Alitalia nationaliseres helt

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Den italienske industriminister, Stefano Patuanelli, udtalte i dag, at den italienske regering overtager Alitalia fra juni 2020. Havde regeringen ikke taget denne beslutning, ville flyselskabet ha’ været meget tæt på en konkurs.

Alitalia er ellers blevet drevet af statsudnævnte administratorer siden maj 2017 og flyselskabet har længe haft økonomiske problemer. Coronakrisen har derfor ikke gjort det nemmere for flyselskabet, der har haft et tab på 87,5% i år.

Det tidligere nationale flyselskab blev grundlagt kort efter 2. verdenskrig og har længe kæmpet for rentabilitet. Med nyheden om, at regeringen overtager flyselskabet, vil det derfor stoppe 11 års vanskelig privat ledelse som b.la. omfatter tre mislykkedes omstruktureringer.

I en tale for et parlamentarisk transportudvalg fortalte ministeren, at regeringen vil oprette et nyt selskab i begyndelsen af ​​juni, der vil overtage flyselskabet 100%.

Staten vil senere beslutte om flyselskabet skal holdes under regeringskontrol.

Den nye Alitalia vil starte med en flåde på mere end 90 fly sammenlignet med dens nuværende 113 fly.

Takket være statens indgreb, vil Alitalia være i stand til at konkurrere effektivt, når sektoren er genoprettet. Det nye selskab vil starte i samme position som andre luftfartsselskaber, når sektoren genstartes.

Stefano Patuanelli

I en kommentar til høringen, fortalte den italienske fagforening som repræsenterer piloter og kabinepersonale, at de var nødt til at give regeringen grønt lys til, at bruge en midlertidig afskedigelsesordning, så personalet ikke mister deres job. I alt har Alitalia 11.600 ansatte.

Fald i antallet af passagerer

Den internationale lufttransportforening (IATA) fortalte i sidste uge, at tabet under coronakrisen for de globale flyselskaber kan komme helt op på 314 milliarder dollars (i år). Det svarer til et fald på 55% i passagerindtægter sammenlignet med sidste år.

Derudover udtalte Assaeroporti, som er den officielle italienske lufthavnsoperatør, at antallet af passagerer der flyver til/fra de italienske lufthavne, vil falde fra 200 millioner til 120 millioner i løbet af 2020.

Kilde: Reuters

Billede af 272447 fra Pixabay



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *