Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Vi er blevet mere mobile. Vi har brug for at arbejde på farten, og det stiller nye krav til udbuddet af fleksible arbejdsløsninger. Tendensen er global og er efterhånden noget, som flere virksomheder i Danmark ser en stor fordel i.
En undersøgelse foretaget af IWG viser, at 70 % af erhvervsfolk verden over arbejder fra et andet sted end deres faste arbejdsplads mindst én gang om ugen. Den store stigning er en naturlig følge af den teknologiske udvikling, globalisering og en ændret holdning til arbejdspladsen. Når globale virksomheder i Danmark søger mod fleksible arbejdsløsninger, er et blandt andet for at øge produktiviteten.
Dét konkluderer Regus, der i kølvandet på IWG’s undersøgelse har spurgt sine kunder i Danmark, hvorfor de benytter mobile kontorpladser. Her fremhæves særligt fleksibiliteten i ikke at være låst af et fast lejemål som en frihed, flere store eller mindre danske afdelinger er afhængige af.
Hos det internationale computersikkerhedsselskab McAfee oplever man netop fordelen ved de fleksible arbejdspladser frem for faste lejemål. Kevin O’Brien, EMEA Manager hos McAfee siger:
Vi vokser fortsat rundt omkring i verden, og det betyder, at vi altid er på udkig efter fleksible løsninger til vores arbejdspladser, så vi ikke risikerer at blive låst fast af en lejekontrakt og dermed begrænse vores forretning. Vores omgivelser og forretningsmæssige udfordringer forandres hele tiden, og derfor er vi nødt til konstant at tænke over, hvordan vores behov er lige nu i forhold til fast ejendom. Ved at arbejde sammen med Regus har vi råd til at være fleksible med vores tid og penge.
En styrke for lokale enheder og et fokus på forretning
I takt med globaliseringen finder flere virksomheder det nødvendigt at nedsætte lokale enheder i lande, hvor de operer. Dette har skabt en stigende efterspørgsel på komfortable, omkostningseffektive og let tilgængelige kontorfaciliteter med praktisk aflastning, så virksomhederne kan fokusere på deres primære forretning. Det ser Mastercards danske afdeling en stor fordel ved. Lise Bruun Frandsen, Director hos Mastercard siger:
Fleksible kontorløsninger bidrager til vores forretning ved at give os fleksibiliteten til at fokusere på vores primære forretning frem for praktiske gøremål.
For mindre afdelinger kan de fleksible og mobile kontorfaciliteter være en håndsrækning i hverdagen, der gør det lettere at koordinere møder internt såvel som eksternt. Netop dét kan i sidste ende være med til at øge indtjeningen.
Lise Bruun Frandsen afslutter med:
Vi er en lille enhed i Danmark, som refererer til vores regionale kontor i Stockholm. De fleksible kontorpladser hos Regus giver os muligheden for at mødes internt med vores kollegaer, før vi tager til kundemøder og andre typer af møder.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen om fleksible arbejdsvaner er foretaget af IWG, som ejer Regus. Over 18.000 erhvervsfolk fra 96 lande deltog i undersøgelsen. Respondenterne er hentet fra IWGs globale kontaktdatabase med over 2.1 millioner forretningsfolk, erhvervsledere og virksomhedsejere fra hele verdenen. Undersøgelsen blev besvaret online i januar 2018, og respondenterne blev trukket ud fra en pulje af kunder, mulige kunder og erhvervsledere fra over 100 lande.
Undersøgelsen blev selvstændigt forvaltet af MindMetre Research. Respondenterne blev spurgt om deres meninger til fordelene og drivkræfterne bag fleksible arbejdsvaner. Mere information kan findes på www.iwgplc.com.
Skriv et svar