Jeg har lige booket en tur hos Lufthansa og registreret mit M&M-nummer derpå som bonusprogram. Jeg er blevet EBG, hvilket jo giver adgang til nogle fordele i Star Alliance - i det her tilfælde er det business checkin og lounge og først ombord, som er interessant. Skal jeg registrere mit EBG-nummer på bookingen for at få de her fordele på turen - eller kan jeg bare nøjes med at flashe kortet og så optjene på Miles&More?
Du kan prøve, men det kan være de ændre bonusnummeret når du viser kortet... Så kan du få det ændret tilbage et andet sted, f.eks. i gaten, men så kan det godt være du må springe priority boarding over...
Altså før i tiden var det muligt blot at vise guldkortet og så kreditere pointene til et andet program. Men tænker det vil være lidt problematisk nu hvor SAS har opstillet selvbetjening ved både Fast Track og lounge.
Det er mest noget transit i Frankfurt, hvor loungen ville være dejligt - jeg giver den et skud og ser om det går. Tak for hjælpen
Jeg mener, at selvbetjeningen i CPH-loungen kan klare EuroBonus-kortet, så du ikke behøver at bruge boarding-kortet.
Pas! Men jeg er rimelig sikker på, at da jeg sidst havde en bonusrejse, ville den ikke acceptere boardingkortet (fordi det åbenbart er indlysende, at min EuroBonus-nummer ikke er registreret på en bonusrejse), og så brugte jeg i stedet EuroBonus Mastercard. Dét virkede!
Vis dit EBG kort. Jeg har gjort det massevis af gange rundt omkring selvom at jeg flyver (som regel) Lufthansa, så får jeg alligevel adgang til fast-track, lounges mv. selvom jeg jeg optjener mine miles hos Miles&More og mit Miles&More nummer er registreret på bookingen både ved bestilling og check-in...