Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Der er talt meget om luftbroer til Danmark i øjeblikket, men hvordan foregår det egentligt og med hvilke fly. Det kigger vi lidt på i denne artikel, hvor vi besøger LEMAN i Københavns Lufthavn og får et indblik i den luftbro, som de er de første, der har startet op fra Kina.
Det er sent om aftenen og flyet med blandt andet vigtige værnemidler fra Kina var blevet forsinket over flere omgange. Det skulle have været ankommet tidligere på dagen, men grundet situationen, så tager tingene bare lidt længere tid at få klart.
Men nu er flyet her – den første til Danmark. Det er reelt anden flyvning i en længere række af flyvninger, der tilsammen udgør en skandinavisk luftbro. Den første flyvning gik et par dage tidligere fra Kina og til Stockholm.
LEMAN har charteret en Boeing 777-300ER fra det russiske flyselskab Nordwind Airlines. Dette flyselskab driver normalt leisure ruter og har ikke nogle fragtfly. Det er det som er det specielle og der LEMAN har vist kreativitet. De har fået lavet et setup, som de første i Danmark, hvor fragten ikke kun er i lastrummet.
Der bruges passagerfly med fragt i kabinen
Det store Boeing 777-300ER er indrettet kun med Economy sæder og en maksimal rækkevidde på 14.685 kilometer.
Der er normalt op til 486 passagerer med i flyet, men i dag er det fragten som er passager. Kabinen er fuld af papkasser som er placeret på sæderne og med et sikkerhedsnet over sig.
Mangel på fragtfly og hvad gør man så
Ved at bruge kabinen til fragt, har LEMAN på den måde kunnet udnytte at passagerflyene i øjeblikket ellers står stille og at der er manglende kapacitet på fragtmarkedet.
Flyet er pakket med værnemidler
Passagerflyet kom over til standpladsen i fragtområdet i Københavns Lufthavn. Der blev lastrummet straks åbnet op og losningen kunne begynde via highloaderen som normalt.
På den anden side af flyet var der et lidt atypisk billede. Der var der også brugt en highloader, men den var sat op mod en af dørene til passagerkabinen. Ud af denne dør blev hundrervis af papkasser med værnemidler taget ud.
Da vi fik lov til at komme ind i kabinen, var de godt i gang med at tage papkasserne ud og havde tømt det meste ud via døren til highloaderen.
Men vi kunne få et godt kig på hvordan sæderne var forberedt til at kunne have fragt.
Sort plastik beskytter sæderne og der er et stort sikkerhedsnet hen over sæderne og pakkerne. På den måde sidder det godt fast i tilfælde af for eksempel turbulens.
Som det kan ses på ovenstående billede, så er der to papkasser per sæde og med 486 sæder ombord på flyet, så er der skabt plads til næste 1.000 papkasser. Da det er værnemidler, så vejer de ikke så meget, men med 10 kilo i hver papkasse, så er det næste 10 tons, som kan læsses ind i kabinen på denne Boeing 777-300ER. Det er kreativt og smart i disse tider.
Vi syntes som sagt det er ret godt at se at et dansk firma som LEMAN, tager kreativiteten i brug, og sikre at vi i Danmark kan få løbende værnemidler leveret i denne kritiske situation.
Udover LEMAN, så kom Maersk efterfølgende med deres luftbro. Den har de kaldt Maersk Bridge.
Hvorfor ser vi ikke SAS tilbyde disse flyvninger i stor stil?
Det kan undre os at SAS ikke er mere aktive på dette marked. SAS har en ældre Airbus A340 stående, som skal på pension. Det ville have været nærliggende at bruge dem som fragtfly. Eventuelt tage sæder ud af kabinen, som vi har set flere andre eksempler på efterhånden. Det ville være med til at øge kapaciteten og sikre at opgaverne og dermed indtægterne gik til flyselskaber i Skandinavien i stedet for.
Herunder er et eksempel på Air Canada, som netop har fjernet alle sæderne fra et af deres Boeing 777-300ER. På den måde skaber de ganske meget ekstra fragtkapacitet. Air Canada forventer at ombygge i alt 3 fly og skaber derfor en stor indtægt i trængte tider.
SAS har haft et par flyvninger med passagerfly med kun fragt. Den ene var til USA fra København og den anden var fra Kina til Stockholm med værnemidler – sidstnævnte flyvning var en privat donation fra “Knut and Alice Wallenberg Foundation”. Men ingen fragt var i kabinen, så reelt var der en del “tomfragt” på begge afgange. Med cirka 15-20 tons i fragt i lastrummet (vi ved ikke præcist hvad vægten var. Den information ville SAS ikke oplyse om), så kunne der i en hel tom kabine godt være omkrng 10-15 tons fragt også. Så der er gode muligheder for SAS og deres gamle Airbus A340 – hvis de blot ville tage den mulighed. Der er sikkert grunde vi ikke kender til at de ikke har taget det initiativ, men faktum er at der er efterspørgsel på fragtkapacitet lige nu og det kunne være en tiltrængt indtægt for et flyselskab som SAS.
Det er rigtigt at der er efterspørgsel på fragt kapasitet pt. men der er også mange som tilbyder deres passager fly som fragt fly, så priserne er ikke særligt høje.
Det er heller ikke gratis at bruge et passager fly til fragt flyvninger. Der er mange udgifter forbundet med at placer fragt i kabinen, så medmindre man kan indgå en aftale om at bruge flyet til flere flyvninger kan det ikke svare sig at pakke sædderne ind eller fjerne dem.
Alt i alt er fortjenesten ikke særlig høj på at bruge passager fly som fragt fly. Hvis der havde været en god fortjeneste, er jeg sikker på at mange flere selskaber ville være gået den vej.
God måde at udnytte den ekstra plads på.