Fylder du 18 i år? Så kan du få en gratis rejse i fødselsdagsgave!

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I år afprøver EU et nyt projekt, hvor man vil give ca. 20.000 unge en gratis Interrail billet.

Til sommer kan omkring 20.000 18-årige europæere drage en måned ud i Europa på opdagelse. Man kan nemlig som 18-årig ansøge om et gratis Interrail pass, hvor man kan tage toget rundt i samtlige europæiske lande, og besøge steder man ellers ikke ville være kommet hen.

Projektet er et pilotprojekt financieret af EU, som det første år har afsat 90 millioner kroner, til at give unge en oplevelse de sent vil glemme. Det er intentionen at give de unge et indtryk af hvad det vil sige ikke blot at være dansker, franskmand eller tysker, men at være europæer. Det mener man på sigt vil gavne EU-landenes samarbejde.

Manfred Weber, formand for Det Europæiske Folkefarti har tidligere udtalt følgende til Politiken:

Vi vil gerne have, at unge europæere opdager, at EU også handler om følelser, ikke kun politik. Vi vil gerne give dem en prøve på, hvordan det føles ikke bare at være slovak, tysker eller græker, men også europæer. Og er der en bedre måde end at tage toget?

Foto Hpgruesen/Pixabay

Interrail havde sin storhedstid i det forrige århundrede, men er stille og roligt ved at komme på mode blandt de unge igen, da det er en billig måde, at udforske mange forskellige steder på. Man kan nemt bruge det samme antal penge på en flybillet til f.eks. Thailand, men der er en øget tendens til at unge søger nye og u-udforskede steder.

En Interrail billet står i øjeblikket i 3.876 kr.

Ansøgningsproceduren er endnu ikke klarlagt, men man forventer at melde nyt ud om dette ved udgangen af marts.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Signe Bruun Gaarde siger

    Hej Insideflyer.
    Jeg er en pige på snart 18 år og jeg vil gerne søge om en gratis interrail billet, men jeg ved ikke hvordan jeg gør er det noget som i kan hjælpe mig med?

  2. Lotte Irlind siger

    Min søn på 18 år vil meget gerne afsted på en interrail-tur her til sommer. Han kender dog ingen, han kan følges med, der har fødselsdag i det krævede interval. Findes der et sted, hvor han kan søge efter rejsefæller? Tak for svar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *