Nå det starter ikke så godt som håbet.
Blev tidligere i dag ringet op af en venlig medarbejder fra Villa Copenhagen, og hun ville desværre meddele at de havde overbooket hotellet i den kommende weekend.
Ankomst var planlagt til fredag, og afrejse mod Jylland søndag. Da de havde overbooket fra lørdag til søndag var deres forslag at vi lørdag kunne skifte hotel til Skt. Petri.
Det gør bare at et weekendophold bliver noget mindre afslappende når man midt i det hele skal skifte hotel, men jeg kunne godt høre på hende der ikke var meget at gøre, og hun var selvfølgelig også ked af det.
Som kompensation tilbød de et gavekort på en gratis overnatning til senere brug. Spurgte om de ikke også kunne give en middag fredag aften(man er vel jyde), men der var både booket fuldt op fredag og lørdag i restauranten, så hun tilbød at give en frokost lørdag og derudover sørge for vi kunne benytte poolen hos Villa hele lørdag, og checke ind så tidligt som muligt på Skt. Petri.
Alt i alt syntes jeg det var en OK måde at løse det på, når det nu ikke kunne være anderledes. De to nætter er en del af Nordic Choice "Summertreat", hvor vi har købt 10 nætter til 5500DKK, hvor man så kan sige vi får en OK value for de 1100DKK der er brugt på Villa Copenhagen/Skt. Petri, når man tænker på nætterne går til 13-1500,- normalt og vi slipper afsted med et gavekort på en nat.
Nu må vi se, hvordan det går ved ankomst, om det er kaos.
Som lovet skal jeg nok tage temperaturen på stedet og holde jer opdateret
Click to expand...