Tag på aktiv ferie – men hvor?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Vil du gerne på en aktiv ferie, der er spækket med action og adrenalin? Der er mange oplagte feriemål, hvis man foretrækker en ferie, hvor man rører sig hver dag og får pulsen op.

Vi bringer her en lille guide til oplagte rejsemål for den aktive turist, om du er mest tændt på fitness ferien, hvor pulsen kommer højt op, den hyggelige cykelferie for hele familien, eller en indre rejse i eksotiske omgivelser, som en yogaferie kan byde på. Der er noget for alle og enhver i alle aldre.

Fede fitness ferier på charterrejsen

Det kan være, at du ikke nåede bikinikroppen inden ferien startede, eller at du bare gerne vil holde formen, når du er på ferie – det er intet problem. Mange charterrejser til Grækenland, Spanien og Kroatien går til hoteller med pool og træningscenter, hvor du kan hoppe på løbebåndet og holde pulsen oppe eller du kan prøve en af de populære Les Mills-hold af. Hvis du tager på træningsferie, er det oplagt at smide et skridttæller ur i tasken, så man kan holde øje med fremskridt i formen og undgå en ‘fed ferie’.

Les Mills-hold – Foto: Les Mills

Populære rejsemål hos flere rejseudbydere er f.eks. på ‘træningslejr’ på Kreta og Rhodos, hvor man efter endt træning fuldt fortjent kan nyde solen og den afslappede ø-stemning. Man kan også booke en decideret “løbeferie” til Mallorca eller Azorerne med DGI, hvor folk kommer med det formål at løbe sammen med andre og holde pulsen oppe i de smukke naturomgivelser. Hjemmesiden Kondition.dk har flere tips til din løbetræning.

Cykeltur for hele familien

Er I en lille eller stor familie kan planlægningen af en aktiv ferie godt føles som en udfordring, da der er mange forskellige behov at tilfredsstille.

Mange tager til Mallorca når der skal trænes på cyklen. Men en aktiv ferie for en familie med børn og voksne kan dog sagtens lade sig gøre andre steder. For eksempel er en cykeltur i Tjekkiet i et område som Český Ráj, der er en UNESCO geopark med fantastisk natur, en alternativ mulighed.

I Tjekkiet er der både billedskønne naturomgivelser, hyggelige små landsbyer, masser af seværdigheder og lækker mad hver aften, og I giver ungerne en god oplevelse, uundværligt samvær og masser af frisk luft og motion. Fordelene ved en cykeltur for hele familien er, at I sætter tempoet og alle derfor kan følge med – det eneste krav er sådan set, at børnene skal kunne cykel selv.

Yogaferie

Er yoga, afspænding og meditation mere dig? Hverdagens stress og jag sætter sig ofte i kroppen, og man får ondt i leddene og bliver stiv i hele kroppen. Mange vælger at dyrke yoga som løsning på de fysiske skavanker, men yogaen kan meget mere end at ‘bare’ være en serie af strækøvelser under forskellige navne. Yoga handler i høj grad også om en indre ro og spiritualitet, som mange savner i hverdagen.

Det er derfor oplagt at kombinere feriens afstressende funktion med den indre rejse, som yogaen tilbyder. Yoga-retreats er populære og varierer en del i indhold: nogle er fokuserede på den fysiske del af træningsformen, hvor andre går mere op i spiritualitet og indre ro som f.eks. silent-retreats, hvor deltagerne ikke må tale i en uge eller ære i kontakt med omverdenen.

Yogarejse findes over hele verden og eksempelvis både på Tenerife, Kap Verde og Gran Canaria. Andre oplagte rejsemål for yogaferien kunne også være mere eksotiske steder som Bali, Thailand eller selvfølgelig Indien, yogaens oprindelsessted.

Billeder: Jumpstory



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

  1. Den aktive ferie – Rejsemagasin med fokus på Adventure – Adventureevents.dk siger

    […] Hele verden sprudler af aktivitet, liv og glade dage. Du kan tage på surfer ferie i skønne Portugal, skiferie i Østrig, yoga ferie på Tenerife eller cykel og vandre ferie i bjergene. Der er masser af muligheder og aktiviteter, det handler bare om at du finder det du kan lide. Hvis du mangler inspiration til ferien, kan du med stor fordel få mere inspiration på insideflyer.dk. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *