Her er de nye datoer for OL i Tokyo

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

OL i Tokyo bliver ikke afholdt i Juli 2020 som det ellers var planlagt. Nu er de nye datoer i 2021 offentliggjort

De olympiske lege som var planlagt til at blive afholdt d. 24 juli til 9. august 2020, bliver nu afholdt d. 23. juli til 8. august 2021. Altså rykker man hele perioden for legene med næsten præcis et år. Det gør at man samtidig kan opretholde den tiltænkte tidsplan, med blot et års forskydelse.

Kommitéen besluttede allerede d. 17. marts i år, at OL skulle udskydes, grundet Covid-19 pandemien, som hærger i det meste af verden lige nu. Beslutningen blev taget på det grundlag, at selvom man praktisk kunne afholde olympiaden sundhedsmæssigt forsvarligt, ville atleter ikke kunne nå at blive klar til legene.

De Paraolympiske lege udskydes også, og vil dermed blive afholdt efter de regulære lege, som det også oprindeligt var planlagt. De paraolympiske lege bliver afholdt i 2021 fra d. 24. august til d. 5. september.

Hvad sker der med billetter og bookinger?

Selvom der ikke er endeligt meldt noget ud om de billetter, som folk har købt til sportsbegivenhederne, forventes det at kunder vil modtage nye billetter til legene i 2021. Har man derimod ikke mulighed for at deltage som tilskuer i 2021, er det mere uklart hvordan proceduren vil være.

Andre udskudte sportsbegivenheder, har gjort det således, at man kan sætte sin billet til salg igen, via bookingsystemet. Sælges billetten igen, vil man her få pengene tilbage. Det er dog alligevel vigtigt at sige, at der endnu ikke er kommet en officiel udmelding på dette.

Angående bookinger ved hoteller og flyselskaber, afhænger dine muligheder af hvor du har booket. De fleste hoteller og flyselskaber tilbyder dog om-booking gratis – selv på ikke fleksible billetter. Det anbefales dog at man venter lidt med at foretage disse ombookinger, da rejsebranchen generelt er lagt ned i kundeservice, i øjeblikket.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *