Icelandair flyver iklædt nationalt flag for at fejre 100-års selvstændighed

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det transatlantiske flyselskab, Icelandair, afslører hermed sin seneste særlige bemaling for at markere 100-års islandsk uafhængighed. For at bringe passagererne tættere på nationens historie har Icelandair omdannet et af sine Boeing 757-300 til et flyvende islandsk nationalflag.

Flyet iklædt nationalflaget sætter også fokus på et andet vigtigt øjeblik i Islands historie. Det sender islandske fodboldfans afsted for at støtte nationen under VM, hvor nationen skriver sportshistorie. Landet er den mindste nation nogensinde, der har kvalificeret sig til fodboldens største turnering. For at fuldende fodboldtemaet har flyet fået noget, der ligner en græsfodboldbane på gulvet, og nakkestøtterne og kaffekopperne er pyntet med det islandske flag.

Der er blevet lagt et gulvtæppe, som ligner et græstæppe på en fodboldbane. Foto: Icelandiar

Björgólfur Jóhannsson, administrerende direktør for Icelandair udtaler:

Vi ønskede at gøre noget bemærkelsesværdigt for at fejre denne milepæl i Islands historie og håber, at både islændinge og vores gæster fra hele verden kan lide at flyve i vores specialfly. Sammen med vores islandske besætning håber vi, at vores passagerer nyder rejsen med os gennem den islandske kultur og kulturarv, før de forlader flyet.

Alle Icelandairs fly er opkaldt efter islandske vulkaner og naturskønne steder. Føromtalte fly er døbt ‘Þingvellir’ efter Islands nationalpark og vil være at finde på alle flyruter. Det bliver det tredje i Icelandairs familie af specialfly, der ellers består af ‘Hekla Aurora’ og ‘Vatnajökull’, som blev introduceret i henholdsvis 2015 og 2017. De to fly er inspireret af henholdsvis nordlyset og Europas næststørste gletsjer.

Team Island Stopover

Som mangeårig sponsorer for det nationale fodboldhold lancerede Icelandair, Team Island Stopover, tidligere på sommeren. Team Island Stopover er aktiviteter over fodboldinspirerede oplevelser, der er blevet til i samarbejde med spillerne fra landsholdet, og som alle passagerer kan nyde godt af. Aktiviteterne er tilgængelige indtil slutningen af juni 2018, og passagerer kan bestille og finde ud af mere her.

Forsidefoto: Icelandair



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *