Jeg lavede lige for sjov en søgning på seatguru.com på UA372 den 15/2. Ifølge seatguru.com er flyvningen sat op med B772 med Polaris First, Premium Economy og Economy. Det fremgår også af uniteds egen hjemmeside, hvis man forsøger at booke.. Jeg vil da mener, at der er en sag. For B772 i den konfiguration er vel ikke med "en kabine". Det koster i hvert fald ikke noget at spørge.
Derudover er der Jetblues Mint produkt, som af mange anses som den bedste lie-flat oplevelse på transkontinentale flyvninger i USA. Jeg har aldrig selv prøvet det, men vil gerne.
Tam omgang at få eco så. Men det er jo nok desværre fordi SAS ikke mener de skal konvertere biz til “first”.
Lad mig da også lige komme med sidste nye oplevelse, man som rejsende kan have. Som det nok er en del bekendt valgte bagagegutterne hos Menzies i går eftermiddags/aften at nedlægge arbejdet. På samme tid var jeg på vej med Norwegian fra Stockholm til København og havde denne gang valgt at checke min kabinekuffert ind, da jeg ikke kunne få lov at tilkøbe dette på deres hjemmeside men samtidigt havde indchecket bagage med i billetten. I Kastrup var der bagage overalt så jeg udfyldte den her anmeldelse om forsinket bagage eller hvad det hedder, uden dog at få en kvittering eller PIR nummer. Jeg har nu til eftermiddag (lørdag) talt med både Menzies og Norwegian. Menzies ved ikke hvor min kuffert er endnu, og Norwegian afviser at betale erstatning for indkøb af selv det mest nødvendige med henvisning til at det var en vild strejke eller sådan noget. Det lettere spidsfindige i sagen er, at jeg pt. står folkeregistreret på en adresse i Malmö men i praktiken har boet og arbejdet i Stockholm de seneste to måneder og har også flyttet mine ting fra folkeregisteradressen (planen var at flytte adressen nu den 1. februar når min nye fremlejer flytter ind). Så da jeg ankom til Kastrup i går aftes var jeg måske nok officielt på vej hjem, men i praktiken var jeg på vej ud og havde ikke andet tøj end det, jeg gik og stod i. Jeg forestiller mig at forsikringsselskaberne med henvisning til min folkeregisteradresse ville afslå at betale for indkøb af selv bare en ren t-shirt og toiletsager, og da Norwegian nu har afvist det samme, så skulle jeg altså i så fald være tvunget til at bekoste det selv. Skal først tilbage til Stockholm, hvor alle mine ting er, i morgen, så jeg må nok tage tre dage i den samme t-shirt og undertøj. Nogen, der mener noget andet?
Jeg er helt enig med dig i dine betragtninger. Så du kommer nok til at betale selv. Noget helt andet: Tjek lige din rejseforsikring, at den gælder for rejser fra Sverige. Min rejseforsikring gælder kun for rejser, der starter i Danmark.
Husk: Magasin giver 20% rabat til personer med bopæl i udlandet (jeg har i hvert fald fået det, mens jeg boede i Tyrkiet og Moldova). Når jeg bruger varerne i Danmark, kan jeg jo ikke handle taxfree.
Det blev i stedet en tur i Hollister butikken i Emporia i Malmö. 165 devaluerede Svesetas for et par trunks og en t-shirt i andet end plain white
Det er jo Magasin, der giver rabatten. Altså ikke refusion af moms. Jeg har fået rabatten på opholdstilladelser i Moldova og Tyrkiet. Så jeg kan ikke sige, om det er et krav, at man skal bo udenfor EU.
Det er det ikke. Til gengæld ser det ud til at være 10%, og det svarer nok til, hvad Magasin i øvrigt er dyrere end andre. https://www.magasin.dk/sider/om-magasin/services/for-tourists/service_tourists_10discount.html
Takker for korrektionen af rabattens størrelse. Det nærmer sig en lystfiskerhistorie, hvor jeg husker fangsten til at være meget større end den i realiteten var.
Den kan jo også være ændret siden du sidst var opmærksom på det. Luften siver ofte ud af både balloner og rabatter
Jeg har de fleste gange fået First på indenrigs USA selvom det var en business smart (eller saver, som det hed før) men jeg var også meget opmærksom på bookingklasserne. På et tidspunkt hvor jeg ikke havde set at det var en "E" på YYZ-ORD ringede jeg til SAS hotline, hvor de forklarede mig, at det er forskelligt hvor mange sæder AC og UA frigiver per afgang til SK's billigste business, så derfor er der nogle gange plads og nogle gange ikke. I den konkrete situation hvar det indenfor de 24t med gratis afbestilling, så agenten annullerede min første booking og lavede en ny, hvor det blot var en en aftant 1 time tidligere der gave et First sæde. I dag bruger jeg dette link, hvis jeg er i tvivl om, hvilken kabine bookingen giver på indenrigs / cross border: https://cwsi.net/united.htm
Meget interessant læsning. Det vil sige det simpelthen er (endnu) et lille lotteri om man så får tur bagerst eller forrest i bussen?
Hej og længe siden. Jeg er ikke længere så frequent flyer og dagen idag skulle have budt på udrejse til Fuerteventura med sas charter fra Cph kl 7:00 i morges med SK7721. Pudsigt nok havde Atlantic Airways afgang RC7152 til samme destination på nøjagtigt samme tid. 20 min før afgang kommer der en note på skærmen ved gaten hvor der står afvent information kl 11:00. Der er intet personale i gaten. Jeg selv og kone plus 14 mdr baby begynder at bevæge os imod transitcenteret. Da vi venter på vores tur i transitcentret skifter beskeden på skærmen fra kl 11 til kl 12. Den venlige dame i transitcentret ved ikke noget, men udsteder os 3 stk madvouchers á 150kr. Da der er 5 timer til den nye afgangstid spørger vi om det er ok, at vi tager hjem og venter og kommer tilbage senere. Det er helt ok får vi at vide. Atlantic Airways flyet afgår med en ubetydelig forsinkelse. Vi tager hjem og kommer tilbage 10:30. Har tænkt os at gå på mash og brænde de 3 vouchers af. I Security bliver vi afvist, da de mener at flyet er afgået. Vi skal gå nedenunder til sas. Her bliver vi mødt af nogle ikke særligt imødekommende medarbejdere, som fortæller os at vi tidligst kommer afsted i morgen. Vi er jo ikke herrer over vejret. Vores vouchers bliver inddraget, hvilket jeg fortæller dem at jeg ikke synes er rimeligt. Vi bliver tilbudt at få vouchers til 7/11 istedet for. 2 kufferter plus indchecket nedpaknet klapvogn i airshell og autostol kan ikke få lov at blive til i morgen men skal hentes ved båndende og tages med hjem. Men først efter at vente en halv time på at blive lukket derind 3F’erne skulle jo have frokost først. Vi har senere fået sms fra rejsearrangøren som skriver at sas bruger begrundelsen: “grundet de udfordringer sandstormen ved de kanariske øer har medført” Lufthavnen på Fuerteventura er ikke lukket og der er ingen vejrproblemer i København. Den var den lange forklaring. Det korte spørgsmål: Når RC kan flyve Cph-Fue Kan sas så bruge vejret som undskyldning for ikke at flyve på nøjagtigt samme tidspunkt? Hvad er chancen for at få kompensation?
Jeg er ikke jurist, men jeg tror ikke du skal gøre dig nogen forhåbninger om at få erstatning. Der har jo helt tydeligt været problemer med vejret på de kanariske øer, og det er efter hvad man kan læse rundt omkring været en situation, der ændrede sig hele tiden. Det har nok været en strategisk beslutning fra SAS's side om de ville risikere, at deres fly evt. strandede dernede. Atlantic Airways har satset - og "vundet". Hvad angår vouchers og informationen i CPH lader det vist en del tilbage at ønske.
Det kender jeg ikke svaret på. jeg har ikke fundet noget på skrift som indikerer at reglerne skulle være anderledes for charterfly. Apollo rejser skriver i deres T&C: For luftfartsselskaber, registreret i et EU-land, gælder forordning 261/2004 om passagerrettigheder. Eventuelle krav i henhold til denne forordning skal rettes direkte til luftfartsselskabet og ikke til rejsebureauet.