Tak for svar. Må bare være tålmodig så. Jeg synes ellers jeg har læst at de skal refundere den “aflyste” rejse indenfor 7 dage. Mht kompensation har de informeret mig om at de behandler sagen indenfor 6-8 uger. opdatering følger. For jeg giver ikke op
@Beaglen De insisterer på GBP 510, og jeg er noget i tvivl om de med nedenstående stadig forventer at udstede en voucher... Kan du give et bud på fortolkning?
Avianca skal stoppe med at skrive 510 pund og henvise til at de udsteder en voucher. Det skal de overhovedet ikke bestemme og det er fuldstændig fejlfortolket fra deres side. Du skriver følgende til dem: I am well within my legal rights to insist on receiving a full cash compensation of 520 GBP and not 510 GBP as you keep falsely writing. The exact amount according to UK 261 is as follows: (6) In Article 7 (right to compensation)— (a) for paragraph 1 substitute— “1. Where reference is made to this Article, passengers shall receive compensation amounting to— (a) £220 for all flights of 1500 kilometres or less; (b) £350 for all flights between 1500 and 3500 kilometres; (c) £520 for all flights not falling under (a) or (b) On behalf of the above standing, Avianca must pay me 520 GBP directly in cash within 7 days. If my requirement is not met by Avianca, I will take the matter to court.
Når man starter med at sende en sag ind til flyselskabet, har de 6 uger til at behandle sagen. Hvis de så når frem til konklusionen om at du skal have kompensationen udbetalt, har de helt korrekt 7 dage til at udbetale kompensationen. Af EU 261/2004 artikel 8 fremgår det ikke specifikt om der er tale om kalenderdage eller arbejdsdage, men som udgangspunkt bør det være kalenderdage.
Det med de 6 uger - det sk... i al fald KLM højt og flot på. De vendte tilbage efter 6 MÅNEDER. Med negativt svar - idet det skyldes "cabin issues", derfor ingen kompensation. Fis i en hornlygte - og et direkte forsøg på at franarre forbrugerne hvad der uden tvivl er ens ret. Sagen eskaleret videre. Den skal den tamme blå farve fra Holland ikke have lov at slippe afsted med. Udover en helt ufatteligt ringe service på flyvningen, så prøver de at trække denne rådne kanin op af hatten. Beklager @Erwin Lansing hvis jeg træder dine rødder over fødderne
Bare rolig, de kan godt tåle lidt stryg Jeg er selv helt holdt op med at bede om kompensation efter seneste gang hvor de henviste til en lokal dom, hvor de fik medhold i at personalemangel var en ekstraordinær omstændighed. Jeg foretrækker et lidt mere normalt hjerterytme over at tage sagen videre uden særlig meget håb at få noget ud af det. Til gengæld er det nu 19 dage siden de lovede at udbetale mit udlæg for hotelovernatning indenfor 3 uger, for en rejse tilbage i maj. Det er bare ikke godt nok.
Update på sagen... Corendon har nu skrevet til mig, at de har refunderet den "aflyste" hjemrejse, og jeg vil have pengene inden for 15 dage. De har godt nok "glemt" også at refunderer skatterne på 4x13EUR, men jeg ved ikke om jeg gider bokse mere med dem omkring dette. Nu venter jeg således bare på svar ang. kompensation - forventer en lang kamp...
Godt kæmpet indtil videre. Det er jo med at vælge sine kampe med omhu, så det er helt op til dig, om du vil gøre Corendon opmærksom på deres "glemsomhed", eller om du ikke synes at det er umagen værd. Hovedsagen må stadig være at få den retmæssige kompensation retur for det "aflyste" fly. Du har mig som juridisk backup hvis det er
En helt kort update: de holder stædigt fast i de 510 GBP, og har nu givet mig en "refund voucher", som jeg har udfyldt på deres hjemmeside, så pengene skulle være på vej. Har givet op på de sidste 10 GBP... Spændt på hvor lang tid der går...
Ja det er måske nok heller ikke værd at kæmpe mere med dem om de sidste 10 pund, selvom de juridisk set ikke har ret til at tage noget af din kompensation, fordi de skal have dækket deres egne omkostninger. Desværre er der i branchen set eksempler på flyselskaber, der fx har tilbudt 100 pund i voucher som kompensation, selvom den rejsende har haft krav på langt mere. Det er under al kritik og det er derfor at mange af de her sager unødigt havner i retten, fordi flyselskabet prøver på at krybe udenom, selvom de godt ved at den rejsende har retten på sin side. Derfor bliver min påstand fortsat, at dine passagerrettigheder er flyselskabets bedst bevarede hemmelighed. Og det skal snart være slut, hvis det står til mig!
Så kom skatter søreme også tilbage.. Det havde jeg ikke forventet. En spirende optimisme begynder efterhånden mht også at få kompensation Tak for gode råd!
Jeg forsøger lige med en anden sag fra min famøse Avianca tur i august måned. Da jeg ankom til MDE var min kufftert gået i stykker - den ene side af teleskopudtrækshåndtaget kan ikke åbne, så man kan ikke trække håndtaget ud. Jeg anmeldte det til Avianca, og har nu modtaget svar fra deres kundeservice: de vi give mig en voucher på 50 USD som jeg kan bruge på deres hjemmeside til køb af rejser, opgraderinger, mv. Alternativt 2000 Lifemiles point. Det kan jeg ikke rigtig bruge til noget - har jeg nogen muligheder for at kræve penge-erstatning eller andet?
Aviancas tilbud lyder ikke af meget og jeg undrer mig over hvordan de er kommet frem til det beløb. Avianca skal foretage en samlet kvalitativ og konkret vurdering af, hvor meget du skal have i kompensation, kuffertens værdi, slid og ælde taget i betragtning. Hvis du stadig har kvitteringen gemt fra da du købte kufferten i sin tid, skal denne dokumentation indsendes til Avianca og på den baggrund og ud fra selve skadeshændelsen skal de tage en vurdering af, hvad de vil tilbyde i kompensation. Erstatningsansvaret hviler i dette tilfælde på Montreal-konventionen, men desværre er konventionen noget tavs i forhold til, hvordan selve udbetalingen skal ske og om flyselskabet må tilbyde andre former for erstatning. Som udgangspunkt skal erstatningen ske kontant og med udgangspunkt i den internationale valuta SDR (Special Drawings Rights), hvor loftet er på ca. 1000 SDR. Du skal sørge for at kontrollere, om der er noget erstatning at hente via din egen rejse / indboforsikring. Husk at læse policevilkårene grundigt igennem.
Hej @Beaglen Min Ryanair afgang den 6 og 13 Oktober, er blevet aflyst som følge af rutelukning på ARN-AAL-ARN ruten. Jeg har skrevet til Ryanair kundesupport der siger de KUN kan tilbyde mig en refusion og IKKE ombooking til deres rute der flyver AAL-STN. Også endnu et fly der flyver STN-ARN. på SAMME dag som er den dag jeg skulle flyve AAL-ARN direkte. Hvad er mine rettigheder? Jeg henviste til EU261. Men de siger jeg kan betale en ny billet ved en konkurrent (I stedet for de ombooker mig). Også vil de refundere MIG merudgiften. Er de i deres gode ret til dette? Hvis jeg vælger funktionen på deres hjemmeside "ombook billet". Ja så lader de mig booke en HELT ny billet over HELE deres netværk GRATIS. Men de lader mig IKKE booke en "via" billet, men "kun" en "point to point", som IKKE er dette jeg skal bruge. Eksempel kan jeg booke en København-Mallorca på deres regning. Men så skal jeg finde en alternertiv rute til min tur til Stockholm, forklare de.
Ryanair sælger billetter som point-to-point. Det er højst sandsynligt årsagen til at du ikke kan vælge en rejse med mellemlanding.
Ryanair skal faktisk tilbyde dig valget mellem en ruteomlægning eller pengene retur, jf. EU 261/2004 artikel 8, så de er ikke i deres gode ret til at bestemme hvilken valgmulighed du skal have. Det virkede jo egentlig som en god løsning for dig at flyve AAL-STN-ARN, men hvis der ikke er ledige pladser på afgangen, må Ryanair dog godt afvise denne mulighed. Det synes dog lidt bindegalt at Ryanair ikke tilbyder ombookinger med mellemlandinger. Tværtimod tvinger det dig jo netop ud i at skulle flyve med andre selskaber og det taber de kun penge og passagerer på.
Problemet lægger i at Ryanair giver valget mellem at jeg kan booke mig på hvilken som helst Ryanair flyvning i HELE deres rutenetværk..... Men de vl IKKE booke mig om til AAL-ARN via STN. og det er TILTRODS for at begge afgange er billige og har ledige sæder. Der er en valgmulighed der hedder pengene tilbage. Men for de "sølle" 59kr den har kostet så gider jeg sku ikke have de pebernøder tilbage, men jeg vil hellere kæmpe på min ret for en ombooking. Men jeg er dog lost når kundeservice siger "Man kan KUN ombooke gratis til en afgang hvis den går mellem det land man rejser fra OG til det land man oprindelig skulle til".... Når jeg klikker på "vælg anden afgang" kan jeg eksempelvis vælge en afgang mellem Serbien og Cypern uden det koster noget som helst...... Men det kan jeg ikke i følge "malcolm" fra Kundeservice. Hvem skal jeg stævne dem til?
Ifølge EU 261/2004 artikel 8 har du ret til en ombooking på sammenlignelige transportbetingelser. Når du vælger at blive ombooket til AAL-STN-ARN, kan man ikke sige at det er på sammenlignelige transportbetingelser, eftersom din oprindelige booking kun omhandler en punkt-til-punkt flyvning mellem AAL og ARN. Ryanair skriver i deres vilkår og betingelser følgende i artikel 17: Vi er et "punkt-til-punkt" flyselskab. Vi tilbyder kun forbindelsesflyvning til enkeltforbindelser (for eksempel A til C, forbindelse via B) – disse flyafgange er angivet som forbindelsesflyvning i reservationen. Vi tilbyder derfor ikke, og kan ikke bistå med, transfer af passagerer eller deres bagage til andre flyafgange, uanset om denne drives af os selv eller af andre flyselskaber, medmindre du har reserveret et forbindelsesfly. Jeg synes at artikel 17 er meget dårligt formuleret, men jeg tolker det på den måde, at hvis du vil have en ombooking til AAL-STN-ARN kan det kun lade sig gøre, hvis du køber billetterne enkeltvis, altså AAL-STN og derefter STN-ARN. Dog bør Ryanair så i den forbindelse tilbyde dig at du får den første flyvning gratis, jf. din ret til ombooking jf. EU 261/2004. Når dine billetter udstedes, vil der på reservationen så nok stå ”forbindelsesflyvning”, men hvis du har indchecket bagage med, skal du selv checke det ind igen i STN, for det sørger Ryanair ikke for, jf. Artikel 17. Hvis du vælger at stævne Ryanair kan du godt gøre det i din lokale byret, men sagen skal behandles efter irsk lovgivning. Dog vil jeg på forhånd allerede nu vurdere, at sagen godt kan blive noget op ad bakke. Nok kæmper jeg som specialiseret jurist for at retfærdigheden skal ske fyldest på den rejsendes vegne, men lige netop her ser jeg at slaget kan være tabt på forhånd.
Mange tak for oplysningerne Beaglen Jeg fandt dog en anden løsning. Den "valgfrie" flyvning bruger jeg som "ferie" engang lidt senere på vinteren. Også har jeg fundet en anden vej til Stockholm som er med båd også et fly fra Göteborg. Hjem bliver med SAS, fra Arlanda via CPH til Aalborg.