Jeg er i gang med at booke flybilletter til en familietur - men har store problemer med at booke til junior, som først kommer til verden til maj. Jeg kan se i vilkårene for de forskellige søgemaskiner, at man IKKE kan booke til ufødte børn. Jeg tænker, at planen må være at kontakte flyselskabet (Qatar Airways), når vores søn er født - og bede om at få tilføjet baby (ikke eget sæde-blot lap). Nogle som har nogle erfaringer med dette?
Ja vi var i samme situation for et par år siden - dog med SAS til USA. Ringede uden problemer og fik sat vores søn på efter han var født, og fik i samme omgang reserveret bassinet. Betalte så vidt jeg husker 95 kr for hans billet Hos SAS er det kun muligt over telefon - i hvert fald dengang. Du kan dog med fordel booke jeres pladser ved bulkhead hvis muligt allerede ved booking. Vi var på business række 1, men kan sikkert også gøres evt. mod gebyr på Economy. På den måde kan I sikre bassinet til junior. Ring evt. til Qatar - deres kundeservice over telefonen plejer at fungere fortrinligt.
Har samme oplevelse med Air France. Helt uproblematisk at tilføje senere og du KAN faktisk vente til check-in men det vil jeg nu ikke anbefale. Bare ring til dem når den lille er kommet til verden så tilføjer de og du finder ud af hvad det koster...
Til Qatar kan du måske vente til check-in, men husk at hvis turen går til fx USA, er der stadig krav om ESTA og APIS senest 72 timer før afgang.
Jeg rejser en del med et lap child. læg mærke til at der næsten altid er check in problemer ved boarding. Fordi man sidder på samme sæde, så tror maskinen, man allerede er checket ind. Ofte forstår personalet det heller ikke. Så er det godt at kunne forklaringen.