Anmeldelse: Marriott Los Angeles Airport Hotel

Marriott Los Angeles Airport Hotel

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Sidste år tog Sander de Jonge fra vores søsterside Insideflyer.nl på ferie i Californien. Her følger hans beretning med blandt andet business class flyvninger med American Airlines fra London til Los Angeles, en håndfuld hoteller og ikke mindst besøg i et antal fantastiske national parker. Turen løber mod enden og den sidste nat tilbringer han på Marriott Los Angeles Airport Hotel inden turen går hjemad.

Introduktion

Efter to dage i Monterey er tiden kommet til stille og roligt at tage tilbage til Los Angeles. Turen langs den berømte Highway One er fantastisk. Muligvis den flotteste tur vi har oplevet. Det er muligt for alle at køre turen og der er mange steder hvor man kan stoppe undervejs.

Highway One Californien
Highway One, nok steder til at stoppe

Jeg havde tidligere fået et godt tip fra vores forummedlem Wilcoleone at stoppe i Nepenthe. Det er virkeligt et fantastisk sted. Desværre var vi der for tidligt til at spise frokost, så vi kørte videre, men jeg kan forestille mig at det er et rigtigt godt sted at være lidt længere.

Når turen er slut, overnatter vi to nætter i Topanga. Til afveksling har vi valgt en Bed & Breakfast denne gang. Lokationen er perfekt, tæt på det travle Los Angeles og stranden ved Malibu, uden at man lægger mærke til det. Det er enormt roligt og naturen er utrolig flot.

Topanga Canyon Inn, B&B
Topanga Canyon Inn, B&B tæt på Los Angeles
Topanga Canyon Inn, B&B
Topanga Canyon Inn, flot natur og dejlig roligt

Det er også sjovt at snakke med ejerne, selvom de kun er tilstede ved morgenmaden. Det er primært ejeren der fører samtalen, hovedsagligt om de politiske problemer i Europa. Nogle gange meget underholdende, men det kan også være tung kost tidligt om morgenen.

Marriott Los Angeles Airport, check in

Til den sidste nat har vi valgt bekvemheden fremfor alt andet. Marriott Los Angeles Airport ligger tæt på terminalen og har et samlet tilbud der passer godt til vores ønsker. Hotellet byder derudover på en stor swimmingpool, så vi kan slappe af på vores sidste dag. Til omkring $220,00 bestilte vi følgende:

  • Garanteret sen udcheckning;
  • Adgang til Executive Lounge;
  • Flaske Champagne ved ankomst;
  • Morgenmad i restauranten;
  • Gratis parkering;
  • En junior suite.

Disse fordele kunne vi godt bruge eftersom vores fly først tog afsted kl. 19:30. Det var også godt med parkering, så jeg stille og roligt kunne aflevere lejebilen dagen efter. Og en flaske champagne, tjah…

Et par dage inden ankomst får jeg en email fra hotellet med spørgsmålet om vi har nogen specielle ønsker og at vi kan checke in ved elite skranken. Meget pænt, især for et lufthavnshotel.

Eftersom vi skal forlade vores B&B kl. 11, angiver jeg i app’en at vi vil checke ind kl. 12:30. Når vi ankommer til hotellet, og dens enorme parkeringsplads, er det ingen problem at checke ind så tidligt. Det er ikke travlt og den (endnu lukkede) elite check ind er ikke nødvendigt. Vi får en venlig betjening og får forklaret omkring alle faciliteter, åbningstider til morgenmad, osv.

Marriott Los Angeles Airport Hotel
Marriott Los Angeles Airport og dens enorme parkeringsplads
Marriott Los Angeles Airport
Marriott Los Angeles Airport – check in

Marriott Los Angeles Airport, junior suite

Hotellet er temmeligt stort og gåturen til vores værelse virker endeløs. Når vi til sidst ankommer til vores junior suite, viser det sig at være et pænt værelse. Måske i den lille ende for en junior suite, og jeg synes lidt “intetsigende” indrettet.

Marriott Los Angeles
Marriott Los Angeles, junior suite
Marriott Los Angeles
Marriott Los Angeles, junior suite

Faktisk er værelse kun en smule større så der lige er plads til en lille sofa. Badeværelset er temmeligt lille.

Marriott Los Angeles
Marriott Los Angeles, det lille, men pæne badeværelse

Vi er ikke imponeret af selve værelset, men på den anden side var alt pænt og velplejet.

På værelset var der et lille køleskab og et par flasker vand. Efter omkring 20 minutter blev der bragt en flaske champagne og et par jordbær med chokolade ind. Vi fik en flaske Mumm Napa, en californisk mouserende vin.

Marriott Los Angeles
Marriott Los Angeles, champagne med jordbær

Executive lounge

Det var lidt for tidligt til at drikke champagne, så vi gemte den til om aftenen. Jeg ved det, det er aldrig for tidlig til champagne, men det var for tidlig til at drikke en hel flaske, så vi lod den være lukket 😉. Vi besluttede os for at drikke et glas sodavand og/eller kaffe i Executive Lounge. Det kunne vi lige nå, for den ville snart lukke resten af weekenden. Den ville kun være åben for morgenmad lørdagmorgen. Det er mærkeligt da hotellets hjemmeside ikke skriver noget om lukningen (kun at den er lukket fredagaften). Det viser sig dog at det er meget normalt for lufthavnshoteller omkring Los Angeles, kun Hilton er en undtagelse.

Det er dog ikke nogen stor katastrofe at vi ikke kan bruge loungen. Loungen er ret forældet, men har dog en god udsigt over lufthavnen. Desværre mangler der en god kaffemaskine, måske på grund af at der er en Starbucks i stueetagen.

Marriott Los Angeles Airport
Executive lounge
Marriott Los Angeles Airport
Udsigt over lufthavnen

Swimmingpool

Swimmingpoolen er en god supplement til hotellet. På trods af at det er et stort hotel, er det roligt omkring swimmingpoolen under vores ophold. Swimmingpoolen er ret stor og udover lidt støj fra lufthavnen er det et godt sted at slappe af.

Marriott Los Angeles Airport
Marriott Los Angeles Airport, swimmingpool
Marriott Los Angeles Airport
Marriott Los Angeles Airport, swimmingpool

En ulempe ved swimmingpoolen er at man ikke har nogen form for privacy. Hotellet er ligesom bygget rundt om swimmingpoolen. Her lægger man virkelig mærke til hvor stort hotellet egentlig er.

Marriott Los Angeles Airport
Marriott Los Angeles Airport, man føler sig lidt udsat

Også om aftenen ser poolen flot ud, både fra værelset og ved swimmingpoolen.

Marriott Los Angeles Airport
Marriott Los Angeles Airport, swimmingpool om aftenen
Marriott Los Angeles Airport
Marriott Los Angeles Airport, swimmingpool

Et værelse med udsigt over lufthavnen

Selvom der egentlig ikke er noget galt med vores værelse, beslutter jeg at være lidt fræk. Ved den tomme elite skrank spørger jeg pænt om ikke de har et værelse med “runway view”. Det viser sig ikke at være noget problem og på ingen tid har vi et nyt nøglekort til vores nye værelse. Efter jeg har flyttet vores kufferter og champagne, beundrer jeg det nye værelse. Det er lidt mindre end vores junior suite, men som flyentusiast er jeg helt vildt med den “upgrade”!

Marriott Los Angeles Airport
Marriott Los Angeles Airport, runway view

Udover størrelsen, er værelset identisk med junior suiten. Den har dog den fordel at den er tættere på elevatoren.

Marriott Los Angeles Airport
Marriott Los Angeles Airport, lidt mere kompakt end en junior suite

Alt i alt er vi ret tilfredse. Wendy er mest glad for den flotte swimmingpool, og jeg at at jeg kan afveksle dagen med lidt fly spotting, arbejde på laptoppen og lidt afslapning ved swimmingpoolen.

I starten af aftenen åbner vi flasken med de californiske bobler. Til dem der kan lidt tørre bobler kan jeg afsløre at den smagte meget fint!

Marriott Los Angeles Airport
Cheers! Runway view bobler!

Restauranten

Om aftenen spiser vi i restauranten. Der er i øvrigt flere valgmuligheder. Der er den lidt dyre restaurant og en bistro. Vi vælger den sidste. En lækker amerikansk hamburger er en passende afslutning på turen gennem USA.

Marriott Los Angeles Airport
Marriott Los Angeles Airport, restaurant

Næste morgen melder vi os også der til morgenmad. Desværre forløber det ikke helt som man burde kunne forvente af et Marriott hotel. Ved indgangen fortæller de os at vi udelukkende kan spise morgenmad i loungen. Jeg er helt sikker på at det ikke passer, men de holder fast i det. Sandsynligvis står det ikke rigtig i systemet, men måden de håndterer det på overrasker mig. Restaurantens “supervisor” siger vi selv skal gå ned til receptionen for at tjekke op på det. Det virker ikke særlig kundevenlig, og efter min mening burde superviseren selv undersøge det.

Ved receptionen bliver vi, igen meget venligt, hjulpet og ikke længe efter sidder vi alligevel i restauranten. Superviseren undviger os bevidst, som igen virker meget uprofessionelt. Morgenmaden er i øvrigt udemærket, især muligheden at få lavet en friskbagt omelet har vi ikke set før i USA. Heldigvis får den morsomme kok mig hurtig til at glemme den uheldige “supervisor oplevelse”…

Og så hjem…

Efter morgenmaden afleverer jeg bilen og vi kan nyde en stor del af dagen på hotellet. Ved tre tiden checker vi ud og er det blevet tid til at tage hotellets shuttle bussen til lufthavnen.

Marriott Los Angeles Airport
Marriott Los Angeles Airport, shuttle bus

Alt i alt vil jeg sige det var ret fint for et lufthavnshotel. Det ligger tæt på terminalen og dermed kun få minutter fra lufthavnen. Som flyelsker er det klart et pluspunkt, da der er nok værelser med udsigt over landingsbanen. Det er helt klart ikke et billigt hotel, men det gælder stort set alle hoteller ved lufthavnen. I betragtning af de ekstra ting vi fik, er jeg ret tilfreds. Personalet, med untagelse af restaurantens supervisor, var meget venligt og fleksibelt.

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Sander de Jonge fra vores søsterside Insideflyer.nl

Overblik

Pros

- På trods af størrelsen, et godt sted at falde til ro
- Flot swimmingpool
- Tæt på lufthavnen
- Mulighed for runway view

Cons

- Intetsigende værelse
- Lille badeværelse
- Executive lounge lukket om weekenden
- Dårlig oplevelse ved morgenmaden

Antal stjerner

Værelse

Faciliteter

Lokation

Værdi

Generel Vurdering

Konklusion

Et godt hotel tæt på lufthavnen. Et fint sted til at slappe af inden en lang flyvetur. Venligt personale og flot swimmingpool.

4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *