Bekræftet af SAS: Kun ekstra statuspoint hvis du opgraderer med kontanter

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Vi har været omkring dette emne en del gange, da det er et af de områder hvor EuroBonus medlemmerne har en god fordel. Du kan optjene ekstra statuspoint, hvis du via opgraderingsauktionen byder med point. Dette ser ud til at stoppe i oktober.

I går aftes havde SAS den første “After Work” event. Det var på hovedkontoret i Frösundavik udenfor Stockholm og er forbeholdt EuroBonus Diamond og Pandion kunderne. Her blev det ændringen bekræftet, samt at vi nok også forsat skal forvente andre ændringer.

Der bliver ingen statuspoint for den opgraderet klasse i fremtiden

SAS gennemførte denne ændring tidligere på året, men trak den hurtigt tilbage, da vi spurgte ind til ændringen. Det var en fejl at det blev ændret på dette tidspunkt og at det var uden advarsel var beskeden fra SAS.

Læs mere: Læs da SAS ændrede pointoptjeningen uden varsel

SAS sagde på dette tidspunkt følgende til InsideFlyer:

Der er sket en fejl, og vilkårene er fejlagtigt blevet opdateret, selvom tiltaget først bliver implementeret senere på året. De gamle vilkår gælder fortsat, og hjemmesiden er blevet ændret igen. Vi beklager over for de kunder, som skulle være blevet berørt, og vi er i kontakt med dem, så de ikke bliver påvirket. Når opdateringerne bliver aktuelle, går vi selvfølgelig proaktivt ud med information til vores kunder

Troels Karlskov fra SAS danske PR afdeling

På dette tidspunkt vidste vi godt at ændringen ville komme, så derfor er det ikke nogen stor overraskelse som sådan at det kom frem på gårsdagens “After Work” event. Nu er opgaven blot at sikre at alle vores læsere får udnyttet det bedst muligt inden det træder i kræft og ikke ender med at “misse” nogle gode statuspoint, som jo er med til at sikre at ens Guld eller Diamant status.

“After Work” eventen kommer til København den 17. september

Tirsdag i næste uge holder SAS sin danske udgave af deres “After Work” event. Her kan vi blive klogere og mere informeret om de ting som er på vej. InsideFlyer er selvfølgelig til stede og vil rapportere fra eventen.

Ud fra hvad der blev præsenteret i Stockholm i går, så ser vi ikke at SAS fortæller ret meget til deres bedst betalende medlemmer. Men det er sikkert at vi løbende ser tilpasninger af EuroBonus programmet og ikke alting vil være positivt som med denne ændring af muligheden for at optjene ekstra statuspoint.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *