Spørgsmål. Vi er som mange andre også blevet ramt af strejken hos sas. Dog ikke økonomisk. Vores rejse 4 personer på bonus points fra aal til sfo den 10 juli blev aflyst. Et par timer senere lå en sms fra sas om at vi var blevet ombooket til den 11 juli. Aal - cph - London - sfo ( sidste del med Virgin. Vi var som familie ikke interesseret i denne tur med 1 dags forsinkelse og med flere stop. Jeg bad derfor diamant mailen om at annulere og refundere alle vores point samt skatter og afgifter. Det har de gjort, ihvertfald alle point ( en sjat på 370.000 point) det var fint. Vi har som familie valgt at rejse til Costa del sol fra Hamburg med condor (det gik fint) Men nu er jeg interesseret i at høre om jeg kan rejse et krav på 600 euro Per passager mod sas? De aflyste og forsinkelsen var over 24 timer. Hvad tænker panelet solrige hilsner fra Spanien
Det er altid helt op til passageren selv at vurdere, om tilbuddet til den omlagte rute passer til behovet og det gjorde det jo så ikke i Jeres tilfælde, hvor I ville miste en hel dag på rejsen. Jeg ser klart en mulighed for at få de 600 EUR i kompensation pr. passager for aflysningen. Pilotstrejken har været en varslet strejke og dermed vil SAS ikke kunne slippe afsted med at sige, at strejkens omfang er en ekstraordinær omstændighed, som fritager dem for at udbetale kompensationen - selvom de sikkert vil prøve.
Er der præcedens for et flyselskab under konkursbeskyttelse? Eller vil de kunne "slippe af sted" med at efterlade kompensationen som gæld i det gamle selskab, som sandsynligvis afvikles i forbindelse med omstrukteringeren?
Fandt denne artikel omkring Norwegian: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022...rstatning-for-sas-aflysninger-mener-direktoer Den omtaler “blot” tilgodehavende som refunderinger af billetter og tilgodehavende udlæg, som blev nedskrevet med 95% jf aftalen som blev godkendt. Jeg er ikke sikker og det er ikke nævnt, men jeg ville tro at kompensationer også vil være simple krav mod selskabet, som vil blive nedskrevet jf. den %-sats som kreditorer vil få.
SAS vil ikke refundere "food and refreshments" når der er tale om alkohol (øl/vin i dette tilfælde.) Kan intet sted se dette på deres site, så jeg står fast. - andre der har prøvet det? Dernæst; da jeg claimede via SAS.dk, kunne jeg vælge voucher til kompensation og også for mine rimelige udgifter til food/refreshments. Hvis man valgte voucher, fordoblede de værdien. Men nu mener SAS ikke det gælder reimbursement. - andre der som mig har samme opfattelse af dbl værdi?
Den første er ret let. På deres hjemmeside (https://www.sas.dk/kundeservice/flyforstyrrelser/aflyste-fly/) står der ret klart: Hvis din afgang er forsinket med mere end to timer, vil vi refundere dig op til 50 EUR pr. hel dag og person for mad og drikkevarer (ekskl. alkohol) i ventetiden. Sørg for at beholde de originale kvitteringer. Omkring dobbelt op når der er tale om vouchers, har jeg ikke kunnet finde noget information om.
Nu er det min tur til at stille et spørgsmål ang kompensation… Familien og jeg skulle efter planen flyve hjem til CPH fra GZP i Tyrkiet. Corendon har dig netop via mail meddelt at flyet er aflyst pga “operational reasons”. De tilbyder fly fra Antalya til Hamborg og så tog eller bus derfra som vi selv skal lægge ud for. Det er ikke aktuelt for os så vi har booket sas i aften til CPH for EuroBonus point i stedet. Der var heldigvis 4 ledige bonusbilletter. Har vi ret til kompensation når de ændrer både afgangs- og ankomstlufthavn? Hvis vi havde taget imod deres tilbud vil vi helt sikkert være mere end 3 timer senere fremme i CPH plus vi har en lejebil der pludselig skal afleveres i en anden lufthavn. jeg kan ikke gennemskue hvad vi har ret til hvis vi vælger at få pengene for hjemrejsen tilbage? Er der nogen der har prøvet noget lignende?
Umiddelbart vil jeg mene at du har ret til at få refunderet hele rejsens pris og så selv sørge for hjem transport.
Jeg tror, det er lidt mere kompliceret. Først gætter jeg på, at det er en returbillet, så kan man får refunderet hele billetten, hvis udrejsen er leveret og benyttet? Dernæst ved jeg ikke, om der er leveret andre produkter / tjenester i forbindelse med rejsen (forsikring, hotel / ophold etc). Men vi skal i hvert fald kende lidt flere detaljer, før vi kan give et entydigt og gyldigt svar.
Det var heldigt at I kunne få Eurobonus billetter i stedet for, så I ikke behøvede at tage imod Corendons (dårlige) tilbud. Hvis flyrejsen er en del af en samlet pakkerejse med fly og hotel købt igennem Corendon, skal I kontakte Corendon og kræve at få kompensation for det aflyste fly. I har som minimum ret til at få kompensation for differencen mellem den oprindelige pris kontra prisen på Eurobonus billetterne. Husk også at læse Corendons vilkår og betingelser igennem for købet af rejsen. Der kan være nyttig viden at hente.
Spørgsmål til folket her: Jeg har to claims mod KLM for en voldsom forsinkelse på en SEA-AMS-CPH flyvning - tilbage i marts. Hvor lang tid er det rimeligt at vente? Fuldstændig umuligt at komme i kontakt med et levende menneske hos KLM. Er der nogen der evt har en "juridisk" adresse jeg på gammeldags maner fremsende et lidt mere "tungt" brev (fysisk eller e-mail)?
Tak for svar der er udelukkende tale om flybilletter - intet andet. Corendon refunderer beløbet for hjemrejsen siger de og så fik jeg at vide at jeg kan prøve at få kompensation. Men jeg er lidt usikker på det med et ikke-Eu selskab på en flyvning fra er ikke eu-land. Gør det en forskel? Og gør det en forskel, hvis flyet i virkeligheden ikke er aflyst? Det står stadig som on-time. Både afgangen fra cph til gzp og returen vi skulle have været med. Jeg tror de har overbooket og bare “smidt” os af og undskyldt det med en aflysning. Hvis det er tilfældet er sagen så en anden? ♂️
Pyha, den lyder kompliceret. Om du kan få kompensation for forsinket fremkomst, afhænger af nogle ting. Se evt her: https://flypenge.dk/goer-det-selv-guide-flyforsinkelse/ Jeg kan ikke umiddelbart identificere, om jeres flyselskab har en EU-licens og dermed er i scope for kompensation.
Der er vist nogen hos flybillet, som er kommet på ferie, så der er gået et par mails frem og tilbage. Det endte med at få tilsendt et udsnit af deres privatlivspolitik (som ikke blev præsenteret ved "tilmelding"*). Politikken er dog overraskende fint. De bruger emailadressen kun til at sende en mail for minde en om ens søgning og ikke-færdiggjorte køb, og sletter efter 24 timer. Svaret siger dog intet om netop mine oplysninger, blot copy/paste fra politikken, men den kan fint passe i kassen "lad dog gå, der er større vindmøller derude" *: Man skal aktivt fravælge at få denne markedsføring, hvilket ikke er en lovlig accept.
Det er standard, at der er en sagsbehandlingstid på 6 uger. Herefter kan man tillade sig at rykke for svar og give en frist på yderligere 7 kalenderdage og evt. endnu en forlænget frist, hvis der stadig ikke er modtaget svar. Derfra kan man så prøve at henvende sig på de sociale medier og oplyse sagsnummer og se om det skulle kaste en reaktion af sig. Jeg fandt denne e-mail og den er måske ikke helt "juridisk" efter bogen, men nogle gange er man bare nødt til at være lidt fræk, hvis man gerne vil tages alvorligt som kunde : [email protected]
Flyselskabet Corendon Airlines er et tyrkisk registreret flyselskab, så derfor falder den pågældende returflyvning uden for EU Forordning 261/2004, eftersom der netop er tale om en flyvning fra et land uden for EU og med et ikke-EU registreret flyselskab. Heldigvis har Tyrkiet deres egen næsten tilsvarende flypassagerforordning ("SHY-Passenger" hedder den) og ifølge den er der stadig kompensation at hente. Det er vigtigt at fastholde årsagen til det aflyste fly, men selvom I skulle være blevet boardingafvist, ser rettighederne til kompensation ud til at være de samme som ved en aflysning. Ved en boardingafvisning skulle I endvidere også have haft muligheden for frivilligt at give afkald på rejsen mod et beløb pr. person + en senere flyafgang. Så hvis flyet reelt har været overbooket, virker det meget som en dårlig undskyldning blot helt at aflyse flyet. Ved en overbooking ville man have fundet nogle til at give afkald på rejsen, men flyet ville have fløjet alligevel Flyaflysningen i Jeres tilfælde skete med begrundelsen "operational reasons" og det kan skyldes mange andre ting, men som altid er det flyselskabet der har bevisbyrden for, om der var tale om ekstraordinær omstændighed eller ej.
@Beaglen: Jeg har også fået googlet mig frem til den tyrkiske passagerforordning som ligner EU261 utroligt meget. Kundesupporten hos Corendon har indrømmet at flyet var overbooket og FR24 kan da også dokumenteret at det fløj som planlagt. De sagde også at jeg har krav på kompensation. Så claim er afsendt. Krydser fingre for det lykkes. Tak for input!