Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
På grund af fortsatte indrejserestriktioner skal alle ankomne passagerer forbi paskontrol i lufthavnen. Du skal derfor regne med ekstra tid ved hjemkomst.
Der begynder at være en lille smule liv igen i de danske lufthavne, selvom det på ingen måde ligner en normal sommerferie. Udover de velkendte tiltag man også møder udenfor lufthavnen, som standere med håndsprit og klistermærker om at holde afstand, er der også andre ændringer i lufthavnen. For det første skal du have mundmaske på i terminalerne, men der er også genindført paskontrol for ankomne passagerer.
Selvom rejseanbefalingerne til de fleste lande i Europa er blevet ændret, er der stadig en lang række restiktioner for, hvem der må rejse ind i Danmark. Hvis du har dansk pas eller fast bopæl i Danmark, må du frit rejse ind i landet. For dem med bopæl i et af de åbne (gule) lande, skal man have et anerkendelsesværdig formål, f.eks. forretningsmøde, eller en booking med mindst 6 overnatninger. Du kan læse alle regler på politiets hjemmeside i detaljer.
Paskontrol
For at kontrollere disse restriktioner skal alle ankomne flypassagerer fra udlandet derfor en tur forbi paskontrollen.
På Københavns Lufthavn Kastrup betyder det, at passagerer ankommer i non-Schengen området. Det kan betyde, at når du ankommer i Terminal 2, at du skal forlade flyet af bagdøren og køres med bus til Terminal 3.
Herfra er der kort afstand til selve paskontrollen. Her vil du blive mødt af 2 køer: en til danskere og en til alle andre passagerer. Det er nok ikke overraskende, at køen for alle andre kan være lang og ikke er særlig hurtig. Der skal ikke bare kontrolleres pas, men også understøttende dokumentation, som hotelreservationer eller udskrift af mødeindkaldelser. InsideFlyer erfarer, at køen med det danske flag også kan benyttes hvis du ikke har dansk pas, men har fast bopæl i Danmark, mod forevisning af dit gule sygesikringskort, og dermed slippe langt hurtigere igennem. Det tip er hermed givet videre.
Uanset, så skal du regne med, at hjemkomsten kan tage længere tid end du er vandt til. Men hvis du er heldig, kan du også være, du blot skal vente kortere tid på din bagage.
Skriv et svar