Uheldig tildeling af medpassagerer

Efter en flyvning fra København til Arlanda i dag, hvor jeg sad ved siden af en lettere kraftig pige med pink hår der lugtede en lille smulen af sved, kom jeg til at tænke på hvor rart det er når man flyver når sædet ved siden af er ledige eller optaget af en lille person, som sover hele vejen ig ikke lugter af sved.

Jeg flyver gennemsnitlig to gange om ugen og har helt sikkert tillagt mig nogle underlige rejsevaner. For mig er der bedste hvis jeg kan sidde ugeneret og sove, arbejde, se film eller høre musik.

Under dagens flyvetur kom jeg til at tænke på hvor uheldig jeg ofte er mht. tildeling af medpassagerer - det er sket mange gange at jeg har sået i terminalen og tænkt "jeg håber ikke jeg skal sidde ved siden af den person eller tæt på der skrigende barn" og typisk er det lige præcis det der sker

I dag gik jeg ind i flyet og tænkte "jeg håber ikke jeg skal sidde ved siden af hende med pink hår" og ganske rigtigt, det kom jeg til

Er jeg utrolig uheldig eller oplever andre også dette?

Det skal dog siges at jeg også har en del flyvninger med ledig midtersæde ved siden af mit og hvor jeg virkeligt sætter pris på dette

 

Sometimes you win, sometimes you lose.
En af mine bekendte sad engang ved siden af en dejlig dame på CPH-NCE. I dag er de gift og har tre børn...

 

Det er en rigtig god historie og bestem en af vinderturene

 

Har du overvejet at tænke: "Bare jeg da ikke skal sidde ved siden af hende fotomodellen med de smukke og naturlige former nedover???" (Bare et forslag )

/Schwert

 

Jeg kom lige i tanker om en anden anekdote:

Indenrigs i Brasilien med OceanAir (i dag Avianca Brasil), Fokker 100 (en flytype jeg i øvrigt hader). Jeg har nøje valgt sæde 1D, nørd sætter sig i 1F, og lækker brasiliansk pige i begyndelsen af 20erne sætter sig i 1E. Jeg føler mig i et fantastisk humør da hun smiler, og jeg smiler naturligvis tilbage og prøver at skrue charmen op på index 200. Det lader til at vi er ved at have boarding completed, da en ground agent kommer ind i flyet i selskab med en ældre dame på omkring 105 år. Han henvender sig direkte til mig, og spørger om jeg vil bytte med hende, da hun har sæde 2E. Det er en totalt lose-lose-situation. Pigen i 1E kigger på mig, og der er jo kun en ting at gøre, nemlig at sige jaja, vi bytter da bare.
For at tvære salt i såret ender 1F-nørden med at få 1E's telefonnummer, da vi lander.

 

@Schwert - det prøver jeg i næste uge og jeg skal nok dele mine oplevelser og fortælle om det ændre noget
@jefi99 - det er er fandme sjovt at læse, men jeg kan sagtens sætte mig ind i det din anekdote går fra "absolut perfekt" til "det er den værste dag i mit liv"

 

@jefi99 op på hesten igen "Der kommer altid in Fokker og en piiiige til" (overvejede lige at ændre stavemåde på flytypen )

 

Jeg synes vi skal genoplive denne gamle tråd. Uheldig eller heldig tildeling af sidekammerat.

Jeg har på det sidste skrevet en del om mærkelig adfærd hos medpassagerer og prøvet at gøre mig lidt morsom på deres udseende, opførsel etc men syntes samtidig det er interessant at studere hvem der kommer med samme maskine som en selv. Mange gange vil man gerne have fred - men nogen gange synes jeg nu også man kan få interessante samtaler med medpassagerer hvis man selv åbner op.
Som nu forleden hvor min medpassager i SA flyet fra JNB til CPT viste sig at være en amerikansk globetrotter der kunne fortælle en masse interessante ting. Grundet hans kones gigtsygdom boede de kun i varme lande og max 1 år af gangen og uden for US. Denne gang i CPT indtil maj derefter et år i Buenos Aires, Sidste år I Penang. Fik selvfølgelig hans visitkort. I kan læse mere om ham her eller købe hans bog. Den prøvede han dog ikke at sælge mig men spurgte om jeg ikke læste websitet travelcodex.com - sagde nej men har sat det på listen nu selvom det mest ser ud til at være rettet mod USA
http://www.georgewalther.com/

 

Jeg har været ret heldig med mine madpassegere, de 8 gange i mit liv, jeg har fløjet. (Jeg skal nok indhente jer andre en dag .)

København-Tenerife-København: Rejste med resten af min familie tilbage i 2008, menes at jeg sad ved siden af min bror, hvilket var fint nok dengang. Er dog ikke sikker på jeg ville ha ham i sædet ved siden af mig, hvis jeg skulle rejse med ham idag .

København-London-København: Rejste med mine bedsteforældre, som jeg er meget glade for. Det var en A319 begge veje, så det passede med at vi sad på sæde A, B og C.

København-Manchester-København: Rejste alene over til min fars tante, (eller noget i den dur, det er et stykke ude i familien.) Flyet var 40 min forsinket på udturen, og helt fyldt op. Der sad en yngre mand ved siden af i sædet i midten, som ikke fyldte særlig meget, og valgte at sove hele turen.
På vej hjem fra Manchester var maskinen godt fyldt, men der var dog et tomt sæde i midten hist og her, inklusiv min række . I sædet ud mod gangen, sad en ældre mand, som sad fredeligt og læste avis, for derefter at små sove.

København-Aalborg-København: Rejste alene, sædet i midten var tomt, og ud mod gangen sad en yngre kvinde, som så på sin smartphone skærm det meste af turen. Hvilket jeg også gjorde.
Turen tilbage til København var med en SAS CRJ-900, med hele 21 pax ombord. Havde hele 21A C D og F for mig selv.

Jeg har jo noget jeg skal indhente, så mon ikke jeg støder på en uheldig medpassager på et tidspunkt .

 

En lidt sjov historie:
Sidste efterår skulle jeg flyve fra DPS-KUL med Malindo. Jeg havde sæde 8A, svjh. Havde sat mig til rette og en rigtig godt skåret pige, iført nogle meget stramme træningsbukser, der afslørede et flot haleparti satte sig ved siden af mig og sagde hej. Hun havde et Australsk pas i hånden. Der gik så ca. 30 sekunder før der kom 2 mænd den ene kraftigt overvægtig, vil gætte på 150kg plus. Han skulle sidde i 8B. Så pigen smuttede videre ned i flyet. Den overvægtige herres rejsekammerat, der nok kun vejede det halve, sad ved gangen. Under flyvningen skulle den store på toilettet og han var åbentbart kun i stand til at gå hvis den anden støttede ham.

Da vi var landet, så ventede de med at deboarde til alle andre var fra borde, så jeg kom fra borde som den allersidste. Jeg kan nu bedst lide at sidde ved vinduet, men efter sådan nogle oplevelser, så ender jeg med at vælge gangpladser i en periode...

 

Efter et par uheldige oplevelser hernede i Brasilien den seneste tid, var jeg utroligt heldig på en GOL flyvning i et sprit-nyt 737-fly.

Min flyvning var klokken midnat, med 4 timers flyvetid fra Sao Paulo til Teresina (Nordøst Brasilien) Flyet endte med at have en load på ca. 20%, og jeg havde en hel række for mig selv - jeg valgte at snuppe min rygsæk som hovedpude, og lå ned og sov fantastisk hele vejen! (Jeg hører til typen der kun skal bruge primitive forhold for at sove)

 

Jeg fløj BOG-CUR i sidste uge. Jeg havde sæde 9A. Da jeg kom ombord var der to langhårede og usoignerede surfer agtige mænd iført ærmeløse t-shirts, der havde sat sig i 9A og 9C. Jeg var en af de sidste, der gik ombord, så jeg tog chancen og satte mig på 8A, da 8ABC var tom. Der kom ikke nogen der ville have række 8 så det var godt for mig. Under det meste af flyvningen sad surfer drengene og lavede højlydte dj-spytte-agtige lyde....
Glad for jeg ikke skulle sandwiches ind bag dem. På vej tilbage fra Curacao havde jeg også en række for mig selv. Dejligt.

 

- På en AA flyvning fra MCO til ORD sad jeg på et c-seat, og på a og b sad et overdimensioneret par. Fruen ville have armlænet op, for de var begge så enorme, at deres egne sæder var for smalle .... no, no sagde lille jeg 1,60m. Jeg har betalt for et helt sæde, ikke et halvt sæde. De måtte pænt nærmest sidde oven på hinanden, men alligevel flød hendes enormt fede, bare overarme ind på mit ryglæn, ulækkert. Flyet var overbooked, så ingen redning med et andet sæde.

- Mange rejsende har desværre en ubehagelig vane med at placere deres ene knæ ind på min halvdel, således at knæet hviler helt ind på ryglænet på sædet foran m i g. Hvorfor skal man så ofte dele sit sæde med andre, således at låret klemmes ind under armlænet. Meget diskret er jeg er begyndt at sætte et tykt blad eller en bog ned mellem sæderne under armlænet, for at jeg kan have mit sæde for mig selv.

 

På en LH flyvning FRA-CPH var der kun 3 rækker på biz. Jeg er kun 1,60m høj, så jeg kan aldrig nå op til hatracks. Jeg sagde til en medpassager, at han var så høj og stærk om han måske ville hjælpe mig med at lægge min taske op, hvorpå han svarede, jo, hvis De spørger lidt højere, sådan at de andre herrer kan høre, at jeg er høj og stærk, og så var hele stemningen lagt, alle grinede og talte sammen på turen. Det var råhygge i en lille biz kabine.

 

Tak for spændende og ikke mindst sjov læsning. Der var et par lårklaskere undervejs. Mine kinesiske kollegaer har i hvert fald kigget lidt underligt på mig, og undret sig over hvad jeg griner af.

Jeg vil også dele lidt ud af et par rejseoplevelser!

Jeg rejser en del indenrigs i Kina med China Eastern Airlines, og at rejse i Kina er altid en oplevelse både på godt og ondt.
1. Flyene er NOTORISK forsinkede! enten pga. "Air Traffic Control", "Weather condition" (enten smog eller tåge) eller "late arrival of the airplane",
2. folk forstår ikke at boarde og at holde en kø. Antallet af economy passagerer, uden prioritet hos noget selskab, som stiller sig i business-køen er utælleligt.
3. Folk har så meget håndbagage med, at der er problemer med at finde plads til det. Har en gang siddet i 45 minutter og ventet på afgang på en flyvning fra ICN til PVG fordi folk havde købt så meget ragelse, at der simpelthen ikke var plads.

De sidste par gange er jeg endt i midten af midten af midten, gerne imellem kinesere uden nogen form for manerer, fordi jeg ikke har fået valgt sæde online (man får en sms 24 timer før afgang herom, som så selvfølgelig er på kinesisk). Folk slukker ikke telefonerne, smider skoene, evt. også strømperne, læner sædet HEEELT tilbage, snorker, spytter hakker osv. arrrgghhh...! Jeg har sågar oplevet en medpassager, som har klippet negle i flyet - der går grænsen altså alligevel..

En af de bedre flyvninger var i december, da jeg fløj hjem fra Kina via AMS til AAL på Business. På flyvningen fra AMS til AAL var der kun det obligatoriske, og ikke mindst humoristiske gardin til at adskille business til pøblen, og der var denne gang kun 4 personer med på biz - altså kun forreste række. Udover gardinet bliver der serveret et rigtigt, men dog let måltid, som typisk er overraskende godt. På flyvningen kom jeg til at sidde ved sidden af en herre sidst i 50'erne med en yderst god kulør. Vi faldt hurtigt i snak, og jeg fik fortalt lidt om livet i Kina og han om sit rejseliv. Det viste sig, at han de sidste mange år har levet af, som sygeplejerske, at fragte syge folk hjem på vegne af SOS International. Han var på vej hjem fra Brasilien denne, deraf den gode kulør, og havde denne gang fragtet et ældre pensionistpar (som sad på sæderne i den anden side) hjem fra krydstogt i Caribien og Sydamerika, da manden, tror jeg, havde fået et ildebefindende undervejs. Herren, som hentede dem hjem, levede af dette fuld tid, med et antal rejsedage omkring de 200-250 dage om året, og med hele verden som arbejdsplads. Han flyver altid på business.. Det må da være drømmen, hvis man er bidt af en flyvemaskine

 

Sjov historie. Dog synes jeg det er positivt de vælge at board sidst. Synes selv der er alt for mange besværede som får lov til at boarde først pga et dårligt ben/kørestol/små børn i lufthavnen Etc. Men som alligevel føler at de skal først ud af flyet når de lander.

Havde senest denne oplevelse med en indisk familie på UA jeg mistænker for at have bestilt AirPort Service bare for at boarde først.. Og samtidig havde de en kæmpe #carryonshame som der ikke blev sagt noget til da der var en kørestol involveret. Den ene af kufferterne var så tung at manden ikke kunne løfte den op sammen med alle de andre ting op overhead comp. De forlangte at jeg el cabin Crew skulle gøre det, men det endte med at hende der før var i kørestolen sprang op og gjorde det... Måske var hun slet ikke så besværet som før.

Og da flyet landede sprang manden igen op da flyet knapt nok havde rørt jorden, for at komme hurtigt ud af flyet. Som desværre lykkedes :/

Dog sad jeg heldigvis i højre side af flyet hvor de havde A-C

 

For nogle år siden fløj jeg MUC-CPH på business, på en CRJ700. Jeg sidder i C, og i A-sædet sidder en yngre kvinde med en køletaske nede ved fødderne. Det var selvfølgeligt mærkeligt, men på et tidspunkt åbner hun forsigtigt og checker,og jeg spørger lidt ind til det. Det viser sig at hun er sygeplejerske, og på vej til Rigshospitalet med en lever, hun havde hentet på et hospital i Dresden (hun fløj DRS-MUC-CPH). Sådan nogen må ikke komme igennem x-ray, så hun havde en masse papirer og certifikater med, og securitychefer og politi blev hidkaldt, da hun skulle igennem security.

Jeg har også engang siddet ved siden af en læge (TK CPH-IST), der skulle til AYT og hente en patient, der vistnok havde kommet slemt til skade. Han arbejdede på Glostrup Sygehus, men havde så et bijob for SOS International. Han tog cirka en tur om måneden, og han fortalte at ture til USA var de mest eftertragtede

 

Egentlig vil jeg give dig ret. De hér gutter blev også bragt og hentet af kørestol. Det må alligevel være en balance, hvor man skal vælge at sidde når man er inmobil. Som jeg husker det, så var der gardin for til C, og de skulle hele vejen ned bagi for at komme på toilettet. Der var jo hjælp fra groundservice til at komme ind og ud af flyet, men i udgangspunktet ingen hjælp til at komme frem og tilbage under flyvningen. (Stewardesserne havde nok hjulpet, hvis de var blevet bedt om det) men alligevel må det have sin fordel at sidde tæt på toilettet?

Der er en tråd på Flyertalk om det emne, mener der er under Aircanada/aeroplan. Det går netop på at hele store rejsefølger preboarder, blot der er en kørestol involveret.

Nu kommer jeg også til at tænke på en lidt sjov historie. Fløj for nogle år siden CPH-AMS-ATL-MSY. Fra København var en pige med, der gik med krykker. Hun så ellers frisk og rask ud. Lignede en ski/håndboldskade eller noget. Igennem både cph og schiphol sprang hun frisk afsted på krykker, uden det så ud til at genere hende. Da vi var landet i ATL blev hun hentet af en kørestol og hun + mand/ kæreste blev kørt uden om immigration køen (1,5 time) og direkte frem til den første ledige disk.
Efter at have set det, så overvejede jeg seriøst at tage mine krykker med, når jeg skulle til usa. (har et sæt fra en skiskade i udlandet engang)