(Opd.: SAS oplevede IT fejl – derfor ikke forringelse) SAS forringer EuroBonus igen og reducerer endnu en fordel

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der er i de sidste års tid sket ganske mange ændringer af EuroBonus programmets fordele. De fleste har været devalueringer og i dag er der kommet endnu en (mindre) en af slagsen.

Opdatering II: Vi har snakket med SAS her til morgen og de har netop kommet retur at det var en fejl på deres hjemmeside. Fejlen er nu rettet igen og der står igen 3 måneder på alle medlemskonti.

SAS har rettet fejlen tilbage til 3 måneder efter vores kontakt til SAS.

Opdatering: Vi regner med det kan være en fejl fra SAS og deres IT afdeling. De fysiske kort viser jo 3 måneder og derfor må dette forsat gælde og det “blot” er en IT fejl. Vi har spurgt SAS hvad som gælder.

Indtil nu har du som EuroBonus medlem beholdt din status 3 måneder efter udløbet af din normale optjeningsperiode. Dette har SAS nu ændret.

Oversigt over EuroBonus medlemskontoen med en “grace” periode på 2 måneder.

I ovenstående eksempel fra forfatterens EuroBonus konto, så ses det at kvalifikationsperioden udløber den 30. april 2021. Medlemskabet udløber den 30. juni 2021 – altså to måneder efter kvalifikationsperioden stopper.

Dette har ændret sig for nyligt fra at have været 3 måneder, hvilket det har været normalen i de sidste mange år.

Vær derfor opmærksom på dette, hvis du på et tidspunkt ikke kvalificerer dig igen og du planlægger en booking efter din kvalifikationsperiode. Der har du så kun to måneder til at udnytte ting som lounge, fast track og prioritetsboarding.

Se flere andre eksempler på at perioden er ændret her.

De to tidligere ændringer af EuroBonus programmet kan du læse om her:

Det er så ærgerligt at SAS gang på gang ændrer deres betingelser og fjerner fordele helt uden at gøre opmærksom på det. Alle er klar over ting ændre sig løbende, men at det gøres uden besked og varsel, så er det ikke noget der giver tillid eller loyalitet.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Lars siger

    Jeg har kvalifikations periode 1/1-31/12 og hos mig står udløbs datoen pt. til 31/3-2022, så måske er i lidt for hurtige til at råbe ulven kommer.

  2. Henrik Olsen Henrik Olsen siger

    Det er korrekt – Vi har snakket med SAS og de har netop rettet fejlen på SAS hjemmesiden tilbage til 3 måneder. Så vi var lidt for hurtige denne gang.

  3. Lars siger

    Måske var det fair at i også rettede overskriften. Ligenu er der jo nærmest en click bait overskrift som intet hold har i virkeligheden.

    Der er ingen tvivl om at SAS forringer deres bonus program pt., ligesom mange andre airlines og fordels klubber. Der er heller ingen tvivl om at SAS laver MANGE IT fejl. Men det berettiger ikke til at udbasuner en IT fejl som endnu en fordels reduktion.

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Lars,
      Vi har opdateret diverse steder, inklusiv overskriften. For vi er enige i dette og at ret skal være ret. Dog er det ikke nemt at følge SAS, når de laver mange ændringer uden at melde ud om dette. Vi havde derfor også dobbeltkontrolleret at det ikke var en enlig svale, men var flere som var ramt (blandt andet det du kan læse i forumtråden om samme emne). Det var først efter artiklen blev offentliggjort vi fik kontakt til SAS og de meget hurtigt rettede det tilbage fra 2 til 3 måneder.
      Hilsen
      InsideFlyer

      • Lars siger

        Fejl rammer sjældent kun en enkelt, men det ændre ikke ved at i opdaterede artiklen med informationer om at det var en fejl, og først efter at jeg påpegede at i også burde ændre overskriften blev denne ændret.

        Seriøse medier vil have fået en udtaelse fra SAS før de havde publiceret en artikel som jeres.

        • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

          Hej Lars,
          Vi ændrede faktisk artikel i første afsnit straks vi fik info fra SAS. Det er kun overskriften vi ændrede efter din henvendelse. I selve artiklen er der to opdateringer som kom på før din første henvendelse. Vi tog netop din henvendelse til efterretning for at gøre det tydeligere allerede i overskriften at vi havde været for hurtigt ude.
          Vi havde spurgt SAS, men det vendte ikke tilbage og så besluttede vi at køre artiklen, da de sidste mange andre ændringer SAS har lavet er sket uden varsel og uden kommentarer. Så dette var vores vurdering at dette var endnu en i rækken. Efter den kom online fik vi så en reaktion hurtigt fra SAS og de løste “IT fejlen” efter meget kort tid. Det var så undtagelsen og det har vi så gjort opmærksom på alle steder efter vores bedste overbevisning.
          Hilsen
          InsideFlyer

          • Lars siger

            Det er ikke korrekt. Da jeg postede at min grace periode fortsat var 3 mdr. havde i endnu ikke hørt fra SAS.

            Bortset fra det, skal overskriften selvfølgelig ændres når man grundlæggende ændre indholdet i en artikel. En ændring fra at klandre SAS for endnu en devaluering af EuroBonus programmet til at det var en IT fejl, er IMHO en grundlæggende ændring.

          • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

            Vi er jo helt enig om overskriften skulle tilpasses, så derfor gjorde vi også dette. Vi er glade for at du kommenterede på det, da det skal være fair når der laves noget som viser sig at være galt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *