Ugen der gik…

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I vores “Ugen der gik…” giver vi en hurtig opdatering på de nyheder, som ikke fandt plads i en af vores daglige artikler. Det er med til at give dig et endnu bedre overblik om netop ugen der gik.

Så blev det den 19. februar, og nu skal vi atter se tilbage på den forgangne uge. Der er som altid sket en masse og du får med denne artikel en god opdatering.

Airbus kom med årsregnskabet

Airbus kom i denne uge med deres årsregnskab og med dette så også en total for hvor mange fly de har solgt og leveret i 2022.

Det blev til i alt 661 kommercielle fly, der blev leveret. Dertil kommer et større antal militærfly.

En gammel Boeing 737 bliver til privat villa

På en bjergside på den indonesiske ø Bali, er en tidligere Boeing 737 blevet til en del af en privat villa.

Det er endda noget vi kan kalde en ret luksuriøs villa, som flyet fra Mandala Airlines kommer fra. Det blev købt af Felix Demin i 2021 og forvandlet til en del af villaen.

Du kan leje villaen fra april måned, hvis du kommer på de kanter.

Totalrengøring af biler i Billund Lufthavn

Ved årsskiftet indgik Airport Carclean et samarbejde SteamRex, som nu er ansvarlige for rengøring og klargøring af de rejsendes biler i Billund Lufthavn. Det betyder, at parkerende i lufthavnen altid kan komme hjem til en skinnende ren bil og hente den i parkeringshuset, uanset hvor bilen blev parkeret i første omgang.

Atlantis The Royal er nu fuldt åben

Efter en meget spektakulær åbning den 10. januar 2023, så er det nye luksus hotel Atlantis The Royal nu fuldt åben.

Så de 43 etager med i alt 231 luksus lejligheder, 102 suiter og 693 værelser er nu fuldt åben. Alle har kig til vandet med blandt andet Palm Island.

Se billeder fra selve åbningen her.

Air India på storindkøb ved Airbus og Boeing

Air India køber Airbus fly. Foto: Airbus

I alt 470 fly har Air India skrevet under på at købe ved Airbus og Boeing. Over de næste 24 måneder forventer flyselskabet at tallet stiger.

Airbus “vandt” og solgte 250 fly til Air india, mens Boeing måtte “nøjes” med 220 fly.

Ordren ser sådan ud:

  • 210 Airbus A320neo
  • 40 Airbus A350
  • 190 737MAX
  • 20 Boeing 787 Dreamliners
  • 10 Boeing 777X

Freddie Awards 2023 er åben for at stemme

Freddie Awards er tilbage igen i år og du kan stemme nu.

Der er flere kategorier at stemme i – for eksempel europæiske flyselskaber og hoteller.

Både flyselskaber som SAS og Norwegian er med i år og eller Radisson Rewards på hotelsiden.

Se mere her.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *