *