Sidder du derhjemme i sofaen og tror at bonuspoint kun kan betale sig hvis man er salgschef og rejser over 100 dage om året, så tror om igen. Selvom du ikke rejser over 100 dage om året så kan du stadigvæk drage nytte af de bonusprogrammer som findes. Jeg er ikke forretningsrejsende eller så velhavende at jeg booker flybilletter på business class og bor i suiter på hoteller. Min indkomst er ikke prangende, men alligevel har jeg optjent bonuspoints således at jeg har fløjet gratis og boet kvit og frit på hoteller for mine bonuspoint. Det er ikke svært at knække koden til lidt bonus fornøjelser. Her er min kode til hvordan jeg optimerede optjeningen af bonuspoints. Der findes en jungle af bonus selskaber. Det første skridt er at vælge nogle få bonusprogrammer således at du hurtigt optjener bonuspoints. Mine to favorit bonusprogrammer er SAS Eurobonus og Hotels.com Hos SAS er jeg kun basis kunde og har fløjet meget lidt med SAS, men det har ikke forhindret mig I at optjene mange points. Jeg har et SAS Mastercard hvor jeg tjener points. Normalt optjener man 10 points for hver 100 kr man spenderer, men dette kan godt være højere ved diverse kampagner. Jeg er fan af online handel og der kan man igennem SAS.dk optjene mange ekstra points. Husk blot at log dig ind via SAS og brug det specielle link. Efterhånden har SAS rigtige mange samarbejdspartnere hvor man optjener points. Når jeg lejer bil sker det ligeledes via SAS bonus program. Det samme er gælder når jeg flyver med Star Alliances partnere. Jeg købte en ny mobil og ved dette køb røg der 10.000 point ind på kontoen, som er tilstrækkelig for en gratis overnatning på hotel. Når jeg køber hoteller som hovedregel foretages hos Hotel.com hvor jeg også har optjent en gratis overnatning, bare ved at samle hotel bookninger et sted. Jeg har fået gratis flyture og hotel overnatninger blot ved at samle bonuspoint ved få bonusprogrammer. Du kan gøre det samme. God bonus jagt !
Hej Gustaf, Takker for dette indlæg og jeg kan kun være helt enig i hvad du skriver. Kunne du afdække lidt mere om Hotel.com og hvad der er godt ved dette? Hilsen Henrik
Der er mange bonusprogrammer indenfor hotelverden. Her vil jeg beskrive hvilke jeg har valgt med fordel. Mit favorit hotelprogram er hotels.com I dette hotelprogram optjener du hurtigt en gratis overnatning. Det kræver blot 10 bookinger via Hotels.com Der er et kæmpe udvalg af hoteller i alle prisklasser i alle byer, så du kan altid finde et hotel der passer din smag og penge pung, hvilket er trumfkortet for at vælge Hotels.com. Et andet godt argument for at vælge hotels.com fremfor andre bonusprogrammer er at du hurtigt optjener point. Hvis du eksempelvis vælger Hiltons program, så er udbuddet af hoteller i Europa langt mindre og prisniveauet er langt højre. Hvis du nu gerne vil bo på Hilton kan du naturligvis booke det gennem Hotels.com Når du vælger hotel og værelse gennem hotels.com skal du være opmærksom på at der er flere prisklasser. Den aller billigste prisklasse er ikke refunderbar, men de samme vilkår glæder hvis du bestiller en lavpris flybillet. Jeg tager altid chancen for at booke den billigste type hotelværelse, for så er der til en flakse vin eller en god middag på destinationen. Nu skulle jeg have været med til den spændende tur til Amsterdam Schiphol lufthavn, men blev forhindret af den hissige Bodil. Mit hotelværelse i Amsterdam var gået tabt da pris klassen var ikke refunderbar. Men heldigvis har jeg en årsrejseforsikring som dækkede mine omkostninger til hotellet.
Hej Gustaf, Super og godt at du har dækket dig ind med din rejseforsikring. En god måde at sikre sig på hvis man bliver forhindret. Hilsen Henrik
En lille bonusinformation til at vælge hotels.com når man søger efter hotel. Hos hotels.com er der prisgaranti
Tak for en spændende indlæg, Gustaf. Jeg tror det er en rigtig god idé at have en strategi for hotel points, og følge den. Det kan man uden tvivl få mere ud af, hvad enten det er et mellemled (som Hotels.com) eller en kæde (som Marriott Rewards eller Hilton HHonors) Selv har jeg valgt en anden strategi end dig til hoteller. Jeg overnatter så vidt muligt på Hilton når jeg er på ferie, og jeg synes at de er meget godt dækket ind på feriedestinationer rundt omkring. Her er mine argumenter for hvorfor man bør vælge en kæde (som Hilton) fremfor et mellemled (som Hotels.com): Mere eller mindre samme "gratis overnatnings-ratio" (det vil sige, du kan sagtens få en gratis overnatning på en billig Hilton lufthavnshotel når du har 5 overnatninger på et gennemsnitligt Hilton hotel - eller du får en gratis overnatning på en luksus Hilton når du har overnattet 15 gange på et gennemsnitligt Hilton hotel). Alt i alt svarer det nok meget godt til at hver 10. overnatning er gratis i gennemsnit Mulighed for at stige i loyalitetsgraderne og få en endnu bedre ratio (hvis du fx er Hilton Gold kunde, så er det nok nærmere hver 8. overnatning der er gratis) Fordele som et mellemled-program som Hotels.com aldrig vil kunne give, fx: Mulighed for at blive opgraderet til et bedre værelse Gratis morgenmad Gratis adgang til spa/træningsfaciliteter/internet/business lounge på hotellet/osv. Mulighed for at bruge dine points på et absurdt ekstravagant ophold (de fleste kæder har nogle resorts på meget tropiske steder som Seychellerne, hvor man får en virkelig god værdi for sine points for et ophold som de fleste aldrig ville betale selv) Optjene point på øvrigt forbrug du har på hotellet (fx middag på hotellets restaurant, room service, etc.) Overføre sit status fra et sted til andet (hvis du fx er Marriott Gold, så vil du som regel kunne få en matchende status hos fx Hilton) Jeg tror at man grundigt skal overveje hvordan man får mest ud af sine rejsemønstre. Jeg er Hilton Gold, og har optjent min status fra udelukkende ferierejser. Nu har jeg opnået så mange fordele, at det for mig ikke giver mening at overnatte andre steder hvis der er en Hilton i nærheden. Jeg kan bestille det billigste værelse, og som regel bliver jeg opgraderet 1-2 trin, og har gratis morgenmad. Så der er også en kontant besparelse ved hvert ophold
Kunne man mon bestille overnatningen gennem Hotels.com og oplyse(og få point) på sit andet loyalitetskort ved udchekning som (IHG eller HHoners)...altså optjene både på hotels.com og loyalitetsprogrammet ?
So udgangspunkt nej. De fleste loyalitetsprogrammer skriver i vilkårene at man ikke får point når man booker via tredjeparter som Hotels.com. Men der er set tilfælde hvor de ved en fejl har givet point begge steder. Du skal dog ikke regne med det.