Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Grundet krigen i Ukraine ser det ud til at Mriya er blevet helt eller delvist ødelagt. Vi hos InsideFlyer samler historien om flyet her i denne artikel.
Flyet Antonov AN-225 med kælenavnet Mriya kom på tegnebrættet for første gang tilbage i midten af 1980’erne i forbindelse med at “rumkapløbet” udviklede sig imellem Sovjetunionen og USA. I den forbindelse skulle Sovjetunionen bruge et stort fly til at kunne transportere rumfærgerne op i luften så de kunne komme i luften og derfra videre ud i kredsløb. Denne beslutning om et stort fly der skulle kunne fragte rumfærger endte med at blive Mriya.
Konstruktionen af flyet
Konstruktionen af flyet begyndte kort efter at den endelig godkendelse faldt på plads i den 16. oktober 1986 og konstruktionen af flyet varede indtil februar 1989 hvor flyet blev præsenteret for offentligheden. Kort før den offentlige præsentation af flyet fandt i hemmelighed en reception sted i lastrummet af Mriya. Af prominente deltagere til denne reception kan blandt andet nævnes Sovjetunionens sidste statsleder Mikail Gorbatjov.
Mriya gik for første gang i luften den 22. marts 1989 hvor flyet på samme tid slog adskillige verdensrekorder ved at gå i luften med 156,3 tons fragt på en testflyvning af næsten 4 timers varighed. Mriya blev i juni 1989 fremvist på Paris Air Show, hvor flyet blev præsenteret for verdenspressen og andre interesserede der var mødt op i Le Bourget Lufthavnen. Mriya blev sat i kommerciel drift i maj 1990. Cirka halvandet år før Sovjetunionens egentlige sammenbrud.
Fra rumfly til fragtfly
Hvad man ikke vidste tilbage i 1986 da Mriya blev godkendt var at Sovjetunionen skulle bryde sammen og derved “rumkapløbet” blive en sagablot. Dette sammenbrud af Sovjetunionen førte til at Mriya skulle have nye opgaver og dette blev som fragtfly fra det nyetablerede Antonov Airlines, som blev oprettet af Antonov fabrikkerne der nu havde til huse i det genoprettede land. Ukraine.
Lagring, renovering og comeback
Årene gik for Mriya. Flyet fløj som en blanding af et fly der hjælper rumraketter rundt og som fragtfly. Flyet bliver dog taget ud af drift engang i 90’erne og herefter sendt i lagring de næste 7 år uden at blive rørt. At flyet har været i lagring i så mange år var til at se på flyet. i slutningen af 2000 og starten af 2001 begyndte en omfattende renovering af flyet da planen nu var at flyet skulle tilbage i luften. Mriya vendte den 7. maj 2007 tilbage i luften på en testflyvning og disse testflyvninger fortsatte indtil den 26. maj hvor flyet havde en reception i Kievs lufthavn Boryspil.
Efter endt renovation fungerede Mriya udelukkende som fragtfly og flyver heraf med store cargoordre for Antonov Airlines rundt i hele verden, Blandt andet slog Mriya flere verdens rekorder da flyet i 2004 fløj fra Prag til Tashkent med 247 tons rørlægningsmaskiner.
Der er et fly nummer 2
Mriya var langt fra det eneste fly af typen Antonov AN-225 der var blevet planlagt. tilbage i slut 80’erne da Mriya var blevet planlagt var man ligeledes i gang med at planlægge et fly nummer 2 af typen. Det sekundære fly af typen blev ligesom Mriya planlagt til det det sovjetiske rumkapløb imod USA men dette fly nåede blot aldrig at blive færdig produceret og skroget blev lagret indtil år 2000.
I år 2000 var der et stort marked for luftfragt. Dette marked havde Antonov spottet og de satte atter gang i produktionen af det sekundære fly af typen. Det skulle vise sig at det ville blive alt for dyrt at få færdiggjort det andet eksemplar af flytypen og projektet blev endegyldigt opgivet i 2011. Flere kinesiske og russiske fonde og privatpersoner har med tiden ville genoptage arbejdet med den sekundære AN-225. Disse henvendelser om en genoptagelse af arbejdet har indtil videre været uden held.
Rekorder
Mriya har med årene slået adskillige rekorder. Flyet har slået alt lige fra højde rekorder og indtil hvor meget last et fly kan have med ombord. Det er værd at bemærke at en af disse rekorder er fra Skrydstrup da flyet gæstede den danske militærlufthavn i 2010.
Liste over rekorder:
22. marts 1986: Mriya letter for første gang og slår på samme tid rekorden for hvor højt et fly kan gå og hvor meget der kan være ombord, Mriya flyver omtrent en 4 timers flyvning med 156,3 tons cargo.
11. september 2001: Mriya sætter endnu en rekord for højde og vægt ved at flyve med 253,82 tons kampvogne i 10.750 meters højde
11. august 2009: Mriya fragter den tungeste enkelte last der nogensinde er blevet fragtet i luften. Fragten bestod af en generator og noget udstyr til denne generator og skulle til et gaskraftværk i Armenien
11. juni 2010: Flyet gæstede Skrydstrup her i Danmark med endnu en rekord i bagagen. Lasten som Mriya fløj med bestod af vindmøllevinger der var blevet fløjet fra Tianjin i Kina og skulle returneres efter at havde været til en test. Lasten er den længste last der nogensinde er blevet fragtet i luften.
Sidste flyvning for Mriya gik til og fra Billund
Læs mere her: Mriya besøger Billund
Mriya har haft mange opgaver med tiden. Alt lige fra kampvogne der skulle transporteres ogtil store mængder medicinsk udstyr der skulle frem til deres endelige destination. Netop medicinsk udstyr var ligeledes Mriyas sidste opgave. Den sidste opgave for Mriya gik til Billund til stor festivitas for de mange der var mødt frem for at beskue den fantastiske kæmpe.
Beskadiget i luftangreb
Ingenting holder evigt. Det må vi desværre også konstatere for Mriya. Som følge af den russiske invadering af Ukraine har de russiske styrker udøvet masser af angreb rundt om i landet, og et af disse angreb er desværre fundet sted i Gostomel. Gostomel er den lufthavn ved Kiev hvor Antonov har deres fabrikker og hovedkvarter og det er ligeledes også i denne lufthavn hvor Mriya desværre også har til huse når den ikke er på internatinale opgaver. Antonov selv kan endnu ikke bekræfte hvor beskadiget flyet er efter det russiske angreb men de har teknikkere på stedet.
Håb for genopbygning
Håbet for Mriya er endnu ikke dødt. Den ukrainske regering har været ude og sige at de vil genopbygge Mriya når bombardementerne af Ukraine forhåbentlig snart er ophørt.
En genopbygning der vil tage 3 år og koste op mod 20 milliarder kroner. Dette er budskabet fra selskabet bag ved Mriya.
Grundet den sekundære Antonov AN-225 der aldrig blev færdiggjort kan der være håb for at Mriya får hurtigere genopbygning end hvad denne proces ellers ville havde taget.
Vi hos InsideFlyer ønsker Mriya alt det bedste og håber at flyet kan genopbygges hurtigst muligt så luftfarten atter kan blive et fredeligt sted for luftens kæmper.
Skriv et svar