Tema: Danske Rejseblogs – “Besøg” fra DanishAdventurer.dk

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I dag er der besøg fra Bettina og DanishAdventurer.dk – dette er også en personlig rejseblog. Dagens besøg fortæller dig om spændende destinationer som Mexico og Iran, samt det at rejse med hele familien.

Vi takker Bettina for at hun vil kigge forbi og komme med en introduktion af hvad du får ud af ved at følge DanishAdventurer.dk.

Introduktion af DanishAdventurer.dk

På min rejseblog DanishAdventurer.dk finder du et hav af viden om Europa, Asien og særligt Mellemøsten. Jeg har en faglig baggrund som rejseleder- og rådgiver og med base i Aarhus rejser jeg sammen med min mand Lars og vores to teenagere Mathias og Kristine til både kendte og utraditionelle steder i Europa og resten af verden, og så har jeg en særlig interesse for Mellemøsten og Japan.

Hvad bloggen handler om og har fokus på

Rejsebloggens fokus er at vise, at helt almindelige danske familier med eller uden børn kan rejse ud i verden på egen hånd, uden at sige job op og rejse fra hus og hjem. Jeg stræber efter at rejse bæredygtigt, opsøge lokale eventyr og spisesteder, for at bakke op om den lokale økonomi. Det kræver overblik og planlægning, så derfor er bloggen fyldt med rejseinspiration, tips og rejsebudgetter til adskillige destinationer. Jeg har særligt fokus på at hjælpe andre i gang og får rigtig mange personlige henvendelser på mail. Personligt har jeg et rejsemål om, at besøge 200 steder på UNESCO verdensarvsliste, og jeg er godt på vej med 130 steder.

Hvor skal sommerferien gå hen i år?

I år går sommerferien til området Yucatan i Mexico. Vi skal bo i palmehytte på en af de smukkeste strande i Tulum, se pyramider i Uxmal og Chichen-Itza, bade i underjordiske huler kaldet cenoter, svømme med hvalhajer på den bilfri ø Holbox og snorkle med skildpadder. Vi har lejet en bil, så vi nemt kan komme rundt på Yucatan og lave en masse afstikkere.

Læs mere om sommerferien til Mexico her:

Vi rejser til Mexico i sommerferien

Hvad har været din bedste rejseoplevelse?

En af mine bedste rejseoplevelser er turen til de japanske alper, hvor vi boede i et traditionelt Ryokan med varme onsen bade.

Foto: DanishAdventurer.dk

Et Ryokan er en slags kro og den lå godt gemt væk inde i alperne og i haven kunne vi bade i varme kilder mellem stenklipperne. Om aftenen spiste vi udsøgte lokale specialiteter og til natten blev der redt op på gulvet på japanske tatami måtter, imens vi badede under stjernehimlen og kiggede på ildfluer.

Læs mere om Ryokan i Japan her:

Ryokan i Japan

Hvad er dit bedste rejsetip?

Der er så mange rejsetips, men et af dem er helt sikkert, at du skal ikke altid planlægge alting og give slip på din egen kontrol og tage de oplevelser med der kommer.

Foto: DanishAdventurer.dk

Sidste år i Iran kom vi hjem med så mange nye rejseindtryk og oplevelser blandt andet fordi vores bil gik i stykker.

Læs om det her:

Hvad sker der, når ens bil bryder sammen i ingenmandsland i Iran

Tak for besøget

InsideFlyer siger tak til Bettina og hendes besøg. Det var endnu et godt eksempel på en personlig rejseblog, hvor passionen for rejser og oplevelser skinner igennem. Denne gang krydret med destinationer som den igangværende sommerferie til Mexico og tidligere turer til Japan og Iran.

Hold øje med den næste rejseblog, som kommer på besøg i løbet af de næste dage.

Se listen over de rejseblogs vi har klar her (og der kommer på listen kan vi godt love dig):



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *