Anmeldelse:  United Polaris lounge i San Francisco

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Den nye Polaris lounge i San Francisco er absolut et besøg værd, hvis man har en billet på Business til et Star Alliance flyselskab. Især restauranten, hvor man har et spændende menukort sætter prikken over i’et.

Adgangen er begrænset til passagerer, som rejser long-haul  på Business eller First med et Star Alliance fly. Selv om man sidder forrest i fly på vej videre til USA, Canada, Mexico, Centralamerika eller Caribien, så har man ikke adgang.  Men hvis man ankommer i United Polaris og skal videre med et andet United fly, så han man også adgang. Man har heller ikke adgang med et Star Alliance guldkort, som for eksempel SAS EuroBonus Gold.

Min hjemrejse startede i San Francisco, hvor jeg allerede havde lavet en online checkin. Da jeg kun havde håndbagage med, kunne jeg gå direkte til security. Her havde jeg adgang til Priority, da mit boarding pass var markeret med TSA Pre.  Så der var ingen kø og endnu mere behageligt, så havde de installeret en af de nye røntgen maskiner, så man ikke behøvede at tage pc og væsker ud af håndbagagen. Det var heller ikke nødvendigt at tage sko og bælter af.

Transportation Security Administration (TSA) planlægger at udrulle 300 af nye røntgenmaskiner i løbet af sommeren. Maskinerne fra Smith Detection har været brugt i en testperiode i en række amerikanske lufthavne siden 2017, og resultaterne lover godt.

Polaris loungen ligger i Boarding Area G, hvorfra de internationale fly afgår. Også SK 936, som jeg skulle hjem med til København. Hvis man har meget god tid, kan man eventuelt besøge observationsdækket for enden af fingeren., hvor der er god lejlighed til at spotte fly. Se mere her.

Loungen er i to etager, hvor der i den nederste etage er en række siddepladser og brusere. Jeg tog op på den øverste etage, hvor Dinning room og baren ligger. Da jeg ankom ca. kl. 13 var der meget fyldt, så jeg måtte vente i et kvarter, før der blev plads. I mellemtiden kunne jeg lige nå, at nyde lidt sushi fra en af buffeterne.

Dinning Room

Jeg blev venligt modtaget i restauranten, som har omkring 30 pladser. Her fik jeg et menukort, hvor jeg valgte en rødbede tatar til forret og fyldt napa kål med krabbekød, svampe og hummer bouillon.  Til drikkevarer valgte jeg først en Riesling og derefter en Malbec, som foreslået i kortet.

Efter et kort øjeblik kom vinen og en lille appetizer, bestående af noget syltet avokado.  De to retter kom ret hurtigt og var meget lækre. Betjeningen var også meget venlig og smilende.

Der var også plads til en lille dessert i form af en chokoladekagebund med is ovenpå. Alle retterne var friskt anrettet og ikke noget, man bare havde taget ud af køleskabet.

Da jeg en halv time senere forlod Dinning Room var der næsten tomt, så jeg var åbenbart kommet på et tidspunkt, hvor der var mange igennem.

Buffet og bar

Der er en velforsynet bar, som har et omfangsrigt kort, med 8 røde og 8 hvide vine af god kvalitet. Der er også 8 forskellige øl på fad, ligesom man kan få mixet en cocktail. I modsætning til United Club loungerne, så skal man her ikke betale for premium produkterne.

Der er også en række buffeter med alt fra sushi, salater, varme retter, ost og kager.

Siddepladser

Der er mange forskellige siddepladser, hvor næsten alle er forsynet med både strømstik og USB-stik. WiFi forbindelsen er også lynhurtig. I hele loungen er der god udsigt til flyene.

Loungeadgang med guldkort

Hvis man skal flyve med SK936 og har et EuroBonus guldkort eller lignende, så kan man benytte United Club i sammen finger, men her er udvalget af mad, øl og vin meget begrænset. Af øl er der for eksempel kun valget mellem Budweiser og Coors Light.

Lidt bedre ser det ud, hvis man skal flyve domestic med United, da der her er en større United Club med lidt større udvalg af mad og en betjent bar. Her kan man få et gratis glas vin, et Budweiser eller Coors Light. Hvis man skal have en bedre vin eller bedre fadøl, så skal man betale. For eksempel, så koster en Lagunitas IPA 5 USD.

Foto © Per Danielsen



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ Mulighed for et hurtigt måltid i Dinning Room
+ Godt udvalg af mad og drikke
+ Godt med plads
+ Venligt personale
+ Hurtig afrydning
+ Masser af strømstik
+ Lynhurtigt internet
+ Brusefaciliteter
+ Premium vine, spiritus og øl er gratis

Cons

- Nogen gange fyldt i Dinning Room
- Kun adgang for passagerer i Business og First

MAD OG DRIKKE

FACILITETER

KOMFORT

PLADS

Generel Vurdering

Konklusion

Polaris loungen har alt hvad man har brug for og der er normalt god plads. Maden i Dinning Room er på niveau med en god restaurant. God mulighed for at arbejde eller bare slappe af.

4.9

Trackbacks & Pingbacks

Kommentarer

  1. Frank siger

    Hvordan har du fået TSA pre status? Mig bekendt skal man søge om dette, og med mindre du er amerikansk statsborger kræver det medlemskab ag global entry eller tilsvarende program, som pt. ikke er tilgængelig for dansk statsborger.

    • Per Danielsen siger

      Jeg har ikke TSA pre status, men jeg tror de skriver det på boardingkortet, når man flyver business eller har guld status

      • Frank siger

        TSA pre og fast track security er 2 vidt forskellig ting. Med TSA pre slipper du for de ting som du skrev (af med skoene. laptop og væsker ud af tasken etc.). Fast track security er normal security check men med priority kø.
        TSA pre kan man kun opnå efter et interview med de amerikanske myndigheder, og det er kun tilgængelig for ikke amerikanske statsborger hvis man er med i Global entry programmet eller tilsvarende. Det er Danmark pt. ikke. Desværre.

        Det kan få store konsekvenser for SAS hvis de misbruger TSA pre stemplet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *