Berlin Brandenburg døjer med temperaturen i terminalen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det er kun få måneder siden Berlin Brandenburg åbnede dørene efter mange års forsinkelser. Nu viser det sig, at lufthavnen ikke kan holde på varmen i terminalen.

Efter en forsinkelse på mere end 10 år blev den nye Berlin Brandenburg lufthavn endelig åbnet i oktober sidste år. Men selv efter åbningen dukker der nye problemer op. Lufthavnen kæmper for tiden med problemer med temperaturen.

Koldt i afgangshallen

Ligesom på Københavns Lufthavn ligger togstationen under lufthavnen. Med rulletrappen er du på få minutter i i afgangshallen. Det er jo meget praktisk. Men fordi begge områder stort set er forbundet direkte med hinanden, er det i vintermåneder lige så koldt i terminalen, som på peronen. I sidste uge var temperaturen i terminalen endda under 10 grader på bestemte tidspunkter af dagen! Derfor er visse skranke til indtjekning i midten af terminalen midlertidigt lukket. Simpelthen fordi det er for koldt.

Afgangshallen på Berlin Brandenburg har direkte forbindelse til togstationen.

Ud over temperaturproblemerne i afgangshallen stopper det ikke der. For et par uger siden var der også problemer med sikkerhedskontrollen. Medarbejderne fik elektriske stød fra sikkerhedsscannerne flere gange, mens de kontrollerede passagerernes bagage. Alene den 6. januar opstod der 11 hændelser, der endda tvang medarbejdere til at blive ført til hospitalet.

Konklusion

Tysklands nok største byggeskandale nogensinde er langt fra over. Selv efter en forsinkelse på over 10 år inden åbningen kæmper Berlin Brandenburg stadig med nye problemer. Den hurtige og åbne forbindelse mellem togstationen og afgangshallen er praktisk, men kan være meget koldt i vintermånederne.

Indtil videre er lukning af et antal skranke den eneste løsning, da der i øjeblikket er færre passagerer på grund af pandemien. Der arbejdes nu på en langsigtet løsning, men hvordan og hvad er stadig uklart.

Billeder: Berlin Airports

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Goffe de Boer og bragt på vores hollandske søsterside.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *