Hver anden dansker pakker træningsudstyr til ferien

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Løbesko, træningstøj, ski og pulsur. Danskerne er gode til at tage træningsudstyr med sig på ferien, så de kan vedligeholde den aktive livsstil fra hverdagen, selvom de befinder sig langt væk fra deres lokale træningscenter og den velkendte løberute.

Således medbringer hver anden dansker (51 pct.) typisk træningsudstyr, når de skal på ferie. Træning på ferien er nemlig nydelse for mange (26 pct.), mens det for andre handler om, at de ikke vil lade stå til (23 pct.), blot fordi de holder ferie. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.022 danskere fra hele landet.

Kalenderen viser juni og dermed snart tid til årets sommerferie. For mange betyder det indkøb af solcreme, badebukser – og måske endda et par nye løbesko eller træningstights, som kan blive indviet på årets ferie.

Hver anden dansker (51 pct.) har nemlig ikke bare for vane at pakke sandaler, solcreme og badetøj i sommerferiebagagen. Træningstøjet kommer typisk også med på ferie.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.022 danskere.

Træningsnydelse på rejsen
I det hele taget er danskerne tilsyneladende gode til at træne, når de holder ferie. Yderligere 5 pct. vælger nemlig godt nok ikke at medbringe træningsudstyr, i stedet lejer, låner eller køber de, når de ankommer til deres destination.

Når vi tager træningsudstyret med på ferien, handler det bl.a. om, at vi nyder at træne – også når vi befinder os sydligt, nordligt, vestligt eller østligt for hjemmet. Således tilkendegiver hver fjerde af de adspurgte (26 pct.), at de nyder at træne på ferien.

Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo udtaler:

Vi ved, at mange af dem, der er gode til at spænde løbeskoene eller indløse billetten til yogacentret i hverdagen, også ofte er særligt gode til at tage den slags vaner med sig på rejsen. Uanset træningsform i hverdagen så bliver det for mange en livsstil, som de helt naturligt tager med, når de holder ferie.

Træning hjemme eller på ferien handler jo ofte også om at koble hjernen fra og ikke kun om at holde sig i form. På den måde er det oplagt at medbringe løbeskoene til Spanien eller leje en god cykel på Fuerteventura og nyde en ny rute, fordi turen dermed bliver næring for både krop og sjæl.

Yderligere knap hver fjerde (23 pct.) fortæller derudover, at de pakker løbesko, svømmebriller, cykel og tennisketcher i feriekufferten, fordi de ikke vil lade stå til, mens de holder ferie.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *