Rutenyhed: Singapore Airlines øger og flyver dagligt fra København samt indsætter en Airbus A350-900

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Singapore Airlines holder lige nu et pressemøde sammen med SAS og Københavns Lufthavn. På dette pressemøde har de netop offentliggjort at de øger til daglige afgange fra København og indsætter en Airbus A350-900 i stedet for den nuværende Boeing 777-300ER. Det sker fra november 2019.

Pressemødet holdes i Københavns Lufthavn og lufthavnens administrerende direktør Thomas Woldbye bød velkommen. Derudover er Singapore Airlines General Manager i Norden og Anders Wahlström fra SAS som er Head of Sales Sweden and Finland også til stede.

Singapore Airlines, SAS og Københavns Lufthavn præsenterede daglige afgange mellem København og Singapore. Foto Henrik Olsen

Sidste år blev 40 års jubilæummet fejret for ruten mellem København og Singapore.

Daglige afgange

I dag har Singapore Airlines afgange 5 dage om ugen på tirsdage, torsdage, fredage, lørdage og søndage. Så de to nye afgang vil blive på mandage og onsdage.

Tidstabellen bliver følgende:

Afgang København til Singapore:

Rutenummer: SQ351
Afgang: 12:30
Ankomst: 06:30 (dagen efter)

Afgang fra Singapore til København:

Rutenummer: SQ352
Afgang: 23:55
Ankomst: 06:00 (dagen efter)

Der vil på onsdage i sommerperioden være en ekstra afgang med en Boeing 777-300ER. Det vil være i perioden fra den 19. juni 2019 og frem til den 15. august 2019.

De primære argumenter for de daglige afgange er for at øge turisme og samhandel i Øresundsregionen og Norden. Dette er også en af de primære grunde til at vi i dag både har Københavns Lufthavn og SAS til stede til denne presseevent.

Københavns Lufthavn er naturligvis glade for at der kommer daglige afgange, da det helt klart øger deres konkurrenceevne. SAS får med ekstra muligheder for at sælge code share billetter til både ruten ud af København og ruten ud af Stockholm.

Singapore Airlines og SAS har siden 2013 haft et joint venture samarbejde på ruten fra København og til Singapore (og videre). Denne blev udviddet da Singapore Airlines åbnede op for ruten fra Stockholm til Singapore (via Moskva) i 2017. Det er dette joint venture samarbejde, som nu yderlige forstærkes.

Ingen første klasse

Når Singapore Airlines har besluttet sig for at skifte til en Airbus A350-900, så betyder det også et farvel til muligheden for at flyve med første klasse ud af København. Dette indførte de ellers ved et flot arrangment i august 2017, hvor InsideFlyer naturligvis var tilstede.

Den nye flymodel som benyttes har 253 sæder i alt og har tre klasser. Det er en anelse færre sæder end på den nuværende Boeing 777-300ER, som har i alt 264 sæder.

Layoutet på deres Airbus A350-900 er som nævnt i tre klasser. Det bliver deres utroligt flotte Business Class, Premium Economy og Economy. De fordeles på denne måde (se layoutet her):

  • 42 sæder på Business Class
  • 24 sæder på Premium Economy
  • 187 sæder på Economy
Kilde: SeatGuru

Så med de to ekstra afgange, så kommer der en højere kapacitet ind, samt bedre fleksibilitet i at benytte Singapore Airlines og Changi lufthavnen som hub for dine rejser videre til Asien, Australien eller New Zealand.

Lidt ærgeligt at vi dog mister den eneste mulighed der var for at flyve første klasse ud af Københavns Lufthavn. Det har været ganske populært at bruge sine, især EuroBonus point, til at købe bonusbilletter til netop denne ruten på første klasse. En mulighed som SAS åbnede op for i marts måned i år. Du kan forsat benytte det til andre ruter fra Europa. Dog ikke dem som har de nye First Class Suites ombord (f. eks. Airbus A380’eren fra London).

Ingen ændringer på ruten fra Stockholm

Ruten fra Stockholm som i dag har en mellemlanding i Moskva ændres ikke. Den vil forsat benytte sig af en Airbus A350-900

Forsidebillede: Riik@mctr – Flickr, CC BY-SA 2.0



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *