Touchnote: Send postkort med billeder taget med din smartphone

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

På mine rejser rundt om i verden har jeg gennem årende altid forsøgt at sende postkort til familie og venner. Som far til en 2½-årig dreng, er det ikke blevet mindre vigtigt for mig at sende et eller flere kort hjem når jeg er på farten.

Fra nogle lande er det en let manøvre at sende et kort hjem, i andre er det mere udfordrende. Det at købe et postkort er normalt ikke svært. Det kan straks være sværere at finde frimærker. I nogle lande kan de købes i kiosker på alle gadehjørner, eller i lufthavnen. Omvendt findes der også lande hvor frimærker kun kan købes på posthuse og hvad gør man hvis man ikke er i nærheden af et sådant?

Et Touchnote kort (billedelånt på Touchnotes hjemmeside)
Et Touchnote kort (billede lånt på Touchnotes hjemmeside)

For nogle år siden downloadede jeg app´en Touchnote, og har siden ikke skulle bekymre mig om at finde og købe postkort eller frimærker. Med app´en kan jeg lave personlige postkort hvor jeg bruger de billeder jeg har taget med min smartphone. Jeg kan jeg selv designe mine postkort og jeg betaler porto via app´en.

Hvordan fungere det

Man starter selvsagt med at downloade app´en til sin telefon. Den kan downloades til iPhone og iPad samt Android mobiler og tablets. Det er også muligt sende postkort fra Touchnote´s hjemmeside.

Næste skridt er at købe såkaldte credits. Det mindste man kan købe er fem credits til €9.95, hvilket giver en pris per kort på €1.99. Den lavest mulige pris per kort er €1.50 og opnås ved at købe 100 credits for €149.05.

Touchnote credits
Touchnote credits

Henover året har Touchnote forskellige kampagner, hvor der blandet tilbydes rabat på credit-pakker. Andre gange kan forskellige gimmicks eller events udløse en eller flere gratis credits.

Når man har købt en credit-pakke er det bare at komme i gang. Som udgangspunkt har man syv layout muligheder, hvor man kan vælge om der skal være et eller flere billeder på forsiden af kortet.

Touchnote layout muligheder
Touchnote layout muligheder

Når layoutet er valgt, går man videre til ud fra telefonens fotoalbum, at vælge hvilke billeder der skal på kortet. Her er det også muligt at bruge nogle predefinerede billeder eller grafiske indslag, som Touchnote tilpasser årstidernes skiften.

Valg af billede(r) til dit postkort
Valg af billede(r) til dit postkort

De valgte billeders placering kan justeres med en finger på telefonens skærm og man kan vælge at give kortet en titel (caption).

Giv kortet en titel
Giv eventuelt kortet en titel

Herefter skriver man sin hilsen og tilføjer modtagerens adresse. Sidstnævnte kan gøres manuelt, eller man kan gemme sine mest benyttede kontakter i app´ens adressebog.

Som et lille kuriosum er det faktisk også muligt at ændre det lille billede som udgør postkortets frimærke. Har man lyst kan man ændre dette billede på hvert postkort man sender afsted.

Man kan også tilføje et lille landkort der viser hvor forsidebilledet er taget.

Skriv din hilsen og tilføj adresse
Skriv din hilsen og tilføj adresse

 

For at sende kortet kræves der selvfølgelig en stabil internetforbindelse. Jeg har få gange oplevet at det på en meget sløj hotel WIFI-forbindelse, har taget nogle minutter at uploade et postkort, men det høre heldigvis til undtagelserne. Typisk printes og sendes postkortet indenfor 24 timer. Jeg oplever dog ofte at mine kort printes samme dag som jeg “sender” dem.

Er det pengene værd?

Jeg har været utrolig glad for at bruge Touchnote app´en!

Man kan altid diskutere om et klassisk håndskrevet postkort er mere charmerende og personligt. Jeg synes dog klart at fordelene ved at bruge Touchnote opvejer ulemperne.

Man kan  tage billeder af en begivenhed eller en seværdighed og minutter senere kan billederne være på vej hjem til familien som et postkort. Da man bruger billeder man selv har taget, får familien eller vennerne derhjemme også et mere retvisende billede af den destination man besøger. Det er selvfølgelig lidt surt hvis hele turen er plaget af skyer og regn!

I forhold til hvad man giver for frimærker til postkort i udlandet, eller med tanke på hvad PostDanmark tager for at sende et brev herhjemme, så synes jeg Touchnote´s priser er fair.

Jeg har sendt postkort fra lande som USA, Thailand og Bali og det har aldrig taget længere end fem dage for et kort at nå frem. På en nylig tur til Amsterdam, nåede et kort frem til modtageren på to dage! Den hurtige levering er selvfølgelig afhængig af lokale operatører, men hænger også sammen med, at Touchnote har print-centre forskellige steder i verden. Et kort sendt fra USA til en modtager i Europa, printes i Europa og så videre.

Kvaliteten af kortene er også rigtig god. Det gælder både papiret / pappet det printes på, men også billedkvaliteten.

Touchnote tilbyder en række andre services, men jeg har i denne anmeldelse valgt at fokusere på deres portkort-service.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *