Tema: Danske Rejseblogs – “Besøg” fra bloggen Travelafoot

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Travelafoot eller bare Afoot er en personlig rejseblog som Helle og Toni laver. Det er fokuseret omkring aktiv ferie og har været i gang siden 2014. Kom med til Grækenland på vandretur og kom et på besøg i baghaven til  Game of Thrones.

Introduktion til Afoot

Vi startede vores rejseblog afoot i 2014. Vi er ikke fuldtidsrejsende, og vi har ikke nogen ambitioner om at stå på toppen af Mount Everest eller sejle jorden rundt i et badekar, ligesom vi ikke orker at ligge ved stranden i 14 dage. Vi elsker bare at rejse og opleve verden, og prøver at komme af sted så ofte som muligt.

Hvad handler bloggen om?

Når vi rejser, er det ofte med vandrestøvlerne i bagagen. Aktiv ferie med masser af frisk luft, højt til himlen og i smuk og storslået natur, det er lige os.

I år tog vi forskud på sommeren og tilbragte en uge i den lille by Loutro på Kreta. Herfra er der utallige muligheder for at lufte vandrestøvlerne lige uden for hoteldøren, hvilket vi gjorde. Fantastisk at vandre i den græske natur lige inden sommeren for alvor skruer op for varmen.

Hvor skal sommerferien gå hen i år?

Næste plan var et smut til Split i Kroatien, vi besøgte et par af de steder, hvor Games of Thrones er blevet optaget.

Der er også en lang vandreferie i efteråret i kalenderen. Rejsemålet er endnu ikke valgt, men idéer er der nok af. Alt fra Syditalien og Sydspanien til Sri Lanka…

Fra en tur til Mykines. Foto: Afoot

Hvad har været din bedste rejseoplevelse?

Vi har ikke nogen ”bedste rejseoplevelse”, for der har været så mange. Vi siger, hver gang vi har været af sted, at det har været den bedste tur. Grønland har været en kæmpe oplevelse, ligesom Costa Rica, Færøerne, De Ydre Hebrider og mange flere steder…

This slideshow requires JavaScript.

Som nævnt elsker vi at komme ud og lufte vandrestøvlerne. Vandreturen langs vandreruten GR221 på Mallorca betyder noget helt specielt for os. Ud over at det er en super flot tur, var det også den tur, der satte gang i vores rejseblog. Det er stadig det indlæg, vi modtager mest respons på, og ud fra alle de spørgsmål og kommentarer vi modtager, drager en masse danskere af sted hvert forår.

Hvad er dit bedste rejsetip?

Skal vi komme med et godt rejsetip, må det være: Rejs langsomt. Vær til stede og oplev det nye sted du er landet. Verden venter…

Tak for besøget

InsideFlyer siger tak til Helle og Toni fra Afoot. Så fik vi også taget hul på en rejseblog med klart fokus på vandreturer og en aktiv ferie.

Helle og Toni på Færøerne. Foto: Afoot

Hold øje med den næste rejseblog, som kommer på besøg i løbet af de næste dage.

Se listen over de rejseblogs vi har klar her (og der kommer på listen kan vi godt love dig):

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *