SAS og Etihad Airways annoncerer codeshare-planer

Poster i 'PRESSEMEDDELELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 27/11/14.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,250
    "Synes godt om" modtaget:
    6,516
    Point:
    113
    Selskabernes aftale om billetsamarbejde, såkaldt codeshare, giver forbedrede muligheder for flyrejsende mellem Skandinavien og De Forenede Arabiske Emirater. For sin del øges Etihad Airways’ partnerskaber med europæiske flyselskaber og for SAS’ del partnerskaber med mellemøstlige flyselskaber. Flyselskabernes loyalitetsprogrammer skal desuden indgå i aftalen og give særlige fordele til medlemmerne.

    Aftalen, som afventer myndighedernes godkendelse, vil styrke begge flyselskabers mulighed for at tilbyde bedre forbindelser til og fra et antal vigtige europæiske byer. SAS er Etihad Airways’ 47. partnerskab på globalt plan og nr. 22 i Europa. For SAS er Etihad Airways codeshare-partner nr. 23 og den tredje partner med en stærk position i Mellemøsten.

    Begge flyselskaber vil desuden udvikle og underskrive en aftale om loyalitetsprogrammer, som vil være til fordel for medlemmer af såvel Etihad Airways’ Etihad Guest-program som SAS’ EuroBonus-program.Kevin Knight, Etihad Airways’ Chief Strategy Officer:

    - Denne codeshare-aftale med SAS vil åbne adgangen til Stockholm, Oslo og København samt til en række andre vigtige byer over hele Skandinavien. Den vil væsentligt forbedre rejsemuligheder og videreforbindelser for flypassagerer og styrke vores bånd til Europa og europæiske flyselskaber.

    - Partnerskaber som dette med SAS er centrale for Etihad Airways’ strategi, og vi ser frem til at placere SK-koden på vores flyvninger til og fra Abu Dhabi og byde SAS-rejsende velkommen ombord på vores fly.

    Aftalen betyder, at SAS placerer sin SK-kode på Etihad Airways’ flyvninger mellem Abu Dhabi og Bruxelles, Düsseldorf, Frankfurt, Rom, Milano, Zürich, Geneve og London Heathrow.

    Modsat kan Etihad Airways placere sin EY-kode på SAS-flyvninger fra samme europæiske destinationer, undtagen Bruxelles, og til SAS’ hubs i København, Oslo og Stockholm.

    EY-koden placeres også på flyvninger videre fra København til Billund og Ålesund, fra Oslo til Ålesund, Kristiansand, Trondheim og Stavanger samt fra Stockholm til Umeå, Sundsvall og Östersund.

    - Vi er meget tilfredse med at kunne annoncere det nye codeshare-samarbejde med Etihad Airways, og vi ser frem til at øge trafikken mellem Skandinavien og Mellemøsten, siger Eivind Roald, Executive Vice President & Chief Commercial Officer, SAS.

    - Turismen og samhandlen mellem vores regioner er øget over årene, og vi er glade for at kunne tilbyde fordelene ved både SAS og Etihad Airways til vores rejsende. I syv af SAS’ primære europæiske lufthavne kan vi nu tilbyde et produkt af høj kvalitet fra Etihad Airways til og fra Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater. Vi ser også frem til at byde passagerer fra Etihad Airways velkommen ombord og give dem den ægte og værdsatte SAS-oplevelse på den skandinaviske måde, hvor vi fokuserer på at gøre livet enklere for de frekvente rejsende, afslutter Eivind Roald.

    Billetsalget starter mandag den 8. december 2014 med rejsestart fra mandag den 19. januar 2015.
     
  2. jakobv84

    jakobv84 Popcorn VIP medlem

    Beskeder:
    3,760
    "Synes godt om" modtaget:
    8,837
    Point:
    113
    Etihad har fart på for tiden. Gad vide om de pønser på at skabe en ny alliance. Spændende at følge lidt med i fra sidelinjen...
     
  3. Kristian

    Kristian VIP medlem

    Beskeder:
    5,297
    "Synes godt om" modtaget:
    12,909
    Point:
    113
    Ja, men giver den her tur *alliance point?

    "Begge flyselskaber vil desuden udvikle og underskrive en aftale om loyalitetsprogrammer, som vil være til fordel for medlemmer af såvel Etihad Airways’ Etihad Guest-program som SAS’ EuroBonus-program.Kevin Knight, Etihad Airways’ Chief Strategy Officer:"

    Denne ovenstående sætning er tæt på at være meningsløs jo...

    - det ville være genialt, desværre, er AbuDhabi lidt væk fra Dubai, men hvis jeg kan få flere point så er jeg da klar til at se bort fra det...
     
  4. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,250
    "Synes godt om" modtaget:
    6,516
    Point:
    113
    Hvis du booker en SAS-billet, får du EuroBonus. Hvis du booker Etihad-billet, får du point hos dem. Samme fly - forskellige point. Men du får ikke hos begge...
     
  5. Kristian

    Kristian VIP medlem

    Beskeder:
    5,297
    "Synes godt om" modtaget:
    12,909
    Point:
    113
    Men med codeshare er det jo anderledes... - derfor jeg er interesseret
     
  6. asf

    asf VIP medlem

    Beskeder:
    822
    "Synes godt om" modtaget:
    1,920
    Point:
    93
    Som regel med codeshare er det operating carrier der afgør hvordan du får point, i hvert fald i Star Alliance såvidt jeg har forstået.

    Etihad fremgår ikke af http://www.sas.dk/eurobonus/optjen-point/flyselskaber/ - gad vide om de kommer til det på et tidspunkt?
     
  7. Kristian

    Kristian VIP medlem

    Beskeder:
    5,297
    "Synes godt om" modtaget:
    12,909
    Point:
    113
    Derfor jeg hentder til det meningsløse:

    "Begge flyselskaber vil desuden udvikle og underskrive en aftale om loyalitetsprogrammer, som vil være til fordel for medlemmer af såvel Etihad Airways’ Etihad Guest-program som SAS’ EuroBonus-program.Kevin Knight, Etihad Airways’ Chief Strategy Officer:"

    Men lad os se om det ikke bliver godt, for Staralliance og SAS mangler noget i Mellemøsten
     
  8. jefi99

    jefi99 Titanium VIP Member

    Beskeder:
    2,282
    "Synes godt om" modtaget:
    4,781
    Point:
    113
    Ja, og alligevel ikke. For jeg er rimeligt sikker på at hvis du er booket på en EY codeshare fra DUS til CPH med SAS, men billetten udstedt som EYxxxx, så vil du ikke få Star Alliance status point.
    Fx codesharer AF og OS ml. CDG og VIE, så hvis du flyver på OS-metal men med AF flynummer, så får du nul point på din EB-konto.
    SAS og SU codesharer jo også på CPH-SVO, og hvis du flyver på SAS-metal, men med SU-flynummer, får du også nul og niks. Selv til Eurobonus.
     
    Kristian "Synes godt om" dette.
  9. Kristian

    Kristian VIP medlem

    Beskeder:
    5,297
    "Synes godt om" modtaget:
    12,909
    Point:
    113
  10. Clipper

    Clipper Aktivt medlem

    Beskeder:
    137
    "Synes godt om" modtaget:
    132
    Point:
    43
    Synes ikke det giver meget mening med mindre slut/start destinationen er Abu Dhabi ellers er der 2 stops videre ud i verden og det gider de færreste... Mon ikke enten SAS eller Etihad snart starter op fra en af de nordiske hovedstæder hvis det skal give mening? Markedet mlm Abu Dhabi og Scandinavien er vel rimelig begrænset?
     
  11. Kristian

    Kristian VIP medlem

    Beskeder:
    5,297
    "Synes godt om" modtaget:
    12,909
    Point:
    113
    Abu Dhabi er en 1-1.5 times tid til Dubai, så ikke vildt langt, men jo en kæmpe lufthavn og *Alliance mangler jo en partner i Mellemøsten.. - hvis jeg optjente Eurobonuspoint ville jeg overveje at bruge dem, men de har en skarp konkurrent i Emirates...
     
  12. Clipper

    Clipper Aktivt medlem

    Beskeder:
    137
    "Synes godt om" modtaget:
    132
    Point:
    43
    Har hørt "rædselshistorier" om at trafikken er køhelvede mlm de 2 byer men de er ved at udbygge metro nettet til de 2 byer også så giver det nok mere plads... ;-)
     
    Kristian "Synes godt om" dette.
  13. Kristian

    Kristian VIP medlem

    Beskeder:
    5,297
    "Synes godt om" modtaget:
    12,909
    Point:
    113
    Man er "kun" kommet til Jebel Ali, så man mangler liiige ca. halvdelen... - men det går ok hurtigt imellem de to byer... - har en kunde i AbuDhabi, heldigvis lige udenfor byen, så sparer lidt tid når man skal besøge dem end hvis helt ind til byen.. - men AbuDhabi er jo en kæmpe lufthavn og forstår der er jo næsten ingen trafik heller..
     
    Clipper "Synes godt om" dette.

Del denne side