Anmeldelse: Regus lounge i San Diego

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Foruden at huse USA’s Stillehavsflåde, en masse it- og biotekvirksomheder og mange mikrobryggerier, så trækker San Diego Convention Center også mange besøgene til den Californiske by. Tæt på Convention Center ligger der en Regus lounge med en flot udsigt.

Som indehaver af et Regus BusinessWorld Gold kort, har man adgang til en app, som fås både til Android, iPhone og iPad.  Her kan man, hvis GPS er slået til, se de nærmeste lounges både på et kort og en liste. Hvis der er et symbol for en lænestol, betyder det at der er mulighed for at benytte en business lounge. Ellers har man mulighed for at leje et kontor eller et mødelokale på timebasis eller for en længere periode.

I det centrale San Diego er der kun tre Regus kontorer. To af dem ligger på Broadway og det tredje ligger på 10 sal på 10th Avenue ved siden af Padres baseball stadium og Convention Center.  Da jeg var til konference på den anden side af gaden, blev det til et besøg på 10th Avenue.

This slideshow requires JavaScript.

Man bliver venligt modtaget på Regus kontoret og loungen ligger lige bagved receptionen. Loungen er meget rummelig og består af to ThinkPod (som er en lille bås, hvor man kan sidde uforstyrret og arbejde), samt nogle lænestole uden bordplads foran. Desuden er der to borde, hvor man kan sidde på barstole og arbejde.

This slideshow requires JavaScript.

Der er også en kaffemaskine, hvor man har valget mellem en række forskellige typer kaffe, ligesom det også er muligt at lave te eller få et glas vand. Kaffe og te er gratis. Der er også en sodavandsautomat, hvor man kan købe en sodavand. Desuden er der en mikrobølgeovn, som giver mulighed for at varme noget medbragt mad.

Da jeg kom ca. kl. 9.00 var der god plads, så jeg satte mig i en af de to Thinkpods. Her var der en stikdåse, som kun havde US stik. Heldigvis havde jeg en adapter med, så jeg kunne lade min pc op. Som altid i en Regus lounge, så var der en god WiFi forbindelse.

Der er også adgang til en lille terrasse, hvor man har udsigt til bugten og Padres baseball stadium.

 

 

 

 

 

 

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

Gratis kaffe og te
Mikrobølgeovn og sodavandsautomat
Venligt personale

Cons

Ingen europæiske stik

MAD/DRIKKE

FACILITETER

KOMFORT

PLADS

Generel Vurdering

Konklusion

Regus Business Lounge er et godt sted at sidde, hvis man midt i en storby har behov et roligt sted at arbejde.  Der er god plads i loungen og mulighed for gratis kaffe og te, samt en sodavandsautomat. Hvis man har behov for bare at slappe lidt af, så er der en terrasse med en flot udsigt.

4.4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *