Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det er Davids kamp mod Goliath, når Springhill Suites tørner sammen med Manchester Grand Hyatt San Diego. To gode, men vidt forskellige hoteller, og efter to overnatninger på dem begge er jeg ikke i tvivl til mit næste besøg. Læs med og bedøm selv din vinder her i 8. kapitel af turen på Lufthansa First, hvor jeg er gået i hotel-mode.

Med fire dage i San Diego – hvorfor så i alverden bo på to forskellige hoteller? Det er både dyrere og mere besværligt. Det simple svar er ja, det er det! Men det gav mig muligheden for at teste to på papiret gode (begge 4-stjernede), men vidt forskellige hoteller et stenkast fra hinanden og begge lige ned til vandet i byen, der blandt andet rummer en del af USA’s militære Stillehavsflåde og som rummer store seværdigheder på det maritime område.

Jeg endte op med to overnatninger på henholdsvis Manchester Grand Hyatt San Diego og Springhill Suites San Diego Downtown Bayfront. At det endte sådan skyldes en række faktorer:

Jeg brugte Hotels.com til at søge blandt de forholdsvis mange hoteller i San Diego, og jeg skar så listen på vel fem-seks udvalgte hoteller ned til to ud fra parametre som beliggenhed, pris og udseende (hvad jeg nu kunne se ud fra billederne på Hotels.com). Faktisk havde jeg i første omgang valgt Grand Hyatt og Kimpton Hotel Palomar. Begge var bestilt med gratis afbestilling, da det ikke kostede ekstra. Og den funktion kan jeg kun anbefale dig at benytte dig af, såfremt det ikke medfører højere priser. For jeg endte med at afbestille sidstnævnte til fordel for Springhill Suites, men jeg sparede faktisk også en pæn slat penge på at holde øje med priserne på de to hoteller løbende. Det skulle vise sig, at de faldt et par gange, hvorefter jeg hver gang blot lavede en ny booking til billigere penge og dernæst afbestilte den nuværende. Det sparede mig små 800 kroner på Grand Hyatt og cirka 400 på Springhill Suites. Selvfølgelig kan priserne også stige, men da det ikke kostede ekstra med fri afbestilling, så ville jeg omvendt ikke tabe noget, da jeg egentlig havde accepteret det første prisniveau.

Grand Hyatt: Kæmpe med lidt for meget marmor

Manchester Grand Hyatt var stedet for mine første to overnatninger fra fredag til søndag, da priserne ganske enkelt var lavere i weekenden end i hverdagene. Jeg havde booket et Grand Club room blandt ret mange forskellige typer. Det skyldes ikke mindst, at hotellet i alt har 1.628 værelser fordelt i to høje tårne, og faktisk er hotellet den højeste bygnings ved vandet langs USA’s vestkyst.

Grand Club ligger prismæssigt over Premium- og Business-værelser – og på cirka lige fod med et Premium hjørneværelse med flere vinduer og bedre udsigt. At jeg valgte et Grand Club skyldes, at det samtidig gav adgang til Club-loungen på 33. etage. Her var der adgang hele dagen og mulighed for morgenmad, så jeg ikke skulle bestille det særskilt oven i prisen på et værelse. Grand Club-værelserne er endvidere på de højeste etager og ud mod vandet, så udsigten herfra var rigtig god. Prisen for to nætter var 2.884 kroner inkl. skatter og afgifter.

Værelset i sig selv var fornuftigt. Udsigten var god på grund af højden samt et vindue, som går fra næsten gulv til loft. Her var der en sofa, så jeg kunne ligge og nyde udsigten. Alle Grand Hyatts værelser  er renoveret inden for de sidste par år. Designet er ok og holdt i lyse grå farver. Men nogle steder på værelset er det som om, tingene ikke er helt gennemført. Harbour Tower blev bygget i 1992 og Seaport Tower i 2003. Mit værelse var i førstnævnte bygning, og eksempelvis ventilationsanlægget på værelset var fortsat gammelt og larmede over middel. Samtidig var badeværelset til dels opdateret med en ny håndvask og spejl, men resten af rummet, der mest bestod af marmor eller marmorlignende materiale, var fortsat den der, ja undskyld, underlig fesne halvgule farve, der bestemt ikke er et hit med mig som gæst, må jeg indrømme. Det gule marmorislæt fra badeværelset stod også lidt i kontrast til de mere moderne kolde farver på værelset. Størrelsesmæssigt var værelset fint og Kingsize-sengen var god.

Renligheden på værelset fra fint begge dage, og der var to flasker gratis vand på værelset. Desværre er jeg kommet til at slette mine billeder af værelset, men der findes masser af billeder på hotellets hjemmeside, hvis du vil se nærmere på værelserne.

Der var et fornuftigt run på elevatorerne det meste af tiden, men booker du et værelse på 31. etage og opefter kan du benytte en særskilt elevator, der kun stopper på de øverste etager. Det speeder tingene ret meget op, og elevatoren var på ingen måde booket op på samme måde som de eksisterende elevatorer.

Hotellet generelt er en kæmpe med sine 1.628 værelser. Det er et typisk konference hotel med store sale og plads til mange mennesker på de nederste etager. Op til og med etage 3 er der en sammenbygning mellem de to tårne. Det giver pladsen til de store rum. Oven på denne sammenbygning ligger i øvrigt en af to pools – en ret stor én af slagsen og selve det omkringliggende areal er også stort.

Lobbyen er meget stor, men bærer igen præg af byggestilen med alt for meget marmor. Uden jeg er sikker, så vil jeg tro, at marmorstilen holdt ved indtil midten af 1990’erne. Grand Hyatt har meget marmor, og det er bare ikke mig. Desuden er der en enorm rumklang i lobbyen, der er lavet med hvælvinger i loftet.

Betjeningen i receptionen var fornuftig. Men ikke prangende – en slags standard-indtjekning vil jeg sige. På hotellets nederste etage var der endvidere en række små butikker og en restaurant – eller cafe om man vil – der havde åbent 24 timer i døgnet og som serverede burgere og andre forskellige retter og drikkevarer.

Der var ingen konferencer under mit ophold, og det er sikkert årsagen til, at priserne på værelset var fornuftige og i øvrigt faldt undervejs. Jeg ville nødig have opholdt mig der midt under en stor konference, og nogle af de negative sider ved hotellet på diverse reviews-sider er da også fra folk, der finder hotellet proppet ved den slags arrangementer.

Loungen var ikke noget at skrive hjem om. Men Lounges i USA er generelt ofte af en lavere standard har jeg ladet mig fortælle. Det værste for mig var akustikken. En del af loungen havde…. nej, ikke marmorfliser, men noget parketgulv af en slags, som gav meget støj, mens den resterende del havde gulvtæppe. Der var heller ikke meget møblement til at skærme af for lyden, så det rungede ret højt så snart der var folk i loungen – og især under morgenmaden, hvor der var ret fyldt. Hvordan mon det så er under konferencer? Standarden var vel ok, men tænk ikke loungen hos Grand Hyatt som en lækker eksklusiv af slagsen med solide møbler og fred og ro.

Toppen af poppen var Grand Hyatt Bar på 40. etage. Jeg kiggede derop begge aftener, og det var stedet at få en drink samt mænge sig lidt med andre unge mennesker som mig… host host!

En kort opsummering af mit ophold på Grand Hyatt:
Du skal bo på hotellet, hvis du er til store hoteller med masser af liv, gerne vil have en stor pool og med god udsigt til vandet (såfremt du bestiller de rigtige værelser). Men du betaler nok også lidt for hotellets rygte og storhed. Personlig synes jeg ikke helt hotellet og værelserne levede op til mine forventninger. Jeg tror, der kan findes andre mindst lige så gode hoteller til prisen.

Springhill Suites: Ikea-hotel med skønne værelser

Søndag ved middagstid tjekkede jeg ud af det store Grand Hyatt for at begive mig 10 minutters gang hen til næste hotel, Springhill Suites. Grand Hyatt var beliggende vel 120 meter fra vandet, mens Springhill Suites var blot 40 meter fra vandet. Da jeg ankom var mit værelse endnu ikke klart, men jeg havde også planlagt en tur forbi USS Midway, der lå stabilt i vandet 100 meter fra hotellet. Midway er et amerikansk hangarskib, der var aktivt helt frem til efter Golfkrigen, men er i dag et museum, der helt sikkert er et besøg værd. Jeg brugte næsten fire timer derinde. Nå, nok om det.

Springhill Suites viste sig at være noget helt andet end Grand Hyatt. Hotellet er nyt og blev taget i brug i starten af 2016. Det er på 17 etager og rummer suites og premium suites med lidt forskellige muligheder for udsigt. Jeg havde valgt et Premium Suite Corner room, der så fabelagtig ud på billederne på hotels.com – i hvert fald hvad angår lysindfald og udsigt. Jeg kunne kun bestille værelset med to queensize senge, men på hotellets egen hjemmeside var der mulighed for en kingsize-version – og måske endda med endnu bedre lysindfald – jeg er ikke sikker.

Jeg blev ikke skuffet over værelset. Det var fint stort, lækre materialer og en skøn skøn udsigt man næppe finder bedre. Det var på 14. etage og den nederste etage med disse premium hjørneværelser. Lysindfaldet var ligeledes skønt, og jeg kunne ligge på sengen og nyde solen gå ned over vandet. Det var helt perfekt.

Badeværelset var stort og lækkert. Det var indrettet ud mod hotellets ydermor, så der ligeledes var et vindue her, men et støvet et af slagsen, for at give lidt mere privatliv. Alt var fint rent begge dage, og generelt er jeg mere fan af design og stil på Springhill Suites end Grand Hyatt.

I forhold til Grand Hyatt er Springhill Suites lidt af en miniput – og egentlig et lidt sjovt hotel med sine særheder på samme måde som Grand Hyatt. Stil og design på hotellet var meget Ikea-agtigt. Lobbyen bar præg af en moderne, men også ret simpel stil i et look, som jeg altså vil kalde for Ikea-look. Morgenmadsrestauranten var ligeledes meget åben og enkel. Og jeg har aldrig før set muligheden for at spise af paptallerkner, plastic bestik og papkrus til kaffen. Da jeg så det første gang havde jeg ikke set, at der også var den mere traditionelle porcelæns- og stål-udgave, så jeg var lidt overrasket over hotellets mængde af stjerner. Det virkede mest af alt som Wake Up i København – bare i en amerikansk udgave.

Men det var faktisk slet ikke så slemt. Morgenmaden var ok med en lang buffet, så folk kunne få fyldt tallerknerne op i en fart. Men nogen eksklusiv service så som personlig betjening med servering af kaffe var der altså ikke. Det var der nu heller ikke på Grand Hyatt.

Til gengæld har hotellet ingen restaurant, men kun en lille minibutik i lobbyen, hvor du kan købe snacks, noget at drikke og lidt forskelligt læsestof. Der er heller ingen minibar på hotellet. Men der var fyldt med gode restauranter lige i nærheden, så det ville næsten være en skam at spise på hotellet.

Betjeningen på hotellet var god. “Mr. Christensen, how nice to have you here. I can see, that you have booked one of our best suites, and i can gaurantee you a great view. Unfortunatly it is not ready for you, but we can do all we can to make it ready quickly. I think that would be better, than to give you another room, since this suite is very very good.” Sådan bød personalet mig velkommen, da jeg tjekkede ind på førstedagen. Og det blev gjort med et smil og dejlig imødekommende. Det kan jeg godt li. Jeg takkede og sagde, at jeg blot kiggede over på Midway, så de skulle ikke skynde sig, og prompte spurgte receptionisten om ikke hun skulle opbevare min kuffert så længe. Jeg havde selv tænkt at spørge, men det var rart, at hun kom mig i forkøbet som en slags god service.

Prisen for to nætter i Premium Suite med to queensize-senge kostede mig 3.328 kroner inklusiv skatter og afgifter – så altså god 400 kroner mere end Grand Hyatt.

En kort opsummering af mit ophold på Springhill Suites:
Du skal bo på Springhill Suites, hvis du vil have en super god udsigt (hvis du bestiller de rigtige værelser), i mine øjne også en udsigt, der er bedre end fra Grand Hyatt, trods færre etager. Vælg et hjørneværelse, hvis du nyder et godt lysindfald. Værelserne er helt klart det mest positive om hotellet, og de fremstår nye og lækre med gode toiletforhold. Men hotellet er nyt, så alt virker generelt lækkert. Hotellet har en mindre pool på 4 etage.  Generelt mener jeg prisen var fin i forhold til standarden, og jeg vil personlig vælge Springhill Suites frem for Grand Hyatt med mindre du eksempelvis kan være heldig at få en junior-suite på sidstnævnte for en meget favorabel pris.

Hotels.com på grund af rewards og cashback

Springhill Suites er ejet af Marriot, og Grand Hyatt hører også til blandt de store hotelkæder. Begge har de fordelsprogrammer, men hvorfor så vælge hotels.com? Personligt skal du gøre, hvad du finder bedst. Hvis du ofte benytter et enkelt fordelsprogram, så kan det være nummer et. Men for mig, der bor på forskellige hoteller, som jeg ofte ikke booker selv og ej heller er med i hotelkæder, så synes jeg, hotels.com er nummer et for mig i de tilfælde, hvor jeg booker selv – og af flere grunde:

• Generelt har jeg svært ved at finde priser, der er lavere ved booking direkte hos hotellerne, med mindre jeg benytter firmaaftale.
• Generelt synes jeg, at hotels.coms reward-program, hvor du får en fri overnatning for hver 10 bookede overnatninger, er ret god. Også selvom værdien af overnatningen ikke er ubegrænset. Den er et gennemsnit af dine 10 overnatninger.
•  Booker du via hotels.com, så hav ordet cashback i tankerne. Der findes en række netløsninger, hvor du kan få cashback på dine køb ved forskellige virksomheder. Jeg selv bruger dubli.com, men der findes også andre i form af eks. topcashback.com. Her kan du eks. få 5 pct. i cashback på dine bookinger på hotels.com – oveni din rewardsoptjening. Det mener jeg, er svært at finde meget bedre andre steder.

Hele emnet om cashback er der i øvrigt forskellige tråde om i forummet her på InsideFlyer.dk

1. kapitel – Rejsebeskrivelse: Lufthansa First Class tur/retur – for dummies

2. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Søg grundigt og spar tusindvis af kroner

3. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Review af SAS Lounge OSL og LH OSL-FRA på Business

4. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Test af Porsche First Class Excitement i Frankfurt

5. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Test af First Class Terminal – Frankfurt

6. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Test af Frankfurt-Los Angeles på LH First

7. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Derfor bør du styre uden om Los Angeles ved mellemlanding

Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!