Hotelkæde i massiv vækst: Fordobler værelseskapaciteten fra 870 til 1700

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Kalenderen viser nu 2019, og endnu et år er gået. 2018 var et forberedelsens år for Zleep Hotels, som gør klar til massiv vækst i de kommende år.

Den danske hotelkæde forventer nemlig at fordoble forretningen på blot to år, og dette er blot med udgangspunkt i de nye projekter, der allerede er bekræftet.

Bekræftet vækst

I alt er seks hotelprojekter bekræftet til åbning de kommende to år. De første to åbner i januar, når Zleep Hotels vender tilbage til Aalborg og for første gang gør entré på det svenske marked i Upplands Väsby, Stockholm. Den danske hotelkæde har vækstet flot de seneste år, men det er nu, kæden vil ekspandere kraftigt. Mange investorer følger derfor interesseret med, og større pensionsselskaber betror allerede Zleep Hotels med nye hoteller, f.eks. ATP Ejendomme i Ørestad, Pension Danmark i Skejby og PFA Ejendomme i Hillerød. Mens hotelkæden i dag tæller 870 værelser, forventes de bekræftede projekter at sikre en fordobling til 1700 værelser i 2020.

Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels udtaler:

Vi har de sidste tre års tid været i gang med udvidelsen af Zleep Hotels. En udvidelse der har været længe undervejs, idet de næste hoteller, vi åbner, er nybyggede og formålsudviklet til Zleep. Det tager imidlertid længere tid at bygge nyt, end at overtage eksisterende hoteller.

Læs også: Kun en måned til nyt hotel i Aalborg åbner

 

 

Investeringer i udvikling

Foruden øget vækst, organisatoriske opgraderinger og den stigende opmærksomhed har 2018 tillige budt på en række nye, spændende investeringer for hotelkæden. Vigtige funktioner er insourcet, nye samarbejdsaftaler er opstået og effektive digitaliseringsmuligheder er implementeret:

  • Et samarbejde mellem bybilskonceptet DriveNow og Zleep Hotel Copenhagen Airport gjort det muligt for hotellets gæster selv at køre frem og tilbage mellem lufthavn og hotel. Bilerne bliver deslige anvendt af de af hotellets besøgende, der ønsker at opleve København fra bilruden. Bilernes faste lave pris, fleksibiliteten i selv at kunne køre samt den miljøvenlige gevinst har vist sig at være en stor investeringssucces. Zleep håber også fremover at få flere ladestationer og DriveNow biler på flere hoteller.
  • En investering i digitale check ind maskiner, der tillader gæsten selv at checke ind og dermed helt undgå at stå i kø til skranken har glædet gæsterne. Herved skal hotellernes værter udelukkende fokusere på at levere en god service og kredse om gæsterne fremfor at stå bag skærmen dagen lang.
  • I august måned slog Zleep Hotel Copenhagen City i samarbejde med det hollandske cafékoncept, Kaldi, dørene op for en ny café. Caféen ligger i forlængelse af hotellets loungeområde, og byder såvel hotellets gæster, som folk der drysser ind fra gaden, på velsmagende kvalitetskaffe og en lækker morgenmadsbuffet.
  • Zleep har i 2018 valgt at insource og overtage en vigtig kernefunktion. For at opnå fuld kontrol over hele gæsteoplevelsen skal kæden således fremover selv stå for driften af rengøringen på samtlige af sine hoteller. Det forudsiges, at organisationen herved kan opnå betragtelige besparelser over de kommende år.

Læs også: Nu åbner dansk hotelkæde i Sverige



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *