Hej derude. Jeg er på vej med nyt job, og ét af de mere interessante jeg overvejer at søge, indebærer ca. 70 rejsedage om året i hele verdenen (senest har det været 1 uge i AUS, 2 uger i canada/usa, 3-4 dage i Østrig). Hvis jeg får stillingen, så vil det muligvis være mindre, omkring 50, men kun måske. Ser man bort fra rejsedagene, er jobbet spot on ifht hvad jeg gerne vil lave, og hvad jeg kan finde ud af. Rejsedagene er for mig en kæmpe bonus, men men men.. forrige blev vi forældre til en lille mandlig bandit, som nu er 14 måneder, og nu er rejsedage måske ikke lige så fedt.. Eller hvad? Ved selvfølgelig godt, at der er ikke er noget definitivt korrekt eller forkert svar, men jer i samme situation, altså med børn, hvordan gør I det, og hvilke overvejelser har I?
Der er kun en der kan svare på det spørgsmål og det er dig selv. Jeg har selv ca 10 rejsedage om måneden. Det var svært i starten med to små (specielt for min bedre halvdel når jeg er væk), men alle har forskellige præferencer. Savnet af familien er stort, men man kan vænne sig til alt. Det har også meget at sige, hvordan din kærestes/kones arbejdssituation er. Kan hun nå både at hente og bringe til daginstitution, når du er væk? Har i hjælp i nærheden? Osv.
Jeg har 3 bemærkninger: Kan din samlever klare tingene alene, når du ikke er hjemme? Også uden, at hun bliver voldsomt stresset. Hvis rejsedagene er jævnt fordelt over hele året, så er det jo kun 7 dage om måneden. Et udfordrende job i Danmark kunne jo sagtens lægge beslag på samme antal aftener. Men hvis det hele klumper sig sammen i 3 måneder, så er det en anden sag. Kan du planlægge i god tid - eller kommer rejserne med kort varsel? Hvis I kan planlægge på forhånd, er der knap så mange udfordringer.
Jeg tænker din bedre halvdel også har et ord eller to at sige Det er, som nævnt, det praktiske, kan hun nå at aflevere og hente jeres søn i institutionsåbningstid og stadig passe hendes arbejde. Er der bedsteforældre der kan springe til, osv. Men uanset hvad, er det hårdt at stå for hele husholdningen alene, især når han er så lille. Der er også stor forskel om du er væk i et par dage ad gangen eller 2 uger i stræk. Det sidste bliver svært at klare, hvis hun har et fuldtidsjob og uden bedsteforældre. Det afhænger altså meget af jeres situation og hvordan I selv har det med det. Der er desværre ikke et enkelt svar der passer alle.
Kan kun give de øvrige ret - det SKAL være en fælles beslutning. Ligger selv og roder på omkring 80-100 rejsedage. Det synes jeg er i overkanten. Fordelene (professionelt og privat) ved at rejse kender du jo Som forældre med mange rejsedage - så skal du bla. overveje følgende - kan/vil din anden halvdel tage en væsentlig større del af slæbet - og hvad hvis der kommer flere til? - barns første (og 2.-8.) sygedag - er det altid/ofte din anden halvdel? - når barnet bliver ældre med børnehave så bliver forældremøder, teater, koncerter m.m. alt sammen noget som du enten skal kæmpe med din kalender med - eller gå (delvist) glip af. Er du villig til det? Jeg har haft job hvor jeg har rejst meget - og hvor det ikke gik med mindre børn. Skiftede derfor til et job uden rejseaktivitet. Perfekt for familien, men jeg trivedes ikke i arbejdsmæssig henseende. Vendte derfor tilbage til et job med rejseaktivtet - som nu er ved at tage overhånd (igen).
Jeg har også haft samme overvejelser, vi har pt 2 børn (4 og 7) og gik over i et nyt job 1. jan. Men den store forskel for mig var at jeg i 99% af tilfældene selv kan bestemme hvor og hvornår jeg skal rejse. Mit primære område er i Europa (måske 2-3 langdistance om året), dvs. det er oftest med en - to overnatninger ude. Jeg regner med at have mellem 40 og 70 rejsedage årligt.
Super gode svar og der er masser af overvejelser til herhjemme. Rent praktisk, så kan det nok godt lade sig gøre ifht hentning etc. Bedsteforældre bor også tæt på, men har selvfølgelig også job (vi er unge og virile lidt endnu), som skal passes. Det er på baggrund af vores snak herhjemme, at jeg skrev opslaget her. Hun er let skeptisk over at det umiddelbart er længere perioder, og problemet er desuden også, at vi ikke kender de præcise omstændigheder endnu (feks mulighed for at tage tilbage i weekenden, hvordan er arbejdstider i dk, overarbejde/Flextid m.v). Men hun er på, at det for mig er drømmejobbet, og tiden passer bedre nu ifht når der er to, eller når han bliver ældre og mere bevidst.
Nå lidt et kone-perspektiv fra en hvis mand arbejder meget (dog pt. ikke megen rejseaktvitet, men reelt er jeg meget alene både med vores søn og om det praktiske herhjemme): Noget som ingen af d'herrer i tråden har berørt er økonomien Happy wife happy life, som I jo ved. Et par Prada-sko og en weekendtur til New York kan kompensere for mange trængsler Spøg til side - det jeg mener er: En solid økonomi kan kompensere for temmelig meget. F.eks. kan I få en au pair til at hjælpe din kone derhjemme med husholdning og pasning af arvingen eller i mindre invaderende omfang kan I betale nogen for rengøring/vasketøj/rens af skjorter, have en trillepige til at hente i vuggestue et par gange om ugen, I kan bestille varer på Nemlig.com, I kan gå ud og spise og hente take-away. Alt sammen noget som kan hjælpe i en alene-mor hverdag. Det er ikke sjovt at være meget alene og samtidigt ikke føle man kan bestille en pizza eller hente sushi med god samvittighed, når det hel brænder på (for det gør det jo engang imellem!). Generelt er alt lidt nemmere hvis økonomien er solid, hvis man skal være meget alene. Små ting som at man bare kan købe den første og bedste flyverdragt (og sikkert dyreste) fordi ungen skriger, og man ikke orker at gå i flere butikker. Noget jeg selv ville ende med at blive mest irriteret over, ville være at jeg ville blive fanget derhjemme mange aftener alene med arvingen. Det kan føles ret ensomt at være alene med ét barn, særligt et så lille barn. Det efterlader heller ikke rigtigt din kone med muligheden for at kunne gå nogen steder. Selvom jeres forældre er flinke til at hjælpe, så er det alligevel hurtigt en større ting bare for at komme ud og drikke en kop kaffe. Dem jeg kender, hvor sådanne her liv fungerer bedst, de har au pair. Jeg har selv prøvet at have au pair og var umiddelbart ikke super pjattet med at have en fremmed boende så tæt. Men jeg kunne alligevel sagtens finde på at gøre det igen, da det virkelig løser rigtig mange af de udfordringer der findes i et travlt liv. Fordi vedkommende bor hos en og dermed er tæt på børnene, så er det meget nemt at smutte om aftenen, f.eks. bare til en café-kaffe med en veninde efter arvingen er lagt i seng. Så satte vores au pair sig jo bare i stuen ved siden af børneværelset og så TV i stedet for på sit værelse, og vores søn havde også nogle rolige og hyggelige morgener, hvor vores au pair tog ham i vuggestue i stedet for blot at blive hældt indenfor døren af forældrene
Hvis det ofte er længere perioder - dvs. henover weekender, så vil jeg fra min side sige at der skal I virkelige se hinanden i øjnene. Det kan være nogle hårde runder - for jer begge.
Vi har brugt ugen på at snakke om det her hjemme, og med familie og venner/kollegaer med erfaringer fra lige præcis dette. Og jeg søger stillingen (som jeg blev opfordret til af virksomheden), men siger ikke ja til noget, før jeg kender hele sandheden, og kun sandheden. Vil komme med de ting som vi sammen er kommet frem til herunder. Hæng på.. Først handler det om hvordan det virker nu.. Min kæreste, arbejder fra 6 til 14 - hun er hjemme kl. 14.40 ca.. Johannes, vores søn, kan afleveres i dagplejen kl. 7, og skal hentes igen kl. 16.45. Der er altså et naturligt problem der, som skal løses. Det er dog relativt nemt at gøre, da hun også har mulighed for at lægge timer herhjemme (så f.eks 8 til 15 er muligt, med et par timer herhjemme om aftenen). Så er der dét med bedsteforældrene - min mor er det oplagte valg med et almindeligt 7-15 job i Ishøj. Hun vil mere end gerne træde til og har længe plaget om farmordage. Resten af bedsteforældrene arbejder en del, men vil også kunne træde til og hjælpe med en ugentlig dag hvis det behøves. Summasummarum, så er hverdagens trafikale udfordringer ikke så store, at de ikke kan overkommes. Det er trods alt ikke hver uge hele året rundt der skal være noget. Så er det med, at kæresten skal stå alene med Johannes i dagligdagen... Det er ikke noget der er uvant for hende, da jeg har forpligtelser i både bestyrelse og ølklub et par gange om måneden. Men det er aftener jo.. ikke hele nætter og dage.. Indtil videre har vi, vidst nok, kun været adskilt fra hinanden en enkelt nat da Johannes var indlagt til observation.. Det her er virkelig en ting der skal overvejes.. En uge hver måned ville godt gå an (det svarer til 70 dage ÷ 2 måneder), men drejer det sig om 5 rejser af to ugers varighed, eller 4 rejser af tre ugers rejse, så er det nok en dealbreaker, både for hende og mig, med mindre der altså ville være mulighed for at tage frem og tilbage i f.eks. weekenden, så kunne det nok godt virke. Indtil videre så er jeg dog ikke blevet klogere på dette, andet end hvad der står i OP.. Vi smilte/grinte lidt da vi læste @SophieHendriksens indlæg, men kæresten snakkede så med et par kollegaer hvis husbond også rejser en del, og Sophie har helt sikkert fat i en længere end der.. Hvis det her skal lykkedes, så skal der helt sikkert være råd til rengøring, take away (dog ikke vilde muligheder her i Køge.. endnu) og nemlig.com, samt de andre services der er.. En au pair er ikke en mulighed i en 95 kvm lejlighed, medmindre hun skal overtage Johannes' plads i sengen, i mellem os. Den mulighed har jeg valgt indtil videre, ikke at foreligge for kæresten.. endnu.. nå, tilbage til virkeligheden, så er økonomien fin solid nu, med to gode jobs, så lønnen skal som minimum matche mit niveau nu, inkl. pension og goder i form af gratis kladdehæfter og blyanter (jeg er folkeskolelærer..). Nogle andre ting der også er kommet på banen, og som måske kan være en dealbreaker, eller i hvert fald en forhandling, er rejsepolitikken.. Hvis man skal bruge 2-3 dage på jetlag og søvnunderskud, fordi turen foregår i billigste economy, eller skal afsted en dag før det egentlig er nødvendigt, fordi man skal restitueres, så bliver det en kedelig cocktail, især når man kommer hjem og kæresten bare har kæmpe behov for, at man tager over med drengen, men man selv har et kæmpe behov for søvn og udstrækning.. Min første tanke var, at det lyder lidt for forkælet, men kan egentlig godt se ideen idet, hvis det er ture til det helt store udland.. Der kommer dog også nogle fordele, især taget betragtning af at Johannes stadigvæk er en lille prut.. nemlig nogle flere muligheder for at komme på billige ferie.. Hvis det kan times kæresten og ham kan tage med derover eller mødes derovre, og vi spare lidt penge, eller bruger point, så giver det en gulerod i den anden ende.. Nå, flere overvejelser har været inde over, men alt i alt så er ansøgningen på vej af sted, og vi håber, overall, at det lykkedes og der kommer noget godt ud af det.. Over and out.
Ja hop da ud i det. Jeg er også (relativ) ung, og hopper også ud i sådan noget med begge ben. I dag er det forholdsvis nemt at skifte job, hvis det bliver uudholdeligt, og heller det end at sidde om 10 år, og tænke på hvad det kunne blive til hvis du havde taget valget. Held og lykke med det, og husk at opdatere os på dit eventyr...
Mine fem cents, som mangeårig rejsearbejder. (Sidste 10 år, gennemsnitligt tæt på 200 rejsedage årligt, nogle år tættere på 300) Den eneste og jeg mener ENESTE og vigtigste grund til at vælge et rejsearbejde er lønnen! Hvis du satser på bare at få minimum det samme, som du gør nu, så kan jeg ikke se pointen i at overveje det. Jo, du kommer da rundt og ser nogle nye steder, møder nye mennesker og får testet dig selv af, men hvis ikke du får en god skilling for det, så er det altså ikke afsavnet værd. Jeg har MANGE kolleger som har rejst de år, hvor ungerne var små, som i bagklogskabens lys fortryder, at de ikke var hjemme. Derudover mener jeg sagtens du kan bede om at flyve premium, plus som minimum, hvis du skal arbejde dagen efter ankomst på lange flyvninger.
Kom lige i tanke om en kollega, der engang sagde, at med hans mange rejsedage, skulle han betale for at få klippet hæk (resten af eksemplerne kan jeg ikke huske). For det kunne/ville han ikke bruge tid på, når han var så meget væk hjemmefra. Så: Ud over servicen, som din kæreste skal købe sig til for at gøre hendes dag lettere, skal du måske tænke over, om der er opgaver, som du ikke kan tage - og I derfor må købe jer til. Jeg synes umiddelbart at jeres løsning virker lidt skrøbelig - Der skal ikke meget til, før den plan vælter: lidt stress på kærestens job, Farmor med influenza - ja I kan sikkert finde flere eksempler.
Jeg kan se jeg fik formuleret mig forkert i forhold til lønnen, da jeg egentlig ville sammenligne med et konsulentjob inden for lærerfaget, hvor lønnen ligger på omkring de 46-47.000 kr inkl pension. Alm lærergerning i folkeskolen er omkring 36.000 kr inkl. pension, og jeg ville formentlig være tilfreds med noget midt i mellem der, afhg. personalegoder etc. Lønnen er dog ikke alt afgørende - den skal nok komme på et senere tidspunkt i en større stilling. Jeg er helt enig. Kan godt ske du har ret i det. Der er dog også oldeforældre i nærheden, samt en søster/svigerinde der kan give en hånd med.
Tak fordi vi må følge med i alle jeres overvejelser. I har virkelig været godt rundt omkring og kommer til at gå ind i det med åbne øjne. Jeg håber det lykkedes med drømmejobbet! Jeg synes overhoved ikke det lyder forkælet. Der er virkelig mange penge at spare for firmaet, at du ankommer frisk på destinationen og (næsten) med det samme kan springe i arbejdstøjet. Og ikke mindst, at du kan blive en dag eller to længere hjem for hver rejse, og dermed at du og din familie er gladere, får dig jo også indirekte til at præstere mere på arbejde. Især når vi taler om længerevarende rejser, er selve flybilletten en meget lille post i forhold til alle udgifter for turen. Så selv med de kyniske "beancounter" briller på, er det ren god forretning
Er helt enig med Erwin, prisen for en ordentlig flyvetur er minimalt, målt på det man får ekstra ud af sin medarbejder På de korte ture indenrigs i Europa ser jeg det ikke som værende nødvendigt.
Nu skal man jo altid passe på med at kloge sig på andres liv, men da du selv har startet ballet med at spørge herinde, så får du alligevel et par afsluttende bemærkninger med herfra Er du virkelig vild for det her job og er din kæreste nogenlunde med på ideen, jamen så hop i ud i det! Det er jo ikke en livstidsdom, og hvis det ikke fungerer, så er det jo ikke værre end du må finde på noget andet. Det er også dumt at ærgre sig resten af livet over at man lod toget køre uden at stige på. Når det er sagt, så synes jeg ikke på nogen måde, at den situation du opridser er særlig god. Men vi er alle forskellige, og hvis du og din kæreste synes det er "godt nok", så er det jo det vigtige Alle giver jo input udfra ikke bare egne erfaringer men ikke mindst ud fra egne standarder. Jeg er selvfølgelig ikke "Forstadsfruen fra Holte" uden grund, så jeg ville jo tro min mand var gået fra forstanden hvis han kom og præsenterede mig for sådan en plan og en løn mellem 36-46 K INKL. pension. Jeg troede oprigtigt, at vi talte om et job til det dobbelte - uden pension ;-) Jeg synes, det er et stort offer, mest for din kone, sådan som du beskriver situationen. PS. Held og lykke, jeg håber oprigtigt det kommer til at gå godt! PPS. Jeg synes det er modigt, at du tør spørge så åbenhjertigt med risiko for at få tæsk for dine dårlige ideer og dispositioner. Men OK det er måske fordelen ved et forum med primært mandlige medlemmer, der bitches ikke så meget
Det er bare ærgerligt at de fleste firmaer sjældent er helt enige i den anskuelse. Hører det ikke til undtagelsen at firmaet betaler for business billetter med mindre der er tale om særtilfælde, eller executive? Jeg siger ikke at det aldrig er sket, men det er ikke, hvad jeg hører når jeg snakker med venner og bekendte der rejser. Desuden kunne jeg meget nemt lave et regnestykke der viste det modsatte, hvis jeg sad på den anden side af bordet, og lønnen der er tale om er 36-46k om måneden. Dette skal ikke ses som et pessimistisk indslag, og jeg vil da også syntes det var fedt for @op, hvis det lykkedes. Jeg vil bare sige at jeg næppe tror han skal satse på det, eller det på nogen måde er normen.
Tak for opdateringen og held og lykke med det. I har haft nogle gode overvejelser så hop da ud i det. Som du siger er en uge om måneden til at finde ud af. Ang løn: Det er heldigvis sådan at alt er relativt - så hvis du oplever en stigning på 30-35% så er det jo alletiders (husk blot at du kommer op i et lønlag hvor skattefar konfiskerer en større del) - uagtet at der nogle der tjener mere. Forsøg da med krav til rejseklasse - desværre er det kun de færreste firmaer der tillader Biz - lidt flere Premium Eco.
Det koster ingenting at spørge og det værste der kan ske, er et afslag og så flyver han alligevel på go. Det behøver ikke være er krav, men mere en forespørgsel. Jeg har selv fået lov at rejse business til/fra Afrika de par gange om året jeg skal derned, hvorimod jeg rejser på go til/fra London.
