Bedste bonusprogram i Singapore/Kuala Lumpur/Jakarta?

Poster i 'BONUSBILLET & REJSEHJÆLP' oprettet af VonD, 15/4/17.

  1. VonD

    VonD Nyt medlem

    Beskeder:
    7
    "Synes godt om" modtaget:
    18
    Point:
    3
    Hej alle,

    Jeg er i gang med at planlægge en tur á ca. to ugers varighed til Kuala Lumpur, Singapore og Jakarta. Vi er tre voksne som skal afsted, hvoraf tidsintervallet er fra d. 25. september til d. 15. oktober, og vi skal se Formel 1 på Sepang uden for Kuala Lumpur i Malysia d. 29. sep - 1. okt.. Vi ønsker 2-3 ekstra dage i Malaysia udover de tre med Formel 1, ca. tre dage i Jakarta og ca. fire dage i Singapore, men ingen af os har været der før, så vi ved ikke helt, om det er rigtig tidsmæssigt fastsat.

    Af flyrejse fandt jeg for to uger siden direkte flybilletter fra CPH til SIN til 4.000 kr., men de er nu steget. Det bedste jeg kan finde er med Finnair fra CPH-HEL-SIN-KUL med hjemrejse fra SIN til 4.000 kr. pr. person. Det passer fint med Kuala Lumpur, da vi så kan starte med at se Formel 1 der og tage videre efterfølgende. Ift. bonusprogram har vi både lidt hos SAS Eurobonus og hos British Airways med OneWorld. Dog uden det overhovedet skal være afgørende for valg af fly, men tror I, at det vil være muligt at få billigere flybilletter dertil på det tidspunkt via en kampagne el. lign.?

    Dernæst et lidt større spørgsmål, der er ang. hotellerne. Vi har tidligere samlet point hos Hyatt og AccorHotels, men har den seneste tid brugt Hotels.com Rewards og er uden status nogle steder. Vi har ca. 25 rejsedage om året, hvoraf størstedelen normalt er i storbyer som Berlin, Barcelona, London og til tider Dubai, New York og lign.. På denne tur har vi umiddelbart tænkt på igen at samle point hos en kæde og gøre det fremadrettet. Derfor skal det også gerne være nogle med hoteller i ovennævnte byer f.eks.. I Jakarta har vi set os særdeles lune på Ritz-Carlton, mens vi i Kuala Lumpur har kig på Sheraton Imperial eller InterContinental, og slutteligt er det umiddelbart InterContinental eller Sheraton Towers i Singapore. Ved første øjekast er SPG dermed oplagt, da man kan få overført point fra Ritz-Carlton, men ift. pointoptjening ser det umiddelbart ikke ud til at være så meget value for money, af hvad jeg lige kan se hos SPG. Alternativt er der IHG, hvor vi ofte har overnattet på InterContinental i Europa, men kan I anbefale noget bestemt bonusprogram ud fra vores rejsemønster, hvor fokus ikke er på status, da det nok bliver svært, men mere med pointoptjening og kunne få noget ud af sine point?

    På forhånd mange tak for hjælpen!

    Venlig hilsen
    Magnus
     
    Henry "Synes godt om" dette.
  2. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,597
    "Synes godt om" modtaget:
    26,643
    Point:
    113
    Hejsa,

    For at starte så lyder turen ganske spændende.

    Flybilletter til 4000,- pr person til Singapore og KL lyder som ganske fornuftige priser og jeg tror ikke at du vil finde dem meget billigere - der kommer nok en kampagne, men om den lige passer på jeres datoer er rent gætværk :).

    Det hele afhænger af om du vil "kurssikre" eller satse på lidt billigere eller måske dyrere.

    At du nu kan vælge og flyve med Finnair og så gemme point (Avios) ved British Airways har også en værdi til senere brug for opgradering eller gratis flybilletter.

    Jeg ville nok købe nu eftersom I er mange der skal afsted. Var det kun en person var det hele lidt lettere og mere fleksibelt.
     
    Henry, SophieHendriksen, VonD og 1 anden person "Synes godt om dette".
  3. VonD

    VonD Nyt medlem

    Beskeder:
    7
    "Synes godt om" modtaget:
    18
    Point:
    3
    Mange tak for svar, det lyder jo ganske fornuftigt, så vi må hellere få flybilletterne bestilt. Helt rigtig med Avios, hvor jeg også selv har lidt fra en flyrejse til Hanoi sidste år og nogle rundt i Europa.

    Ift. bonusprogram med hoteller vil I så kunne anbefale noget bestemt til os, eller vil det give mest mening bare at fortsætte med hotels.com, når vi alligevel ikke kan få status med 50+ overnatninger om året?
     
    Henry "Synes godt om" dette.
  4. tbh

    tbh VIP medlem

    Beskeder:
    3,120
    "Synes godt om" modtaget:
    8,170
    Point:
    113
    Jeg har begrænset kendskab til SPG, men min opfattelse er at de har behandlet statusmedlemmer rigtig godt, og at pointene har en ret høj værdi. Det er stadig lidt usikkerhed om hvordan det kommer til at gå med fletningen med martiott, selvom de pt. har deres ratio med for at flytte point.

    IHG gør ikke så meget ud af status, du kan dog købe dig til ambassador status som gør en forskel på InterContinental. Jeg har god erfaring med at tjene nemme point hos IHG igennem deres accelerate kampagner. Der kan du dog ikke vide dig sikker endnu, da kampagnerne ikke bliver annonceret så langt ud i fremtiden, men for nye medlemmer har de haft mulighed for at tjene free night certificates (så skal du først melde dig til når kampagnen starter hvis det er tilfældet). Har også gode erfarringer med at bruge pointene på Point Breaks, og lidt da et hotel bar var dyrt en normal nat, men det er forskelligt og InterContinental koster ofte 30-50.000 point for en nat når du bruger point...

    Ud fra hvad du skriver ville jeg gå mere i op hvilket hotel der var mest lækkert og lå bedst, end hvilket program det tilhørte. Hvis du booker refundable rater kan du nemmere se tiden an med hvad der kan betale sig med kommende kampagner (afhængig af om prisen går op), men det er selvfølgelig et sats der skal sammenlignes med hvad non-refundable rates koster. Du kan også se om der er nogle cashback portaler der giver lidt ekstra og gør det ene eller mere værd.. Og hvis du gør det er der sikkert nogle der gerne vil give dig en referral...
     
    VonD og Henry "Synes godt om" dette.
  5. VonD

    VonD Nyt medlem

    Beskeder:
    7
    "Synes godt om" modtaget:
    18
    Point:
    3
    Mange tak for svar, og bare for god ordens skyld, så vil point fra Ritz-Carlton også kunne flettes med SPG, selvom overnatningerne vel ikke tæller med på vej mod status?

    Ellers virker det oplagt at fortsætte med Hotels.com Rewards, som vi også har gjort de seneste år. Ift. pointoptjening hos SPG vil man for ca. 1400 kr. få 200 point og den laveste kategori kræver 3000 point. Dermed skal der 21 overnatninger til, hvis vi går ud fra en gennemsnitspris på 1400 kr., før man kan indløse en enkelt nat i laveste kategori, som jeg umiddelbart ser det. Har de ofte kampagner, hvor man kan få double points el. lign.?
     
  6. Erwin Lansing

    Erwin Lansing Skribent

    Beskeder:
    2,191
    "Synes godt om" modtaget:
    6,479
    Point:
    113
    Henry, THammer og VonD "Synes godt om dette"
  7. VonD

    VonD Nyt medlem

    Beskeder:
    7
    "Synes godt om" modtaget:
    18
    Point:
    3
    Mange tak, Erwin. Med ca. 25 overnatninger om året er det dog ikke rigtig nok til at gå efter en ordentlig status, så det er nok mere pointene, som jeg er interesseret i.

    Accor kunne dog sagtens være aktuelt, da jeg tidligere har boet meget på Pullmann, Fairmont og Novotel. Lige i Singapore, Kuala Lumpur og Jakarta er vi dog ikke faldet for nogle af hotellerne i den prisklasse, som vi kigger efter.
     
    Henry "Synes godt om" dette.
  8. Erwin Lansing

    Erwin Lansing Skribent

    Beskeder:
    2,191
    "Synes godt om" modtaget:
    6,479
    Point:
    113
    Pointen var netop at du kan få guld status uden at skulle optjene det ved at bo mange nætter på hoteller i kæden. Ved at betale €90 om året får du guld status og alle fordele der er med i det med det samme. Om det er prisen værd, afhænger selvfølgeligt hvor meget du forventer at overnatte på Accor hoteller det næste år, og dit budget og humør ;)
    Jeg skal snart overnatte på et Novotel som vil have €99 for late check-out, så det er en no brainer :cool:
     
    SophieHendriksen, Henry, THammer og 2 andre "Synes godt om" dette.
  9. VonD

    VonD Nyt medlem

    Beskeder:
    7
    "Synes godt om" modtaget:
    18
    Point:
    3
    Ja ok, det kan jeg godt se, men så virker det i hvert fald rimelig smart. Tak for lige at udpensle det for os knap så frequent travelers. :) Pullmann i Kuala Lumpur er en mulighed, da det kun ligger små to kilometer væk fra LRT KLCC, hvor vi skal med bussen til Sepang, medmindre vi tager et hotel tættere på KL Sentral. Ellers er der desværre ikke så meget i Singapore og Jakarta, men det er absolut stadigvæk værd at overveje, da de har flere spændende hoteller i andre byer, som vi ofte rejser til. Og som du selv påpeger med dit eksempel, så kan det hurtigt blive en no brainer. Late check-out er i hvert fald ofte meget belejligt, hvis man rejser hjem på en søndag og byen har lukket, så man kan ligge lidt ved poolen el. lign.. En søndag i Berlin er i hvert fald ikke særlig spændende, hvis solen ikke skinner, og man har været der mange gange før, så der har det tidligere været dejligt med late check-out, når ens fly først går hjem om aftenen.
     
    Erwin Lansing og Henry "Synes godt om" dette.
  10. VonD

    VonD Nyt medlem

    Beskeder:
    7
    "Synes godt om" modtaget:
    18
    Point:
    3
    Hej igen, nu er den første del af turen bestilt med alle fly. Vi er dog i tvivl om hotel i Jakarta og har prøvet at læse os lidt frem til noget om byen, men uden så meget held. Vi har kunne konkludere, at den ikke er særlig turistet, men mere bruges som transit til Bali og det øvrige Indonesien. Det var der ikke så meget nyt i for os, men vi er i tvivl om, hvor vi skal gå efter at bo henne. Vi er der tre dage og går efter et godt hotel med pool i et spændende område.

    Af det begrænsede jeg har kunne læse mig frem til, så er der en del shoppingmuligheder og lign. i området ved Hyatt, Kempinski, Pullmann og Hyatt, mens andre anbefaler andre områder. Umiddelbart har vi kig på The Ritz-Carlton Jakarta Mega Kuningan, The Westin Jakarta, The Hermitage A Tribute Portfolio Hotel Jakarta og Doubletree by Hilton, hvor sidstnævnte har været anmeldt herinde.

    Er der nogen herinde, som kan anbefale et bestemt hotel, eller hvad vi skal gå efter, når vi kun er der tre dage, og samtidig gerne vil se noget af byen? :)
     
    Henry "Synes godt om" dette.

Del denne side