På torsdag offentliggør SAS og AAR deres nye store partnerskabs aftale, og der er ingen tvivl om at nu kører det sidste tog for AAR (hmmm, dårligt billede – I know)
Jeg har selv i mange år klynget mig til håbet om at vi kunne få en ny international lufthavn i Østjylland, men må nu også erkende at det sker ikke. De mange års debat har tæret voldsomt på AAR, og fra mange sider har lufthavnen været erklæret død og begravet. Ikke underligt, set i lyset af de vigende passagertal, og en næsten himmelråbende mangel på steder at flyve hen. Nu kommer SAS så AAR til undsætning, man vil offentliggøre en buket af ruter, og lave en massiv satsning på Østjylland. Rygterne på vandrørende siger, at der kommer både gamle kendinge og helt nye destinationer på kortet. Ruter der er målrettet fritids segmentet, og ruter der er oplagte for de erhvervs rejsende.
Jeg tilhøre selv det sidste segment, og med op til 150 rejsedage årligt, er det rigtigt godt nyt, da jeg hidtil har været tvunget til at tage over København, ikke hver gang, men hver eneste gang. Det giver mig ret mange begrænsninger i forhold til hvor jeg kan rejse hen ”one stop” - og ”one stop” er det der skal til!! Jeg bruger i forvejen ALT for mange timer i luften og i lufthavne årligt, og enhver optimering er for mig lig med mere tid med familien hjemme i Aarhus.
I en kort periode havde vi to daglige rotationer til ARN, der også gav gode forbindelses muligheder, men i forbindelse med JetTimes ”kollaps” forsvandt denne ellers yderst succesrige rute igen. Belægningen på ruten vidnede dog om at tanken var rigtig. Noget tyder på at SAS har hørt det østjyske nødråb, og kommer til undsætning i 11 time. Vedholdende rygter siger, at vi ikke blot får ”den svenske forbindelse tilbage” men at vi får en forbindelse til en stor europæisk *A hub, og endnu en business destination. At der kommer nogle fritidsruter med oven i hatten, og flere daglige afgange til CPH, ja det er jo bare positivt.
Nu håber jeg blot inderligt, at de samme østjyske virksomheder, der i de sidste år har advokeret for luftfarten i Østjylland, bakker op om dette tiltag - og kan se værdien af at vi trods alt får flere ”one stop” muligheder i AAR end vi har haft i mange år, muligheder der også ligger uden for SAS eget CPH netværk. Initiativet fortjener det!!! Jeg er fortsat af den mening at dette er -
ABSOLUT SIDSTE UDKALD TIL DE RESTERENDE PASSAGERER........
Edit: Aaaargh, man kan åbenbart ikke rette i overskriften når man staver som en... Fjern selv et “e”



Click to expand...