Jeg lurer på, om SAS er ved at udfase deres samarbejde med SEB om udstedelse af co-brandede Diners Club kort. I hvert fald findes DC kort ikke længere på Eurobonus siderne, kun Mastercard. Nogen der eventuelt har hørt noget?
Jeg synes jeg læste noget om DC på det norske søstersite, men det var norsk og for i hvert fald en uge siden. Det er ikke et godt tegn, men hvis der snart kommer EU regler for hvad kreditkort udbyderne må tage i gebyr, så vil det vel være forventeligt at der kommer forringelser
men man kan ikke ansøge om det længere. Jeg holder vejret og håber da at mine points fra sidste periode kommer ind her de næste par dage.
DC har vist aldrig været specielt hurtige til at opdatere deres hjemmeside. Vi var vist et par måneder inde i 2016 før de havde lagt de nye afslutningsdatoer ind for 2016.
Øv, jeg har egentlig været glad for mit DC. Hvad skal man have i stedet for? Har haft en del glæde af at kunne komme i lounges rundt omkring i verden. Det må blive et eller andet super duper platin MC i min bank... SUK
Selv om samarbejdet med SAS ophører, kan du jo stadig have et Diners kort. Du kommer blot til at betale årsgebyr for kortet + betale for adgangen til lounges. Sidst jeg undersøgte det, var det stadig billigere end Priority Pass.
men lad os nu se hvad der sker. Man kan da håbe at det er fordi de har lavet en aftale med AMEX i stedet og vil trods alt forvente at vi får lidt grace-periode hvor vi fortsat kan bruge kortet... eller er jeg for optimistisk?
Min nye optjeningsperiode begyndte 1. maj. Så jeg skulle gerne modtage nye kort om 14 dages tid. Jeg skal nok videregive mine erfaringer.
Gad vide, hvad der vil ske med de gratis loungebesøg, som man har optjent? Jeg tror jeg har 16 stks tilgode. Måske kan man fortsætte sit DC-kort i en periode uden gebyr - blot uden optjening af EB-point. Går ud fra, at der er 6 mdrs frist for ændring i vilkår. Det kan være, at disse skal træde i kraft 1/1-2017, hvorfor man er ved at køre udfasning i stilling. Blot spekulationer herfra.
Man kunne da have lov at håbe... Men det med Amex vil jeg nok se før jeg tror på det Under alle omstændigheder må man vel forvente, at de giver besked hvis aftalen termineres. Vilkårene angiver umiddelbart noget med 2 måneders varsel fra kortudsteders side, så vidt jeg kan se.
Nu har SAS aldrig været kendt for at være konsistente i deres kommunikation på tværs af lande og platforme, så jeg ville personligt ikke holde vejret i forventning om at de fortsætter med at udbyde DC kortet. Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig...
Sendte en mail med spørgsmålet til guldmailen og fik dette svar: "Der er endnu ikke kommet info til os om noget i den retning. Så jeg kan desværre ikke svare dig. Indtil videre så er alt som det skal være. "
Hvordan kan de sige at "alt er som det skal være"?? Hvordan SKAL det da være??? (Sidder i ZRH og keder mig forstås nåååhhh nej, intilligente mennesker keder sig aldrig )
Fedtmule: Jeg keder mig. Mickey: Intelligente mennesker keder sig aldrig! Fedtmule: Det kan godt være, men det hjælper jo ikke mig.
Godt jeg har til april 2017 med 15 point per 100kr istedet for 10 point per 100kr... Igen fejler kommunikationene, ville da være smart, at kunderne fik at vide samarbejdet ophører per X.Y.2017...
Der er næsten sådan en smule 'Komiske Ali' over det svar... Det får mig til at tænke på en oplevelse med DSB. Jeg skulle hjem til Valby med S-toget fra Hovedbanegården. Men på vejen bryder fjernstyringssystemet sammen, så det der kun burde tage 6-7 minutter tager nu pludselig tre gange så lang tid. Da jeg så kommer til Valby lyder det over højttaleranlægget (frit efter hukommelsen): "Vi har i øjeblikket en fejl på skiltesystemet, men alle togene kører til tiden, så I kan tage det helt roligt."
Er det (da) blevet bekræftet, at samarbejdet ophører i april 2017 eller at de ikke genudsteder kort til eksisterende kunder når de udløber?