Fem gode råd til en billigere ferie

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Vi har fem gode råd til dig når du søger efter en billigere ferie. Det er råd, som er samlet sammen gennem mange års erfaring som aktivt rejsende.

Se de fem gode råd nedenunder, som blot er fem gode råd ud af mange mange flere. Der vil hen over sommeren komme flere gode råd til rejsen og hvor du kan søge din information.

1. Surf rundt på nettet i hverdagene

Rejsebranchen kører efter princippet for udbud og efterspørgsel, og styres hovedsageligt af en automatisk algoritme, der tilpasser priserne efter antallet af reservationer. Eftersom der er mere gang i reservationerne i weekenderne, hvor folk har fri, er chancerne for, at din næste drømmeferie falder i pris større, hvis du kigger i hverdagene.

2. Bestil uden for højsæson

Er du fleksibel med arbejde og skoleferie, kan du med fordel kigge dig omkring efter en rejse, der ikke ligger i skolernes ferie. Måneder som marts, maj, oktober og november er gode. Her er der tit og ofte gode rabatter at hente på de mest populære destinationer.

3. De mindre destinationer

Skal du absolut afsted i højsæsonen og er du ikke så kritisk med destinationen, så længe vejret er godt, kan du skimte mod mindre destinationer. Her kan du i mange tilfælde finde en rejse, der dækker dine behov til en bedre pris. Egypten ligger generelt set stadig i et favorabelt prisleje og Vietnam er en god pendant til Thailand. Derudover har lande som Montenegro, Albanien og Kroatien rigtig meget at byde på.

4. Hold øje med kampagner og tilbud

Der er hele tiden kampagner og tilbud på udvalgte destinationer, hotelkoncepter, datoer eller tilvalg som all inclusive. Tilmeld dig et nyhedsbrev, kig på de sociale medier eller hold øje med hjemmesiderne, hvis du vil nå at udnytte de bedste, da flere af dem typisk bliver revet væk på rekordtid.

5. Forstå dine behov og spørg

Der findes rigtig mange hotelkoncepter og destinationer, som hver især kan noget forskelligt. Find ud af, hvad dine behov er og ring eventuelt til en kyndig kundeservicemedarbejder. Hos TUI sidder der for eksempel tidligere guider bag telefonerne, som kender destinationerne og kan give dig mange gode råd, som du måske ikke lige finder på hjemmesiderne. Brug dem gerne som inspiration til din kommende rejse. Du kan også besøge de mange forskellige blogs, der findes i Danmark og udlandet. Mange af dem har et specielt fokus eller destination. En af dem er for eksempel Berlin Blog.

Forsidefoto: Pixabay

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *