Rejsebrev: afslapning på Courtyard LAX og videre til Sequoia

Courtyard LAX El Segundo

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Sidste år tog Sander de Jonge fra vores søsterside Insideflyer.nl på ferie i Californien. Her følger hans beretning med blandt andet business class flyvninger med American Airlines fra London til Los Angeles, en håndfuld hoteller og ikke mindst besøg i et antal fantastiske national parker. I denne artikel er han ankommet til Courtyard LAX og kører videre til Sequoia national parken.

Introduktion

Denne artikel starter ved ankomsten på lufthavnen i Los Angeles (LAX) og omhandler opholdet på Courtyard LAX, lejebilen og turen til Sequoia parken. Jeg har valgt ikke at skrive en udførlig anmeldelse af Courtyard hotellet og bilen.

På grund af den gode placering af vores sæder på flyet fra American Airlines, var vi de første ud af flyet. Flyet blev parkeret i American Airlines’ terminal, mens TSA – den amerikanske grænsekontrol – er i en anden terminal. Det blev til en ret lang gåtur, som faktisk er ret rart efter sådan en lang flyvning.

Normalt kan jeg bruge Automated Passport Control, som gør at man er lidt hurtigere igennem TSA. Det kunne desværre ikke lade sig gøre denne gang, eftersom det var første gang Wendy var i USA. Desværre var en KLM Boeing 747-400 lige landet og der er ret mange mennesker i køen foran. Så vi stiller os i den kø der virker kortest. Men desværre… det tager lang tid… meget lang tid. De andre køer går stille og rolig igennem, men desværre er kun to ud af fire “kabiner” bemandet. Det højner ikke ligefrem humøret. Efter en ventetid på omkring halvanden time er det blevet til vores tur.

Normalt er TSA medarbejderne forfærdelige. Vrissen, kort og så videre. Men manden der hjalp os denne gang var i meget godt humør. “How ‘re you doing”, “Are you guys on holiday”, “Are you married”, “No?”, “allright, no pressure”. Det hele blev lavet som en vittighed og med et stort smil. Så kan det altså også!

På vej til hotellet

Efter den lange ventid i paskontrollen, henter vi vores kufferter. De står selvfølgeligt og venter på os, og så skal vi vente lidt i den næste kø før vi kan komme helt ud. Heldigvis tager den ikke lang tid. Udenfor går vi til stoppestedet for shuttlebusserne. Vi har en overnatning på Courtyard LAX El Segundo. Ret hurtigt kommer der en Courtyard bus, men det viser sig ikke at være den rigtige. Chaufføren fortæller os at vi skal ringe i forvejen. Så går vi tilbage til terminalen, men ikke for at ringe. Nej, vi tager en taxa. Jeg har ikke lyst til at stå og vente endnu længere i lufthavnen. En venlig taxachauffør kører os til vores Courtyard til $20,00.

Courtyard LAX El Segundo

Ved check in får vi en venlig betjening. Selvfølgeligt på amerikansk maner, men venligt og entusiastisk. I starten af året var der en kampagne hos Marriott, som jeg brugte til at bestille to betalte ophold. Det gav mig to vouchers til en gratis overnatning på et kategori 1-5 hotel. Da jeg bestilte hotellet i marts, var det i kategori 5, men nu er den steget til kategori 6. Normalt koster et værelse omkring $142,00 uden morgenmad. En fin besparelse altså.

Slappe af efter rejsen

Jeg havde bestilt et værelse med en kingsize seng, men ved ankomst blev vi opgraderet til en suite med en kingsize seng. Jeg ved egentlig ikke hvorfor og de nævnte det heller ikke ved check in. Det er et meget fint værelse. Ikke overdreven luksus, men dejlig stort.

Courtyard LAX El Segundo
Courtyard LAX El Segundo – Suite stue
Courtyard LAX El Segundo
Courtyard LAX El Segundo – stue

Stuen har en sofa der kan trylles om til en sovesofa. Der er også et tv-møbel som kan trylles om til et skrivebord. På soveværelset er der en dejlig stor seng.

Courtyard LAX El Segundo
Courtyard LAX El Segundo – soveværelse

Vores værelse har udsigt over svømmingpoolen. Badeværelset (som jeg ikke har taget billeder af) er simpelt, men funktionelt.

Courtyard LAX El Segundo
Courtyard LAX El Segundo – svømmingpool

Eftersom det er starten på eftermiddagen, beslutter vi os for at sætte os ved poolkanten. Lige nyde de sidste solstråler. Der er ingen bar eller lignende udenfor, men du kan købe drikkevarer i hotellets “minimarked”.

Courtyard LAX El Segundo
Courtyard LAX El Segundo – svømmingpool

Så snart det begynder at blive aften, tager vi vores svømmingtøj på og tager i jacuzzien. Vi får lidt at drikke i baren bagefter, og så er vi helt færdige. Klokken er blevet halv ti i Californien, god nat…

Courtyard LAX El Segundo
Courtyard LAX El Segundo – jacuzzi

Grib dagen!

Vi vågner omkring klokken halv fire dagen efter. Vi er tydeligvis endnu i vores europæiske rytme. Der er ikke andet at gøre end roligt at vågne op, tage et bad og vente til morgenmaden åbner. Efter et fint morgenmad i restauranten beslutter vi os for at gå en tur. Det er i nærheden af LAX, så der er ikke så meget at se. Slet ikke på det her tidspunkt.

Jeg beslutter mig for at tage shuttlebussen til lufthavnen. Jeg bliver sat af ved American Airlines’ terminal og går over til Starbucks for en kop kaffe. Derefter tilbage til shuttlebusserne. Når Alamo bussen kommer, stiger jeg ombord for den korte tur til biludlejning. Temmelig omstændig, men ok, masser af tid denne formiddag…

LAX terminal 4 rental shuttle
LAX terminal 4 rental shuttle. Here we go again

Alamo biludlejning LAX

Som aviation geek er du kommet til det rette sted ved biludlejningen ved LAX. Flymaskinerne flyver lige hen over dit hovede og det er selvfølgeligt ret sjovt. Ved Alamo står der en lille gruppe som venter og det tager også noget tid før det er min tur. Jeg har reserveret en bil gennem en broker til en overkommelig pris. Damen bag disken er alt andet en venligt og følger bare standard proceduren.

Efter at have fået en stak papirer med, kan jeg gå ud på parkeringspladsen for at vælge “min” bil. Egentlig et sjovt system, du kan vælge en bil i den kategori du har bestilt. I god amerikansk stil, vælger jeg en Chrysler 300C. Ikke en bil jeg til dagligt ville vælge, men her er den fantastisk.

Chrysler 300C
Chrysler 300C – fin transport til denne ferie!
Chrysler 300C
Chrysler 300C

Bilen har en 3,6 V6 Penstar motor under hjelmen med et 8 trins automatgær. Og bilen har bare det hele. Alt er elektrisk, parkeringssensor, alt du kan ønske dig. Selv et panoramatag og sædeventilation. Og når du træder på pedalen, brøler motoren dejligt. Ægte frihed, en fantastisk fornemmelse du mærker hver eneste dag på ferie.

Chrysler 300C
Chrysler 300C – automatgær. Næsten alt er elektrisk
Chrysler 300C
Chrysler 300C – selv sædeventilation, ret behageligt i Californien

Til Sequoia

Efter at Wendy har godkendt bilen, kører vi til et supermarked for at hente en køleboks med is og et par sandwichs. Vi starter vores road trip gennem Californien. I dag kører vi til Three Rivers, hvor vores næste hotel er. Det første stykke af vejen er mest langsom kørende traffik. Senere er der fine veje med flotte udsigte, selvom det stadig er lidt flad. Vejene er meget brede.

Vi tager det roligt og stopper et par gange undervejs. Vi finder hurtig ud af at det ikke er lige så nemt at finde en ordentlig kop kaffe i USA som det er i Europa. Her skal man til Starbucks eller en anden kæde, ellers får du drypkaffe. I Holland har de fleste fastfood kæder fået en udmærkede kaffe, men desværre ikke her. Til sidst ankommer vi omkring klokken tre ved vores hotel i Three Rivers, så vi kan lige nå et par timer i Sequioa parken. Det vil jeg fortælle mere om i det næste afsnit.

Californien
På vej fra Courtyard LAX
Californien
Brede, flade veje
Californien
Et stop undervejs for en kop kaffe, men det skal man ikke gøre ved et fastfood sted

Konklusion

Det blev til en meget afslappende dag. Courtyard LAX El Segundo er et udmærkede hotel, uden alt for meget fråds. Et fint hotel til at komme sig efter en lang flyvetur. Jeg var også tilfreds med oplevelsen hos Alamo, på trods af den sure medarbejder. Bilen kører fantastisk og vores road trip igennem Californien er nu virkelig begyndt!

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Sander de Jonge fra vores søsterside Insideflyer.nl



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *