Qantas udfaser Boeing 747 helt og parkerer A380 i op til tre år

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Australske Qantas har i går meldt en drastisk genåbningsplan ud, som medfører at langdistance-netværket ikke betjenes det næste år.

Overskriften i en pressemeddelelse fra Qantas, hvor deres planer for fremtiden meldes ud, er at langdistancenetværket vil være lukket til juli 2021. Desforuden parkeres en større flåde på omkring 100 fly, ligesom det legendariske fly; Boeing 747, udfases helt.

Man tror i Qantas ikke på, at efterspørgslen på langruter med selskabet, vil returnere før næste sommer. Derfor fortsætter selskabet med få internationale ruter, men frem til juli 2021 vil de længste ruter altså forblive lukkede.

I den forbindelse fremskynder man også udfasningen af Boeing 747-flyet, som ellers har været en fast del af selskabets flåde i mange år. Flytypen udfases øjeblikkeligt, og vil derfor ikke ses med en hvid kænguru på halen, med passagerer ombord længere.

Selskabet vælger dog for øjeblikket at holde fast i deres flåde af 12 Airbus A380-fly lidt endnu. I hvert fald langtidsparkeres de i op til 3 år, for derefter at indgå i rutenetværket igen. Derfor vil langruterne når de åbnes igen, betjenes af flytyperne Boeing 787, Airbus A330. Ingen “dobbeltdækkere” kommer formentlig til at flyve for Qantas til år 2023 igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *