Det skriver flere medier, bl.a.: http://finans.dk/live/erhverv/ECE8161677/Billund-får-endelig-en-rute-til-Europas-største-lufthavn/?ctxref=ext http://www.check-in.dk/billund-faar-heathrow-rute Ruten åbner 3. maj 2016 og skal efter planen beflyves 11 gange pr uge.
Fra BLL selv: Ny rute fra Billund til Europas travleste lufthavn - London Heathrow Den 3. maj 2016 starter British Airways en ny direkte rute fra Billund til London Heathrow. London Heathrow er den største lufthavn i Europa og den 3. største lufthavn i Verden med sine 73 millioner passagerer årligt. Lufthavnen ligger i den vestlige del af den engelske hovedstad, kun 23km fra centrum. Det er let at komme ind til byen med Heathrow Expressen og samtidig kører der busser herfra til de fleste større engelske byer. British Airways, Storbritanniens største flyselskab, flyver med sine samarbejdspartnere til mere end 170 destinationer i 70 forskellige lande. Flyselskabet er desuden medlem af Oneworld alliancen, der tilsammen servicerer mere end 1.000 destinationer verden over. Ruten vil få i alt 11 ugentligte afgange, fordelt på en daglig afgang fra London Heathrow kl. 07.45med ankomst til Billund kl. 10.25. Og en returflyvning kl. 11.25 fra Billund med ankomst i London Heathrow kl. 12.10. Derudover vil der på mandage, tirsdage, torsdage og fredage være afgang fra London Heathrow kl. 15.15 med ankomst til Billund kl. 17.55 og returflyvning fra Billund kl. 18.40 med ankomst til London Heathrow kl. 19.25. British Airways vil flyve ruten med en Airbus A320 med plads til 162 passagerer. Ruten til London Heathrow bliver et fantastisk godt supplement til de allerede eksisterende hub lufthavne der flyves til fra Billund i dag og som giver dig mulighed for at rejse ud i Verden fra Billund til mere end 530 destinationer med kun ét stop. Med den nye forbindelse til London Heathrow bliver det nu blandt andet muligt at flyve med kun et stop til Austin i Texas, Phoenix i Arizona og San Diego i Californien. British Airways har i en lang årrække været repræsenteret i Vestdanmark via sin franchise partner, Sun-Air, der med base i Billund bl.a. flyver 11 gange ugentligt til London City lufthavnen. Herudover flyver Sun-Air ligeledes i samarbejde med British Airways fra Billund til yderligere 6 europæiske destinationer. Med den nye rute bliver der ugentligt 34 afgange direkte fra Billund Lufthavn til London med British Airways (LHR), British Airways, operated by Sun-Air (LCY) samt Ryanair (STN).
Det var en dejlig nyhed og det kunne godt gå hen og blive en populær rute. Det skal til artiklen lige nævnes, at der også kører en undergrundslinje (Picadilly Line) til/fra lufthavnen. Fra London King's Cross/St. Pancras tager det 55 minutter til Heathrow og toget her er noget billigere end Heathrow Express. Sun-Air har også kig på en lignende rute til London fra Aalborg Lufthavn, så det er spændende at se, om den bliver til noget. Det kunne give god konkurrence til Norwegian. Til ruten i Billund kunne jeg godt ønske mig en tidlig morgenafgang fra Billund og en lidt senere aftenafgang fra London. SAS har f.eks. en aftenafgang kl. 18.15 til CPH og denne afgang gør helt sikkert, at man kan nå meget om dagen, inden man skal ud til lufthavnen. Jeg foretrækker i hvert fald selv, at komme så tidligt afsted som muligt og så sent hjem som muligt, når jeg er på ferie. Dette har gjort, at jeg ved min sidste rejse til London her i efterårsferien netop valgte SAS frem for Norwegian, fordi SAS' afgange passede til mine rejseplaner - også selvom det betød, at jeg skulle via CPH som mellemlanding.
KLM og Air France har jo i forvejen gode erfaringer med BLL, så tror da klart at BA får success også! Den farligste konkurrent er nok Ryanair, men dem gider forretningsrejsende jo ikke, hvis de kan være fri
Jeg tror at point-to-point trafikken bliver relativt begrænset, ligesom den nok er det til FRA og AMS. Det er feed til det internationale netværk man er ude efter. Derfor er den tidlige morgenafgang fra BLL også lidt unødvendig, fordi hvis man er forretningsrejsende og skal til London, så tager man alligevel Sun-Air til LCY, der flyver 8:25 og lander 9:15 lige i The City. Af samme årsag tror jeg heller ikke at BA er særligt bekymret for Ryanair, der selvfølgelig sidder på leisuremarkedet på ruten.
OK, aggressive forslagspriser, som nok alligevel ikke kan konkurrere med FR, hvis man booker i god tid, men sådan vil det altid være. Ellers i tråd med hvad jeg skrev herover: http://www.check-in.dk/aggressivt-prisudspil-paa-ny-london-rute