Det lykkedes vist også for mig til sidst, men blodtrykket nåede da lige at blive let forhøjet efter at have klikket rundt på siden en hel del gange.
Det er simpelthen ud over min fatteevne hvordan SAS kan mene at det er den rigtige måde at udvikle et IT-system på. Jeg læste i en artikel en udtalelse fra SAS hvori det hed, at hjemmesiden står for omkring en tredjedel af salget (hvis jeg husker ret). Hvordan hænger det sammen med at man udvikler hjemmesiden på en måde, hvor man kunne tro at det var et eller andet tilfældigt "skuffeprojekt". Nu har hjemmesiden trods alt været i beta-test og produktion i ca. et år og stadigvæk er den smækfyldt med fejl. Jeg ved dog også udmærket godt at der ligger mange systemer og gemmer sig bagved selve hjemmesiden, men jeg synes nok alligevel at de har gjort et temmelig dårligt stykke arbejde.