Ny kampagne fra World of Hyatt: Tre gange point og rollover

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hyatt’s efterårs-kampagne er endnu ikke offentliggjort, men detaljer er allerede lækket. Kampagnen starter officielt den 1. oktober. Ud fra hvad vi kan se, er kampagnen rigtig god.

World of Hyatt har længe været et af vores yndlingsprogrammer. Hvis du endnu ikke er begyndt at optjene point i programmet, kan dette være en god mulighed for at starte. Selvom efterårskampagnen Bonus Journeys endnu ikke er offentlig, er detaljer allerede lækket. Kampagnen varer fra 1. oktober 2020 til 4. januar 2021, og vi kan lide det, vi hidtil har set!

Flere hotelkæder tilbyder lige nu ophold til ekstra lave priser eller med god optjening af bonuspoint. InsideFlyer anbefaler derfor, at du undersøger markedet grundigt, før du lægger dig fast på det endelige valg. Hver person og familie har deres egne vurderingskriterier – og det er derfor vigtigt, at du vælger det hoteltilbud, der passer bedst til dine ønsker og behov. Det gælder både for ferieophold og forretningsrejser.

Tredobling af optjente point

Medlemmer af World of Hyatt optjener det tredobbelte antal point på alle overnatninger fra det første ophold. Basisoptjeningen er 5 point pr. amerikanske dollar – og med en 3-dobling, vil du få 15 point pr. USD. Vores kolleger på InsideFlyer.co.uk, der er eksperter i værdiansættelse af bonuspoint, anslår, at værdien af ​​World of Hyatt-point er 1,6 – 1,8 cent. Med denne kampagne får du i praksis en rabat svarende til 24% – 27% af prisen før moms og afgifter.

Du skal tilmelde dig for at deltage i kampagnen. Webstedet er i øjeblikket ikke åbent for registrering, så det lønner sig at vente lidt med at booke dette efterårs hotelophold.

Rollover nights

Alle kvalificerede overnatninger mellem 1. oktober 2020 og 31. december 2020 tæller også med ved beregningen af elite-status i 2021. Dette gælder også bonus overnatninger! Dette giver dig en unik start på at kvalificere dig til globalist status i 2021, hvilket kræver 60 overnatninger i løbet af et kalenderår. Rollover-nætter tæller også med i World of Hyatts milepælsbonusser i 2021, der starter ved 20 nætter.

World of Hyatt milepælsbonus
World of Hyatt milepælsbonuser

I teorien vil det eksempelvis være muligt at have 30 overnatninger i år, få milepælsbonuser i form af en gratis nat og 4 Club room-opgraderinger. Når nætterne overføres til 2021, vil du igen kunne få den samme bonus i januar næste år.

Stadig 15% rabat på bonusnætter

World of Hyatt har lige nu tilbud på bonusovernatninger. Du får 15% rabat, når du bruger dine bonuspoint. Denne kampagne skulle oprindeligt vare indtil 8. oktober, men er blevet forlænget til 4. januar 2021.

Bruk bonuspoeng i World of Hyatt

500 ekstrapoint når du bor på nye hoteller

En anden igangværende kampagne fra World of Hyatt giver 500 ekstra bonuspoint pr. nat, når du bor på et af Hyatts nye hoteller. Lige nu har Hyatt 95 hoteller på listen med “nye hoteller”. Du kan se listen på Hyatts hjemmeside.

500 ekstra bonuspoeng per natt når du bor på nye Hyatt-hoteller

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Craig Sowerby og Martin Damm Laupstad og bragt på henholdsvis vores britiske og norske søstersider.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *