Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Hyatt har et godt tilbud, hvis du vil bruge dine point: Spar 15% på stort set alt, du kan bruge point på. Det er et nyt tiltag, der skal få os til at komme tilbage på kædens hoteller.
World of Hyatt har lanceret en ny kampagne, der er målrettet medlemmer med point på kontoen. Indtil 8. oktober, får du 15% pay-back, når du bruger dine point på: Bonusovernatninger, overnatninger betalt med en kombination af point og kontanter, opgraderinger af værelset, middage, forkælelse i hotellets wellness faciliteter, fitness, krydstogter med firmaet Lindblad eller arrangementer og oplevelser, der markedsføres under overskriften “FIND Experience”.
Du får kun de 15% pay-back, når du tilmelder dig! Det kan du gøre her. Tidsfristen er 31. august 2020.
Bonus overnatninger
De fleste vil nok bruge deres point til at betale for en overnatning. Som det fremgår af oversigten, varierer priserne for en overnatning fra 5.000 point i det billigste standard værelse til 60.000 point for en premium-suite på det dyreste hotel (som eksempelvis Park Hyatt Tokyo eller New York):
Hvordan får jeg min pay-back på 15%?
Når du har afsluttet dit ophold betalt med point, vil du modtage din pay-back. Den vil blive godskrevet på din konto som 15% af de anvendte point på opholdet. Pointene vil dog være de såkaldte bonuspoint, hvilket betyder, at de ikke vil tælle med i din beregning af status (i Hyatts loyalitets program kan du optjene status både ud fra antallet af overnatninger og antallet af optjente basispoint).
Du skal dog være opmærksom på alle betingelser – også det, der står med småt: Du kan højst optjene 30.000 point på pay back
Husk den sideløbende kampagne
Hyatt har sideløbende en anden kampagne, hvor alle medlemmer får 3-doblet deres optjening af point og desuden modtager medlemmer med status 2.500 bonuspoint på det første ophold. Vi har tidligere skrevet om denne kampagne. Hvis du har status og reserverer et ophold betalt med point, får du ikke kun de 15% pay back. Du tjener yderligere 2.500 point på dit første ophold.
Er det et godt tilbud?
Mange hoteller har lige nu en meget lavt belægning. Nogle har stadig lukket. Set i det lys er en prisnedsættelse på 15% ikke specielt gavmildt. Men det hører naturligvis også med til hotellernes overvejelser, at de helst vil have betalende gæster, som kan være med til at give likviditet. Derfor ser vi også adskillige kampagner, hvor hotellerne give pæne rabatter på betalte ophold. Eller også motiverer hotellerne med en god optjening af point i loyalitetsprogrammerne.
Den tilbudte pay back på 15% må derfor nærmest beskrives som lidt mere end symbolsk. Det er naturligvis altid dejligt at få rabat, men du bør undersøge markedet nøje og vælge det hoteltilbud, der samlet set giver dig det bedste ophold i forhold til prisen.
Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Craig Sowerby og bragt på vores britiske søsterside.
Skriv et svar