5 smarte svindelnumre og hvordan du kan undgå dem – del 2

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I del 1 af denne serie kunne du læse om et antal svindelnumre. Vi har lært at ignorere en tabt pung, aldrig at lade en fremmed tage billeder med dit kamera, ting man skal være opmærksom på ved pengetransaktioner, at du ikke kan stole på lidt for hurtige taxachauffører og at det er bedst at lade kassedamen tale færdig i telefonen.

Men listen af fupnumre er uendelig; vi har samlet 5 scams mere som du, som frequent flyer, skal være varsom overfor.

Fup 6: den advarende lommetyv

Dette nummer er velgennemtænkt. En venlig local gør dig opmærksom på at du skal passe på lommetyve. Du tjekker selvfølgeligt med det samme om alle dine værdifulde genstande stadig er hvor de skal være, og nu ved tyven også hvor de er. Nogle gange når de at tømme dine lommer mens de holder en lille samtale med dig. For at gøre deres trick endnu mere troværdig kan de enda have sat nogle advarselsskilte op i nærheden. Smart, men du er smartere!

Fotocredit @Shutterstock

Dette svindelnummer bliver mest udført på steder med mange mennesker. Her skal man uanset hvad altid være påpasselig og ikke stole på nogen man ikke kender. Det er nemt at blive stående når nogen begynder at tale til en. Det virker måske uhøflig, men prøv alligevel at ignorere disse mennesker og gå din vej.

Sker oftes i: Europa

Fup 7: Kameraet der er gået i stykker

Et par, eller nogle gange en hel gruppe venlige mennesker, kommer til dig og spørger om ikke du kan tage et billede af dem. Mens de taler højlydt og griner indbyrdes, er du allerede distraheret. De giver dig deres kamera, hvilket nogle gange går ret stærkt, de propper den i dine hænder inden du ved hvad der foregår. Når du så forsøger at tage et billede, finder du ud af at kameraet ikke virker. Når du så vil give kameraet tilbage, lader de med vilje kameraet falde på jorden og gæt hvems skyld det er… De før så stille og rolige mennesker bliver pludselig til en sur og råbende aggressiv flok. Nogle gange tømmer de dine lommer, men mest almindelig er at de bliver ved indtil du giver dem dine penge.

Hvad kan du gøre? Prøv aldrig at tage et kamera eller lignende imod fra en fremmed, selvom de ligner turister. Måtte du alligevel få et proppet i hånden, giv det øjeblikkeligt tilbage. Der er der selvfølgeligt risikoen at de laver ‘hov-den-faldt-lige-ned’ tricket. I sidste ende kan du lægge det på jorden foran dem.

Sker oftest i: hele verden

Fup 8: Den venlige medarbejder fra receptionen

Du bliver ringet op fra receptionen for at dobbelttjekke nogle af dine informationer, især dit kreditkortnummer. Så snart du har gjort det, går det hurtigt op for dig at det har været et godt eksempel på identitetstyveri. Nogen har ringet til hotellet og bedt om at blive stillet videre til dig.

Dette trick er nemt at undgå. Giv aldrig dine informationer videre over telefonen. Hvis receptionen ringer for at bede om den slags informationer, gå altid ned til receptionen, selvom det er sent om aftenen.

Sker oftest i: hele verden

Fup 9: Bussen kommer

Du får tilbudt en billig tur med natbussen, men mens du tror du kan spare nogle penge, bliver din bagage tømt midt om natten. Et andet fupnummer med bussen der ofte sker, er at bussen laver et pitstop ved en tankstation eller butik og beder alle om at forlade bussen. Derefter smutter de, med alt bagagen. Den ser du aldrig igen.

Fotocredit @ Bangkok.com

Kontrolér derfor altid om du rejser med et anerkendt selskab og at bussen ikke har et par ulæselige nummerplader. Det bedste er at finde busrejsen ved hjalp af en anden rejsende som har prøvet at rejse på den rute tidligere. En hurtig internetsøgning kan også hjælpe, men det er ikke altid muligt i udlandet. Hvis du skal på en længere tur, er det derfor en god ide at undersøge sagerne i god tid.

Sker oftest i: Bangkok

Fup 10: Den stakkels tigger

Det er selvfølgeligt ikke det nyeste trick i verden, men den sker meget ofte. Og selvom du tror du er immun for denne, så er det ikke altid tilfældet. At du ikke skal give noget til tiggere har du nok selv for længst fundet ud af. Men hvad hvis du bliver grebet af en stakkels gammel dame uden ben? Selvom du rystende på hovedet river dig fri, tjekker du højtsandsynlig alligevel om alle dine værdier stadig er der. Det er præcist hvad et par medhjælpere har ventet på, for nu ved de præcist hvor du gemmer din pung.

Som sagt er det aldrig en god ide at have din pung i lommen når du er ude og rejse. Men selv de smarteste mavetaske kan de få fingerne i. Kunsten er at lade være med at tjekke dine ting mens du befinder dig på et offentlig sted. Hvis tingene er væk, er det alligevel for sent.

Sker oftest i: hele verden

Vær forberedt på rejsen: Scams!

That’s it! Nu kan du tage velforberedt på rejse. Muligvis har vi ikke beskrevet alle mulige tricks i verden, men nu har du fået en god forståelse af hvordan disse smarte tricksters arbejder. I kombination med lidt sundt fornuft og opmærksomhed kan du komme langt.

Vi hører gerne om du en gang er faldet for noget. Lad mig starte selv: en gang har jeg spillet med i et skallespil i Berlin. Jeg ved det. Hvor dumt kan man være? Men jeg var kun 15 og troede jeg hurtigt kunne tjene lidt penge. NOT. Heldigvis kan jeg godt være fræk og lavede en masse ballade indtil jeg fik mine penge tilbage. Jeg råbte til alle tilskuere at de var nogle svindlere (og der stod en del folk i nærheden). Det var for meget for de tre store russere. Det var altså ikke for smart, min 15-årige jeg havde altså en del at lære endnu, men heldigvis kan jeg nu 10 år senere give gode råd til jer.

Har du oplevet noget lignende? Fortæl om det i vores forum!

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Amy fra vores søsterside Insideflyer.nl



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *